Forbrug eller ikke forbrug- det er spørgsmålet!

Af Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom, Nordea                                                      

Skal vi glæde os over, at forbrugsfesten er aflyst? Det er vel meget godt, at andre værdier end forbrug kommer højere op på dagsordenen, eller hvad?

Jeg bliver jævnligt mødt af den type spørgsmål, - også til private middage. Det lyder da også besnærende. Vi kan alle sammen finde på mindst ti ting, som ikke handler om indkøb. Det er en sjov selskabsleg. Men samfundets økonomi er ikke ret sjov, og den skal derfor tages dybt alvorligt.

Tal fra Danmarks Statistik afslørede for nylig, at privatforbruget styrtdykkede i 2008, og Nordea forventer, at det private forbrug samlet set også vil falde i år. Det private forbrug udgør omkring 49 pct. af Danmarks samlede forbrug. Det betyder derfor meget for ”butikken Danmark” om alle os forbrugere gør som vi plejer med hensyn til forbrug og dagligdag, eller om vi fortsat sætter forbruget på ”stand by” pga. af overdreven bekymring for fremtiden og i stedet sætter pengene i banken, mens vi venter på bedre tider.

Ledighed

Spørgsmålet om den aflyste forbrugsfest kommer altid fra mennesker, der ikke selv har mistet jobbet og som måske aldrig har prøvet det. Under spørgsmålet ligger den antagelse, at man som forbruger ikke har andre værdier end forbrug, at forbrug så at sige udelukker enhver form for åndelige værdier, at forbrug er en art forlystelsessyge, der skal kureres.

Spørger man en ny ledig fra Als eller Allerød, så vil de fleste have svært ved at se det gode ved, at vi andre har parkeret indkøbsvognen. Når løn veksles til dagpenge styrtdykker forbrugsmulighederne og husstandens velfærd. Den ledige må skære i budgettet og pensionsopsparingen sættes på vågeblus. Ud over uvished og menneskelige omkostninger, der følger hver enkelt ledig, mister kommune og stat skattekroner, så samfundskassen bliver slunken, og der bliver færre penge til velfærd, vedligeholdelse og udbygning. Ledighed påvirker os alle på et højere plan. Ledighed giver lavere vækst i samfundet.

Ledighed er også så alvorlig en trussel for den enkeltes velfærd, at et flertal af de danske lønmodtagere er parate til at gå ned i løn for at bevare jobbet. Det viste en undersøgelse, som Zapera gennemførte for Ugebrevet A4 i marts. Accepten af lønnedgang hænger ikke sammen med, at vi har fået nye værdier eller er trætte af forbrug. Det hænger sammen med ønsket om at afværge et endnu større tab.

Afvikling eller udvikling?

Hvis man svarer ja til det spørgsmål ” Jamen, er det ikke meget godt, at vi har aflyst forbrugsfesten?”, så accepterer man et samfund, der skrumper, og hvor der bliver mindre råd til velfærd i samfundet. Et samfund i afvikling frem for et samfund i udvikling, det er den yderste konsekvens af sådan en tankegang. Men hånden på hjertet. Hvem vil selv helt frivilligt rejse tilbage i tiden i en velfærdsmaskine, der kunne rejse baglæns? Ikke ret mange vil jeg tro.
Forbrug eller ikke forbrug. Velfærd eller ikke velfærd. Det bliver nemt meget teoretisk. Men faktum er, at forbrug og vækst hænger sammen, og det samme gælder vækst og velfærd.

Gør som du plejer

De bedre tider daler ikke ned fra himlen. Vi er som forbrugere en del af problemet, og en del af løsningen. Som tidligere nævnt udgør det private forbrug omkring 49 pct. af Danmarks samlede forbrug. Vi er alle sammen kunder i ”butikken Danmark”, hvis alle dem, der ikke oplever andet end positive ændringer i privatøkonomien, slipper bekymringen og begynder at gøre som de plejer forbrugsmæssigt, så pakker de krisen ind i forbrug og er med til at give krisen en blødere landing.

Min mening er klar. Forbrug udelukker bestemt ikke åndelige værdier – tværtimod. Det er i velfærdssamfundet, at vi har overskud til at betale både for de svage og for kultur. Jo større hele samfundskagen er, des mere velfærd er der at dele ud af.