Danskerne tænker for lidt på planlagt opsparing. Kun et mindretal vælger at sprede deres risiko, og de færreste har et klart formål med at spare op. Når renten falder, ændrer vi ikke på opsparingen. Det kan skyldes, at næsten halvdelen ikke ved, hvad de kan forvente at få ud af at spare op. Det fremgår bl.a. af en ny undersøgelse fra Nordea.
Finanskrisen har påvirket os mere, end vi tror. Vi har lært, at nedture i økonomien kommer, når vi mindst venter det. Alligevel viser vores undersøgelse af danskernes holdninger til opsparing, at det ikke er afgørende for os at planlægge vores opsparing. Halvdelen af den voksne befolkning i alderen 25-64 år har ikke en overordnet spareplan. Det er først efter 55 års alderen, at vi sætter opsparingen mere i system. Men hvorfor vente så længe?
Hvis man spørger 10 personer, har kun to spredt deres risiko, og kun én kan ærligt sige, at han har sat sig et mål for, hvor meget han vil have ud af sin opsparing.
Vi gør ikke noget, når renten falder
Der er meget fokus på de lave renter, for det er godt nyt, når vi låner penge. Men det er skidt for alle med penge på kontoen, for så får vi mindre ud af at spare op. Alligevel er det mindre end en ud af ti, der laver om på opsparingen fx ved at veksle opsparingen til værdipapirer for at øge afkastet. Det hænger blandt andet sammen med, at det kun er ganske få, der har sat et mål for afkastet.
Hvad får jeg ud af at spare op?
Hvor stort skal afkastet være på din opsparing, før du er tilfreds? "Det ved jeg ikke", svarer 44 pct. af danskerne. I foråret 2006, da økonomien stadig havde det godt, var kun 32 pct. i tvivl. Nedturen har gjort os mere rådvilde, men har også fået os til at skrue ned for vores forventninger.
Vi læser mere om økonomi
Den økonomiske nedtur har næsten fordoblet antallet af danskere, der ofte læser om økonomi, sammenlignet med foråret 2006. Men læsningen er – før som nu - skævt fordelt. Blandt de hyppigste læsere af økonomistoffet er mændene. For hver eneste kvindelige økonomilæser findes der to mandlige læsere. Får vi nok ud af det, vi læser om økonomi? Nej. Selvom interessen er steget, planlægger vi stadig ikke vores opsparing.
Bankrådgiveren er central
Undersøgelsen viser, at vi anser vores bankrådgiver for at være den vigtigste kilde, når vi skal have råd om opsparing og investering. De, der ønsker sig en skræddersyet spareplan, kan få ønsket opfyldt. Det kræver bare, at man kontakter banken. Det er gennem den professionelle samtale med rådgivere at ens ønske bliver til en opsparing, der indeholder mål, tidsrammer og en individuel afvejet risikoprofil.
Gode råd:
- Mangler du en spareplan?
- Læser du sjældent eller aldrig om økonomi?
- Ved du ikke, hvad du får ud af at spare op?
- Ved du, hvor mange penge du får om måneden, når du går på pension?
- Tænker du også: det kan jeg gøre bedre?
Så er du én af dem, der med fordel kan kontakte din bankrådgiver for at finde ud af, hvordan du udnytter dit eget opsparingspotentiale lidt bedre.
Læs hele undersøgelsen om danskernes opsparings- og investeringsadfærd
Ann Lehmann Erichsen
Forbrugerøkonom, Nordea
