Konen og pensionen
17. december 2008
Hvordan har konen det med pensionen? Ja, hvis du spørger hende selv, så vil hun svare, at hun lige som 80 procent af danskerne, lægger vægt på at få en god pension. Det fortæller den undersøgelse, som Nordea fik gennemført i 2007 for at belyse mænd og kvinders indstilling til privatøkonomiske spørgsmål.
Men hvordan kommer konen derhen, hvor hun når sit mål om den gode pension, når der nu er så mange forhindringer undervejs?
I H. C. Andersens digt ”Konen med æggene” tænker konen over sin økonomiske fremtid og laver en opsparingsplan. ”Jeg får da en hønsegård; tænk dig bare! En del lægger æg, en del ruger ud - hvor jeg bliver rig, du søde Gud!” Og konen havde en tidshorisont. ”Og efter et år har jeg hus og folk og køer og får.” Desværre knejsede konen med nakken og tabte kurven med æg. En uventet forhindring knuste fremtidsplanerne.
Nutidens koner møder også forhindringer på vejen mod den gode pension, ikke fordi de knejser med nakken, nærmest tværtimod. Konerne snubler over barselsorlov, børn, deltidsjob, løngab, skilsmisser og et erhvervsvalg, der sjældent fører til hverken egen virksomhed eller topløn.
Nutidens koner kan glæde sig over, at de lever omtrent fem år længere end nutidens mænd. Men set med økonomiske briller er det imidlertid endnu en forhindring mod målet om den gode pension. Længere levetid kræver nemlig flere penge.
Men hvad skal konen så gøre? Hun skal sparke vasketøjkurven til side og komme i gang med at spare op til sin pension. Det er afgørende, at komme tidligt i gang med opsparingen. Det gælder nemlig, at jo før konen går i gang med at spare op, jo mindre skal hun spare op senere i livet.
Konen kan glæde sig over, at de penge hun satser på pensionen, giver et fradrag i skatten. Og hun kan glæde sig over, at de penge hun lægger til side til pensionsopsparingen ”hæver” som en anden franskbrødsdej, lidt hurtigere end de penge, der bare bliver sat i banken, fordi skatten af afkastet på pensionsopsparingen kun er på 15 procent, mens beskatningen af andre slags opsparing er helt op til 60 procent.
Så skal konen huske, at lovgivningen er ændret i ligestillingens navn. Hver eneste krone hun sparer op til sin pension, er penge hun gemmer til sig selv. Hvis hun en skønne dag bliver skilt fra sin mand, skal hun ikke dele sin pension med ham, og manden skal heller ikke dele sin pension med hende. I dag kræver lovgivningen, at konen skal tænke på sig selv. I dag kræver lovgivningen, at konen er egoistisk nok til ikke hele tiden at sætte børnenes behov og det snavsede vasketøj i første række. Ellers bliver konen nemlig snydt for den gode pension, som hun ønsker sig så meget.
Omvendt er det med huset, som konen og manden bor i. Hver en krone, der spares op i det fælles hus, skal deles, hvis vejene skilles. En opsparet krone er altså solidarisk, hvis det er huset, der spares op i, men egoistisk, når der spares til pension.
Konen skal lære at sætte bedre pris på sig selv og sine behov. Og så skal hun lære af konen med æggene. Konen skal ikke snuble over hverdagen på vej hen til banken, så hun ikke kommer i gang med at lægge penge til side til sig selv.
