Fra skattereform til opsparingsplan

23. december 2009

”Mange af de ansatte har bedt os om at sætte 200.000 kr. eller mere af deres løn ind på ratepensionen i år”, siger min veninde, der arbejder med løn i det offentlige. Det lader til, at pensionspanikken har bredt sig til privatøkonomien. Det kommer ikke bag på mig, at skattereformen er i spil nu. Nye regler virker nemlig som en katalysator på mange mennesker.

Ændring i topskatten

Nye regler betyder farvel til gamle og velkendte regler. Selv om den høje topskat har været upopulær hos de 890.000 danskere, der ifølge skatteministeriet betaler den i år, så har den paradoksalt nok gjort det nemmere at spare op til en solid pension. Måske er der ligefrem nogle, der vil savne topskatten som motiverende sparefaktor?

Mange har ingen spareplan

Mon ikke den lidt paniske ”pensionsopsparing-før-lukketid-adfærd” også er udtryk for, at omkring halvdelen af alle danskerne ikke har nogen overordnet spareplan, som en Nordea undersøgelse påviste her i efteråret. Det tror jeg. Efter nytår får skatten et nyt ansigt, og derfor vil mange ændre spareadfærd. Gør dig selv den tjeneste, at du tjekker din elektroniske skattemappe hos www.skat.dk. Du vil få en positiv overraskelse, når du ved selvsyn ser, at skatten til næste år falder sammenlignet med i år. Et par, der fx tjener henholdsvis 250.000 kr. og 350.000 kr., vil samlet få 8.000 kr. mere til forbrug næste år. Hvad får du?

Ændring i adfærd

Skattereformen betyder blandt andet, at marginalskatten falder omkring 7,5 pct. Men hvad vil vi egentlig gøre med de flere penge? Der er ingen tvivl om, at selv forholdsvis små ændringer vil få betydning for vores adfærd.  Multimedieskatten er et godt eksempel. Den koster den enkelte dansker mellem 100 – 140 kr. ekstra i skat hver måned, men den vil alligevel få mange til at overveje, om den bærbare computer eller mobiltelefonen ikke skal efterlades på arbejdspladen fremover, selvom behovet for fleksibilitet i arbejdslivet er uændret og faktisk ikke har noget med skattereformen at gøre.

Det samme gælder opsparing til pension. Jeg håber på, at det bliver den enkeltes pensionsbehov, der kommer til at stå i centrum for de beslutninger, der skal træffes næste år. Det vil være ærgerligt, hvis den faldende topskat som samtidig gør fradraget for pensionsindbetalingen mindre værd, får danskerne til at blive grebet af omvendt pensionspanik, så de drosler ned på opsparingen. Det er en beslutning, som man jo først mærker konsekvensen af nogle år ud i fremtiden, når det er for sent at fortryde.

Læg en spareplan

Der er ingen tvivl om, at flere vil spare mere op i såkaldt frie midler, dvs. at penge spares op uden for pensionsdepoter, og i stedet sættes i banken eller i værdipapirer, fordi skatten på renter og afkast falder. Igen skal man her tænke sig godt om, for en opsparet krone har ikke altid samme værdi for den enkelte. Penge sparet op til pensionen er personlige penge, der ikke skal deles fx ved en eventuel skilsmisse. Penge, der er sparet op i banken, indgår i skilsmissebodelingen.

Dette eksempel skal ikke tjene til at skræmme nogen – tværtimod. Det skal alene illustrere, at alfa og omega ved enhver form for opsparing er, at man afdækker sine behov og derefter lægger en spareplan.

De nye skatteregler kan være en kærkommen lejlighed til at få lagt en overordnet opsparingsplan, der er gennemtænkt. Så slipper du nemlig for at skulle gribe til panikløsninger, som alene er dikteret af flygtige hensyn, som ikke nødvendigvis tilgodeser dine behov på langt sigt.

Og mon ikke det faldende antal topskatteydere trods alt græder tørre tårer over, at de bliver færre. I år udgør de 19 pct. af alle skatteydere, men allerede i 2011 vil denne gruppe ifølge skatteministeriet være reduceret til 11 pct.

Ann Lehmann Erichsen
Forbrugerøkonom, Nordea

Del på Facebook | Del på Twitter