Nordea logotype

Udskrevet 2012.02.13

Studiestart – så dyrt er det at flytte hjemmefra

2. september 2010

Nordea har i en ny undersøgelse sat tal på, hvad det koster at flytte hjemmefra og undersøgt hvem der betaler gildet og hvor de unge flytter hen. Der er meget stor forskel på, hvad de unge betaler, når de flyver fra reden. Analysen viser, at en fjerdedel af de unge har holdt flytteudgifterne under 10.000 kroner, mens andre 25 % bruger mellem 10-20.000 kroner på projektet. Endelig bruger 29 % over 20.000 kroner, når de flytter hjemmefra.

Myte at unge er forkælede

Det er sjældent, at forældrene står klar og betaler flytningen. Syv ud af ti unge betaler faktisk hele flytteudgiften selv. Det er derfor en myte, at danske unge er forkælede rent materielt. Undersøgelsen viser bl.a. at hver fjerde unge holder udgifterne under 10.000 kroner, når de flytter hjemmefra. Undersøgelsen viser også, at kvinder oftere får økonomisk hjælp ved første flytning end mænd gør.

Bor til leje

Otte ud af ti unge lejer deres første bolig enten alene eller sammen med kæresten eller ved at bo på kollegium. Det er kun 15 % af de unge, der går ud og køber egen bolig. Men tror man igen at det er forældrene, der står klar med at betale for ungkarlehyblen, bliver man skuffet. For hver gang der er tre unge, der flytter hjemmefra til en ejerbolig, har de to selv købt boligen for egne penge, mens det kun er hver tredje, der har fået boligen helt eller delvist betalt af forældrene. Men også her er der forskel på kønnene. De unge mænd er langt mere tilbøjelige til at købe deres egen bolig end unge kvinder.
 
Læs undersøgelsenPDF 

Om undersøgelsen

Nordea har bedt Synovate om at gennemføre interview med 1036 unge mellem 18-29 år. Undersøgelsen er repræsentativ for de ca. 780.000 i denne aldersgruppe.

Ann Lehmann Erichsen
Forbrugerøkonom

Nyttige links


 

-   Forbrugerråd   -
- - - - -
- -
-

Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen præsenterer undersøgelser og analyser om privatøkonomien til offentligheden og medier.


Kontakt:


Telefon 3333 6889
Mobil     6155 8181
Send en mail

 

-
-