Nordea logotype

Udskrevet 2012.02.13

Forbrugeroptimisme i 2010

4. januar 2010

Danskere ser betydeligt mere optimistisk på husstandens økonomi end det var tilfældet for et år siden. Det viser en ny undersøgelse fra Nordea, der tager pulsen på forbrugernes økonomiske bekymringer.

Læs hele undersøgelsenPDF

Undersøgelsen viser, at danske forbrugeres bekymring er faldet med en tredjedel sammenlignet med den tilsvarende måling for et år siden. Bekymringen for fødevarepriserne er faldet fra en tredje til en tolvte plads, og kun hver syvende er i dag bekymrede for faldende huspriser. Privatforbruget skal prioriteres anderledes i år. Lysten til at spare mere op er øget, mens lysten til at spare på energi og ændre transportvaner er faldet. 

Mere optimisme

Noget overraskende er det, at bekymringen for faldende huspriser er dalet markant. Det er kun hver syvende dansker, der i dag står med den bekymring, mens det for et år siden var hver fjerde.  Det tyder på, danskerne fornemmer vendingen i økonomien.
Det er en kendsgerning at 2010 bringer de mest markante skattelettelser i mange år.  Danskerne får en betydelig forbedring af deres købekraft på næsten 8 % som følge af stigende indkomst, skattelettelser og rentefald.

Ny forsigtig forbrugsstrategi

Privatforbruget bliver prioriteret anderledes i år sammenlignet med 2009. Fokus på køb af billigere mad øges en anelse sammenlignet med sidste års måling. Det til trods for, at vi ikke længere bekymrer os om høje madpriser, samtidig med, at priserne på madvarer er faldet en smule det seneste år. Men jagten på discount og små priser i hverdagen holder forbrugerne altså fortsat fast i.

Fokus på opsparing er også øget sammenlignet med sidste år. Det er tegn, som peger på, at forbruget i 2010 vil blive velovervejet. Sparsomligheden vinder dog næppe helt. Undersøgelsen peger nemlig også på, at flere vil købe luksusvarer f.eks. mærkevarer og designertøj, tage på café eller restaurant og på ferie.

Miljøbevidsthed stadig vigtigt

Danskernes hensyntagen til miljøet er faldet en smule siden sidste års måling. Markant færre vil således ændre transportvaner ved fx at bruge bilen mindre og cykle mere, ligesom færre vil spare på energien sammenlignet med målingen for et år siden.  Det kan skyldes, at mange allerede har ændret adfærd. Derfor er der færre, der finder det nødvendigt eller muligt at foretage sig yderligere. Undersøgelsen viser imidlertid også, at kvinder har mest fokus på at spare på varme og el.

Selvom skattereformen betyder lavere skat, får de danske husholdninger til gengæld en buket grønne afgifter i 2010. Selvom mange får en kompensation – den grønne check – vil der stadig være god økonomi i at holde fast i miljøbevidstheden både mht. hverdagens forbrugsafgifter og ved køb af nye varer.

Læs hele undersøgelsen.PDF

Nyttige links


 

-   Forbrugerråd   -
- - - - -
- -
-

Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen præsenterer undersøgelser og analyser om privatøkonomien til offentligheden og medier.


Kontakt:


Telefon 3333 6889
Mobil     6155 8181
Send en mail

 

-
-