Tag kontrollen over månedslønnen

”Sådan klarer du krisen”. ”Spar 5.000 kr. hver måned”. ”Jag krisen på fulgt”… Finanskrisen er blevet hverdag i de danske hjem, og det er stort set ikke muligt at åbne en avis uden at støde på sparetips fra en bred palet af eksperter. Men hvis det er så nemt at undgå krisen, hvorfor viser tal så, at hele 42 pct. af befolkningen - svarende til 1.680.000 danskere - har haft ondt i privatøkonomien mindst én gang i løbet af de seneste seks måneder?

Måske handler det om, at vores syn på egen økonomi ikke altid er helt realistisk, og at vi ikke er særlig gode til at prioritere vores udgifter. En tese, som Nordeas seneste undersøgelse af de danske husholdningers sundhedstilstand bekræfter. Undersøgelsen viser nemlig, at 84 pct. af os mener, at vi har godt styr på vores økonomi, selvom 42 pct. samtidig kan svare ja til, at de har haft ondt i økonomien mindst én gang i løbet af de seneste seks måneder. Blandt den gruppe, der har modtaget et eller flere rykkerbreve, mener hele syv ud af ti, at de har godt styr på økonomien!

Fra forskellige undersøgelser ved vi, at danskernes interesse for privatøkonomi måske nok rækker til at læse udvalgte nyheder. Interessen rækker også til at huske at søge del i fordelagtige ordninger, inden det er for sent. Dagen efter, at der blev åbnet for tilskud fra den såkaldte renoveringspulje, havde hele 85.000 danskere nemlig søgt om tilskud, ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Alligevel lader mange danskere stå til, når månedslønnen ebber ud før den afløses af en ny og når kontoen overtrækkes uden at banken har sagt OK. Interessen for privatøkonomien rækker simpelthen ikke altid til at kaste sig over hverdagens mange udgiftsbilag – om det så koster den gode nattesøvn. Jeg vil dog mene, at søvnløshed er en høj pris at betale for at være på bagkant med sin privatøkonomi - uanset om det skyldes, at man er et rodehoved eller håber, at det hele går over af sig selv.

Lige nu kan vi nemt finde en forklaring på de mange røde streger i privatøkonomien. Det hele skyldes jo finanskrisen… Men den forklaring køber jeg ikke. For i de seneste seks måneder er vores efterspørgsel efter forbrugslån, kontokort, kreditkøb og kreditforeningslån faldet, og vi er rent faktisk blevet mere sparsommelige. I lyset af den udvikling kan vi ikke give finanskrisen skylden, når der er rykkerbreve i postkassen og sovetabletter på natbordet.

Når lønkontoen er tom i utide, så skyldes det dels, at vi ikke passer på vores egen økonomi ved at bruge få minutter om dagen på at pleje os selv økonomisk, dels at vi ikke altid er dus med tegnene på den usunde økonomi.

Vi tager fejl, når vi trækker på skuldrene ved overtræk eller en slunken lønkonto, og konkluderer, at det hører med til en almindelig økonomi, at pengene fordufter, uden at vi opdager det.

Når det sker, skal vi hellere opfatte det som undtagelsestilstand i økonomien, og spørge os selv ”Hvad foregår der her?” og ”Hvad kan jeg gøre ved det?”. Når vi vænner os til at snakke med os selv om økonomien, er vi godt i gang med at tage kontrollen tilbage over vores månedsløn.