Juni 2010
Sommerferiens budget er barberet ned med 11 pct. i år. Det svarer til et fald på over 3 mia. kr. i gennemsnit sammenlignet med i fjor. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Nordea. Undersøgelsen viser også, at feriekronerne er skævt fordelt hen over Danmarkskortet. Hovedstadsregionen holder sidste års niveau, mens resten af landet skruer ned.
Læs hele undersøgelsen om danskernes sommerbudget.
Sommerferiebudgettet deler landet
Selvom det private forbrug er vågnet af sin dvaletilstand som følge af lavere rentebetalinger og store skattelettelser, er sommerferiens budget under pres. En husstand vil bruge 11.800 kr. i gennemsnit på at holde ferie. Det er en reduktion af budgettet med 1.500 kr. i forhold til sidste år, eller et fald på 11 pct. målt i løbende priser.
Feriebudgettet deler Danmark i to dele. Hovedstadsregionen holder niveauet fra i fjor med over 14.000 kr. pr. husstand i gennemsnit. Resten af landet skruer voldsomt ned. Værst ser det ud i region Syddanmark, hvor mere end hver femte krone er pillet ud af budgettet, og dermed lander husstandens gennemsnitsbudget i denne region på under 10.000 kr.
Andelen af husstande, der vil bruge under 5.000 kr. på sommerferien er steget markant med 40 pct. i både Midtjylland og Syddanmark i forhold til i fjor. Generelt vil 28 pct. i år holde ferien under 5.000 kr.
Ledigheden spøger
Det kan overraske, at der er sat omkring 3,1 mia.kr. mindre af til sommerferie denne sommer i forhold til sidste år, når forbrugertilliden har udviklet sig positivt, og den private økonomi er i god form. Forklaringen skal i høj grad findes i udviklingen på arbejdsmarkedet fra sommeren 2008 og frem. Siden da har næsten 180.000 danskere mistet deres job. Vi har set et beskæftigelsesfald i alle regioner, men blandt de 30-54-årige har faldet været mere udtalt i øvrige regioner end i Region Hovedstaden. Samtidig er indkomsterne i snit højere i Region Hovedstaden, og effekten af skattelettelserne slår kraftigst igennem her. Hovedstadsregionens boligejere er desuden mere gældsatte, og den lavere rente slår mere positivt igennem i privatøkonomien i denne region.
SP-pengene
Frigivelsen af SP-pengene var en god forklaring på de høje feriebudgetter i 2009, eftersom det private forbrug faldt med 4,6 pct. hen over året. Allerede ved årets begyndelse, meldte hovedstadsregionens husholdninger ud, at de ikke ville spare på ferien i år, mens omkring hver femte husstand i resten af landet pegede på, at der skulle spares på årets ferier. Dette fremgår bl.a. af Nordeas ”Bekymringsbarometer”.
Alt i alt tyder undersøgelsen af danskernes feriebudget på, at vi følger en mere langsigtet forbrugsstrategi, hvor der fortsat er fokus på opsparing.
Vi rejser ikke for lånte penge
Det er femte gang, undersøgelsen gennemføres og i år – som i 2009 – peger danskerne igen på, at opsparing er den primære kilde til betaling af ferien. Det er kun ganske få, der overvejer at holde ferie for lånte penge, og slet ikke, hvis husstanden har lav indkomst.
Læs hele undersøgelsen om danskernes sommerbudget.
Fakta om kort og valg af valuta
- Valutavalg i butikker i udlandet. Bliver du spurgt, om du vil betale i danske kroner eller i landets valuta, så anbefaler vi, at du vælger den lokale valuta, da vi ikke har nogen indflydelse på valutaomregningen, når beløbet veksles til kroner i udlandet. Læs om valg af valuta
- Medbring både kort og kontanter på rejsen
- Tag altid to forskellige internationale betalingskort med på ferie. Det giver sikkerhed, hvis du mister det ene kort
- Det er gratis at betale med kort på benzinstationer, hoteller, restauranter og i butikker. Kortet sikrer, at den rigtige valuta er til rådighed hele tiden
- Brug dit kort i pengeautomater. Bemærk, at det koster et gebyr
- Spær straks et mistet kort ved at kontakte dit pengeinstitut. Husk derfor at tage telefonnummeret til kortspærring med på ferie. Kort kan nemlig ikke spærres med en e-mail. Du kan få vigtige telefonnumre tilsendt på sms
- Tjek dine kontoudskrifter efter ferien
- Tjek din rejseforsikring, inden du rejser. Hvad dækker den?
God ferie.
Ann Lehmann Erichsen
Forbrugerøkonom, Nordea
