29. juli 2009
Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom, Nordea
Vær ærlig. Sig det som det er: ”Nej, jeg har ikke råd”. Det er i korthed rådet fra en ung studerende, jeg kender. Nøgleordet ”Nej” og en stor portion sund fornuft har holdt hendes økonomi på sporet i de foreløbig tre år, hun har læst. Og hun kan se frem til flere år på økonomisk smalkost, før hun har sin uddannelse i hus.
Nu har rekord mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, fået besked om deres fremtid. De heldige, der kommer ind på ønskeuddannelsen, kan også se frem til at udgifterne tårner sig op allerede inden studiestart. Se bare her!
Udgifter
Rustur med mad og drikke: 1.050 kr., bærbar PC: 4.995 kr., printer 900 kr., USB-nøgle: 200 kr., bøger: 3.000 kr. Regnemaskinen spytter en regning ud på over 10.000 kr. Sådan kan udgifterne nemt se ud i perioden op til starten på en ny uddannelse. Måske skal der også oveni lægges flytteudgifter og husleje til det nye kollegieværelse. Udgifternes størrelse kommer bag på mange unge, og de fleste regninger skal betales, inden den første SU står på kontoen.
Men hvordan er det så med økonomien for den heldige unge, der kommer ind på drømmeuddannelsen? I dag er SU for en udeboende på en videregående uddannelse: 5.177 kr. pr. måned. Et beløb der skal betales skat af. Det efterlader ca. 4.570 kr. på kontoen efter skat.
Og det er her rådet fra den 3. års studerende kommer ind. ”Sig nej”. Det handler om at udskyde en hel masse behov, for at holde den spinkle studenterøkonomi på den rigtige side af nul hver eneste måned år ud og år ind.
Jobindtægter
Jobindtægter ved siden af SU er tilladt i moderate mængder. Og det er sådan at tre ud af fire studerende overlever og akkurat får økonomien til at hænge sammen. Flere undersøgelser peger på at studiejob i passende dosering reelt øger chancerne for at gennemføre en uddannelse. Bekymrede forældre kan derfor roligt tørre sveden af panden, når de hører, at deres håbefulde datter eller søn under uddannelse har fundet sig et studiejob. Det er nemlig en god nyhed.
Selv med job indbyder studieøkonomien på ingen måde til et liv i luksusklassen. Der er ikke, som mange tror, plads til caffé latte i lange baner på byens smarte cafeer. En undersøgelse om de studerendes økonomi, som Nordea gennemførte i fjor viste, at unge under uddannelse er nødt til at sige ”nej” og udskyde en lang række af hverdagens udgifter, fordi der ikke er penge på kontoen.
I løbet af et semester droppede næsten halvdelen af de uddannelsessøgende at udskifte kassable forbrugsvarer som f.eks. computer, tv eller køleskab og hver fjerde aflyste besøget hos tandlægen eller holdt en pause med de sportslige aktiviteter.
Plads til fornøjelser
”Det er vigtigt at møde andre mennesker og komme i byen en gang i mellem”, fortæller en anden studerende. Hun opfordrer sine medstuderende til at være lidt bedre til at sige ”Ja” - bare en gang imellem. Pointen fra hendes side er, at der skal andet og mere til end penge for at gennemføre en flerårig uddannelse. Det sociale netværk skal opbygges og vedligeholdes for at forebygge social isolation. Social isolation forringer nemlig muligheden for at gennemføre uddannelsen. En mindre, men fast post i budgettet hver måned til ”fornøjelser” er med andre ord hendes anbefaling.
Lån
En del studerende tager studielån. Jo længere de uddanner sig jo mere stiger sandsynligheden for at de ender med et studielån. Den føromtalte undersøgelse af de studerendes økonomi viser, at dem der tager et studielån tænker sig ekstra godt om inden de bruger penge sammenlignet med dem uden lån.
Min anbefaling til de unge er at dosere ”nej'erne” og ”ja'erne” i økonomien uden at falde i hverken den ene eller den anden grøft. Den nemmeste måde at tage den medicin på er at lægge sit personlige budget og bruge det som økonomisk støttepædagog.
