Den skæve sociale kapital

30. januar 2009

Der er anden kapital i denne verden end rede penge – for eksempel social kapital. Det er den kapital, som hverken fremgår af kontoudtog fra banken eller af den årlige opgørelse fra pensionsselskabet. Social kapital er fritaget for PAL-skat og andre skatter, og den kan ikke arves eller overdrages til andre, da den er strengt personlig. Kvinder har ofte oparbejdet en del social kapital, og jeg gætter på, at den er større end hos de fleste mænd. Ind imellem er kvinders sociale kapital omvendt proportional med størrelsen af eksempelvis deres pension.

En nærmere undersøgelse af naturen i den sociale kapital afslører, at den opbygges i samværet med børn, børnebørn, venner eller andre mennesker uanset tid og sted. Ofte sker kapitalopbygningen, når egne behov sættes til side for at drage omsorg for eller være sammen med andre mennesker, som uanset deres alder, helbred eller andre omstændigheder har behov for tilstedeværelse og nærvær. Det kan være dåd såvel som råd, der får kapitalen til at vokse.

Hvorfor tale om social kapital? Det gør jeg af to grunde. Dels har den sociale kapital fået en renæssance i det offentlige rum, og dels har min mand peget på, at det er meget godt med al den snak om penge og privatøkonomi og kvinders beskedne pensionsopsparing. Kvinder har noget andet og meget værdifuldt i form af mere social kapital end mænd. Det er kvinden, børnene henvender sig til for at blive trøstet. Det er kvinden, der ”ejer” julen og bestemmer, og det er i høj grad kvinden, der styrer familiens sociale netværk osv. Det er den sociale kapital, der udfolder sig og giver afkast.

Forleden dag talte jeg med en anden mor fra børnehavetiden. En del forældre er blevet skilt siden den gang, som hende jeg talte med, der havde forladt manden og fået de fire børn med i købet. Hun er rig på social kapital, men ellers er den økonomiske bundlinje ret så sløj. Det er dyrt at være enlig mor med fire børn. Nu er hun i efterlønsalderen uden ret til efterløn. Pensionsopsparingen er lille efter mange år som hjemmegående, og hun betaler nu prisen for at have været uden for arbejdsmarkedet i en årrække. Hun må arbejde nogle år endnu, selvom de færreste kvinder i hendes alder stadig er på arbejdsmarkedet. Og hun må sælge sin bolig og finde én, der er billigere.

God økonomi er - med enkelte undtagelser - altid knyttet til vores største aktiv nemlig vores evne til selv at tjene penge ved at arbejde. Det er vigtig at holde fast i for både mænd og kvinder. Derfor skal vi være bedre til at fordele den sociale kapital mellem hinanden, så den ene part i et forhold ikke sidder med alt for meget af den livsvigtige sociale kapital, for den betaler ikke huslejen. For at få den eftertragtede gode økonomi, skal magtbalancen ændres på hjemmefronten. Rollebesætningen i privatlivet skal fornys, og vi skal blive bedre til at dublere hinanden ved komfuret og vaskemaskinen, i køen i supermarkedet og som instruktør til juleaften.

Det kan godt blive en udfordring, fordi social kapital har fået en renæssance i det offentlige rum. Den sociale kapital er også vokset ud af familien. Vi signalerer overskud ved at vise, at social kapital er vigtig, at vi gør noget for andre eller for en sag. Der er mange med behov for hjælp. Heldigvis behøver vi ikke skilte med vores engagement eller selv stille op hver gang. En bankoverførsel kan også gøre det. I år er det maksimale fradrag for pengegaver til velgørende foreninger på 14.500 kroner.