Økonomi i de sociale medier

Af Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom, Nordea

Kan vi bruge de sociale medier til at lære noget nyt om økonomi? Ja, det er min påstand. Jeg oprettede profilen ”Forbrugerokonom” på det åbne sociale netværk Twitter. Jeg ville teste min egen hypotese om, at man kan og skal tale om økonomi alle steder. I april begyndte jeg at twitte om økonomi i cyberspace.

At twitte er som at stille sig op på en kasse i Fælledparken og holde en tale i håbet om, at der kommer nogen forbi og lytter. At twitte er kortfattet envejskommunikation, fordi hver besked eller microblog kun må være 140 enheder lang. Og det er meget svært for mig at nøjes med at sige så lidt! Men nu har jeg har lært det.

Jeg følger nogle twittere og læser deres microblogs, og nogle følger mig. Jeg ved ikke, hvorfor de følger mig, for vi kommunikerer ikke med hinanden, men parallelt og ude af takt, når vi har noget at sige. Twitting er en sær måde at kommunikere på, men det er muligt at lære noget om økonomi ved at læse tweets, fordi du nemt kommer verden rundt. Tweets er som tråde, der på forunderlig vis knytter sig og danner nye mønstre og kontakter hele tiden. Når du begynder, har du ingen anelse om, hvor du ender.

Hvad har jeg lært af at twitte? Her er et par eksempler på twitter-vinkler om økonomi.

En ”kollega” i USA anbefaler i foråret de amerikanske forbrugere, at de skal have en opsparing til uforudsete hændelser og udgifter, der svarer til otte måneders udgifter. Når kollegaen kommer med den slags råd, bliver der lyttet, for hun optræder i Oprahs tv- shows. Man skulle da næsten også tro, at danskerne har lyttet til min kollega i USA, for opsparingskvoten er steget voldsomt i Danmark i år. Spøg til side. På trods af det nye sparefokus er det dog et mindretal, der har så stor en bufferopsparing her i landet, for vi sikrer os på andre måder, når vi lever efter velfærdsmodellen med indbygget sikkerhedsnet. Tweeten illustrerer, at råd om økonomi ikke altid er gangbar valuta i andre lande end der, hvor rådene er givet. Uanset om vi kan bruge twitter-rådene eller ej, så sætter de tanker i gang. Gør vi det godt nok?

I en tweet fra Norge ser jeg, at danskerne i august var enige om, at det var økonomien, der var det vigtigste problem lige nu. Det er rigtigt nok, men hvilken økonomi tænker de så på: Danmarks eller deres egen? Den enkelte dansker kan måske nok lune sig ved tanken om, at saldoen på deres opsparingskonto stiger måned for måned, men for dansk økonomi er det bedre, at pengene kommer på arbejde i samfundet som forbrug, nye biler, forbedringer og energisikring af boligen mv.

I en tredje tweet fra en fransk journalist læser jeg, at FNs generalsekretær Ban Ki-moon i en tale har peget på, at ledende kvinder i erhvervslivet spiller en særlig vigtig rolle, hvis levevilkårene og miljøet skal sikres rundt om i verden, samtidig med at kvinderne værner om virksomhedernes bundlinje. Og Ban Ki-moon er ikke ene om at sætte fokus på, at der nu også må kvinder til, hvis virksomhederne skal løse deres opgaver endnu bedre fremover til gavn for både samfundet og virksomhederne selv. Koncernchef i Vestas, Ditlev Engel, fortalte forleden dag, at det er virksomhedens vision at blive mere international med langt flere kvinder og ikke-danskere på ledende poster. Kvinderne skal med på kommandobroen nu, hvor der er særlig vanskelige økonomiske udfordringer forude. Det er interessant, at der skal en krise til for at nå til den erkendelse, at det er udtryk for god økonomiske sans at bruge alle ressourcer bedst muligt, også de menneskelige.

Kan man overhovedet tage tweets alvorligt i forhold til seriøse emner? Ja, tweets har en mission i en verden med vigende læsevaner. Det er overkommeligt at læse tweets om økonomi frem for at læse lange analyser, der får øjnene til at flakke. Tweets har ofte tråde til længere artikler på nettet og er dermed en smagsprøve, der kan føre langt.

At tweete er også som at skyde med spredehagl. Jeg rammer måske ikke plet med informationen hver gang. Men jeg rammer nogen, og de kan selv være med, hvis de vil. Det er det, der er fidusen ved de sociale medier. På genhør i cyberspace.

Del på Facebook | Del på Twitter