EU Payment

Det er muligt - til en billig pris - at sende og modtage betalinger i euro (EUR) mellem banker inden for EU samt Norge, Island og Liechtenstein. I Nordea hedder betalingstypen EU Payment.

Har du betalinger til kreditorer i lande inden for EU, Norge, Island og Liechtenstein – og kender alle nedennævnte oplysninger på modtagerbank og beløbsmodtager – opnår du automatisk fordelene ved en EU Payment. Overførselsbeløbet skal være i EUR, men det er tilladt at veksle fra andre valutaer.

  • Hurtig og sikker fremsendelse af betaling.
  • En EU Payment er billig – både når du sender og modtager beløb.
  • Beløbet stilles til rådighed for modtagerbanken efter 1 bankdag.

For at opnå den fordelagtige pris på en EU Payment skal betalingen være i EUR og omkostninger valgt som til deling mellem afsender og modtager. Den skal også indeholde modtagers IBAN (international bank account number) og modtagerbankens BIC (Bank Identifier Code), også kaldet SWIFT-adresse.

Vi anbefaler, at virksomheden indhenter IBAN- og BIC-oplysninger på kreditorer i udlandet. Som hjælp hertil har vi lavet et brevudkastPDF.

Ved modtagelse af betalinger i EUR fra et land i EU samt Norge, Island og Liechtenstein er det – også for at opnå en fordelagtig pris – nødvendigt at oplyse både IBAN på din konto i Nordea og bankens BIC, som er NDEADKKK.

I den forbindelse anbefaler vi at oplyse om IBAN og Nordeas BIC på virksomhedens fakturaer og brevpapir, når kontonummer mv. er indeholdt. Selvklæbende labels påtrykt Nordeas BIC og med plads til IBAN kan fås i din sædvanlige Nordea-filial.