Forbrugerbekymringer 2009

12. januar 2009

Med finanskrisen på nethinden og begge ben inde i det nye år viser en måling, som Synovate har gennemført for Nordea, at danskerne generelt er meget bekymrede for såvel stigende priser som for, at værdien af deres opsparing svinder ind. Boligejerne er mere bekymrede end lejerne, men lejerne vil takle bekymringerne mere aktivt. Læs undersøgelsen.

Danskerne er meget bekymrede

Inden for stort set alle områder i økonomien er husejerne mere bekymrede end lejerne. Dog er lejerne mere bekymrede ved udsigten til ledighed og stigende madpriser. Faktisk er næsten hver tredje dansker bekymret for ledighed. Heldigvis er der ikke udsigt til, at hver tredje mister jobbet.

Selv om Nordea forventer noget nær en fordobling af ledigheden i 2009, vil ledigheden stadig ligge på niveau med midten af 2006, hvor ledigheden var 3,6 procent svarende til omkring 100.000 personer. Det er et godt eksempel på, at bekymringen for vores egen økonomiske formåen og muligheder ikke harmonerer med de faktiske forhold. Når samfundsøkonomien viser krisetegn, mangler danskerne økonomisk selvtillid, fordi den generelle viden om, hvordan krisen reelt kan påvirke deres egen tegnebog, er for lille. 

Økonomien på hjemmefronten er enkel, sammenlignet med samfundets regneark. Derfor gælder det om at blive dus med sin egen økonomi og handle derefter. Har du udsigt til ledighed i år? Skal du skilles? Skal du sælge eller købe bolig? Eller byder din fremtidsudsigt for 2009 på overarbejde, skattelettelser og samme adresse som hidtil? Svarene viser de faktiske forhold og tegner konturerne af de økonomiske handlemuligheder. Når valg inden for privatøkonomien baseres på faktiske forhold frem for på bekymring eller forskrækkelse, varetager man bedst sine økonomiske muligheder.

Disse vaner vil danskerne ændre i 2009

Mens bekymringen generelt er meget høj, vil op mod hver anden ikke foretage sig noget i den anledning. Til trods for, at boligejerne er mere bekymrede end lejerne, vil de gøre mindre for at takle bekymringerne. Lejeren og boligejeren har forskellige strategier, når de skal takle deres bekymringer. Lejerne vil i højere grad end boligejerne spare på de nære ting som mad, varme og el, og lejerne vil også oftere bruge af deres opsparing eller tage overarbejde for at få ekstra indkomst end gennemsnittet.

På to væsentlige punkter er der enighed. Hver tredje dansker, ejer såvel som lejer, vil ændre forbrugsvaner dvs. stoppe med at købe overflødige ting, købe billigere tøj, spare på restaurant- og cafébesøg m.m. Og så vil en ud af seks spare på feriebudgettet.

Uanset om man har behov for at svinge sparekniven i 2009 eller hellere vil øge sit forbrug, skal de faktiske personlige økonomiske forhold danne grundlag for de økonomiske beslutninger.

Gode råd om at håndtere bekymring

• Gør din bekymring konkret ved at få overblik over dine egne faktiske forhold
• Spørg dig selv: Hvordan ser min job- og privatsituation ud i 2009?
• Erstat bekymring med viden om dine egne forhold
• Optimer din privatøkonomi ved at skaffe overblik via et grundigt budget
• Tal med din bankrådgiver om dine behov for opsparing, investering eller nyanskaffelser