Forbrugerbekymringen falder

18. juni 2009

Forbrugerbekymringen er lavere nu end ved en tilsvarende måling for et halvt år siden. Lysten til at skære i privatforbruget er også mindre end ved den tidligere måling. Det viser en nye undersøgelse fra Nordea. Læs hele undersøgelsen

Forbrugernes bekymring er ikke, hvad den var i november 2008, hvor vi gennemførte en tilsvarende undersøgelse. Bekymringsniveauet er faldet på alle de undersøgte punkter. Siden den sidste måling har vi fået skattelettelser, lønstigninger og mulighed for at hæve SP-opsparingen før tid. Det har givet ro omkring privatøkonomien.

Fald i boligprisen gav én ud af fire bekymringer før, mens det nu kun gælder én af fem. Det kraftige rentefald de seneste seks måneder er noteret i vores bevidsthed, og andelen, der bekymrer sig om stigende renter, er faldet markant. Det tyder på, at forbrugernes tro på boligmarkedet er stigende.

På opsparingssiden er bekymringen også mindre, når det gælder afkastet på vores investeringer.

Vi har mere fokus på privatøkonomi

Resultaterne tyder på, at nedturen har fået mange til at følge bedre med i nyheder om økonomi.  Bekymringen for energi- og fødevarepriser er eksempelvis faldet markant sammenlignet med sidste måling, og det falder godt i tråd med den reale prisudvikling. Bekymringen er dog ofte på et langt højere niveau end nødvendigt.

Et godt eksempel er udsigten til ledighed og tabt indkomst. Bekymringen for ledighed er nu på ”kun” 26 pct., men bekymringen er alt for høj i forhold til selv de mest pessimistiske ledighedsprognoser. Ledighed bekymrer kvinder mere, end det bekymrer mænd, selv om mænds ledighed for tiden er halvanden gang kvinders.

Købelysten stiger

Nedturen har påvirket privatforbruget negativt. Vi køber færre forbrugsvarer og mindre tøj end for et år siden, og vi jagter gerne de små priser. Vi har kort sagt fået nye vaner.

Sparelysten er dog mindre nu end for seks måneder siden. Undersøgelsen viser, at flere ikke ser noget behov for at spare, og færre vil købe billigere mad, spare på luksus og andre goder, der ikke er absolut nødvendige for at få hverdagen til at hænge sammen. Dermed er der lagt op til, at vores privatforbrug vil stige. Når bekymringen og sparelysten falder, vil vores forbrug sædvanligvis stige.

Hovedstadsregionen skiller sig markant ud ved, at lysten til stadig at spare på energi og andre forbrugsvaner som f.eks. at stoppe med at købe ting, købe billigere tøj, aflægge færre besøg på restaurant og café er på samme høje niveau som for seks måneder siden til trods for, at bekymringen i Hovedstadsregionen er faldet ligesom i resten af landet.