Kan man tvinge danskerne til at bruge penge?

Af Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom, Nordea

Det er nemt at sige, hvad der skidt for økonomien nu. Men hvad det gode er, afhænger af, hvem du spørger.

Nordeas cheføkonom, Helge J. Pedersen, siger, at en god økonomi er helt afhængig af, at vi hver især husker at svinge betalingskortet flittigt i år. Aldrig er der nemlig postet så mange penge ud til os borgere som i år, hvor vi får skattelettelser på 17 mia. kr.

Skattelettelserne skal på arbejde igen

Skulle skattelettelserne smøres ensartet ud over alle landets mere end 4 mio. skatteydere, som tandsmør, ville hver eneste skatteyder stå med over 4.000 kr. ekstra i hånden i år, til forbrug eller opsparing. Selvom det er en forenklet måde at forklare skattelettelserne på, viser eksemplet, hvor meget 17 mia. kr. fylder i økonomien. Skattelettelserne kan mærkes.

Står det til cheføkonomen skal pengene straks på arbejde igen. Bruger vi ikke den øgede købekraft til at få mere end tandsmør på brødet, kan ledigheden stige mere end forventet. Sparer vi pengene op, samler de støv, mens samfundets aktiviteter skrumper, og statskassen mangler indtægter.

Er privatforbruget en privat sag?

Lægges alle danske husholdningers privatforbrug sammen, udgør det halvdelen af landets samlede forbrug. Derfor er det private forbrug ikke længere kun en ”privat sag”. Det er en afgørende faktor for økonomisk vækst og et vigtigt offentligt anliggende. Det er bl.a. derfor, at politikerne har lagt økonomisk lokkemad ud til os med frigivelse af SP-pengene, renoveringspuljen, skattelettelser og frigivelse af selvpensioneringskonti.

Nu er der bare den hage ved det, at mens politikerne kan tvinge os til at spare op, så kan de ikke tvinge os til at bruge penge. Hvad vi gør med vores egne penge er stadig en ”privat sag”.

Hvad er godt for min økonomi?

Spørger vi danskerne, ser de noget mere optimistisk på deres privatøkonomi nu, end for et år siden. Ifølge Nordeas seneste ”bekymringsbarometer” er bekymringerne blevet mindre, mens lysten til at spare mere op imidlertid er øget med fem procentpoint sammenlignet med samme tid sidste år.

Der er ingen tvivl om, at privatforbruget får en anden profil i år sammenlignet med i fjor.  Finanskrisen har givet mange forbrugere en anden tilgang til forbrug. Væk er snobberiet, som er blevet erstattet af en fokus på billigere varer.  Vi overvejer vores forbrug.
Sparsomligheden vinder dog næppe helt i år. Vi vil nemlig gerne forkæle os selv med lidt mere luksus i hverdagen - fx en tur på café, nyt tøj og en god ferie.

Tvang og privatforbrug

Der er imidlertid ingen garanti for, at det private forbrug i 2010 lever op til politikernes forventninger, og hvad skal de så gøre? Måske skal politikerne huske på, at forbrugerne gerne lader sig motivere eller friste til øget forbrug, når de enten får et direkte tilskud eller et skattefradrag.

Sidste års renoveringspulje er et godt eksempel. Den satte skub i over 105.000 danske husholdninger, der fik et tilskud fra puljen. Skeler vi til udlandet, så købte de tyske forbrugere biler i stor stil, motiveret af en skrotpræmie på 19.000 kr. Ser vi på Frankrig, er skattefradraget for hjemmeservice så populært i befolkningen, at den hjælpende hånd i husholdningen giver to mio. mennesker en chance på arbejdsmarkedet.

Tvang og privatforbrug rimer altså slet ikke. Derimod kan et øget privatforbrug nås med fristelser, og er de gode nok, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at pengene sidder løst hos mange forbrugere.