26. august 2009
Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom, Nordea
”Synes du, at unge har et alt for højt forbrug?”. Det spørgsmål har en del teenagere efterhånden stillet mig, når de researchede til en skoleopgave om unges økonomi og forbrug.
Jeg er ikke dommer over andres forbrug. Så hvad skal jeg svare? Et kig ind i Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse kan give et indblik i danskernes forbrugsudvikling. De første gennemsnitstal i den undersøgelse er fra 1994 og de nyeste er fra 2006. Renset for inflation er forbruget hos gennemsnitsfamilien med to børn faktisk vokset med 25 pct. målt i faste priser i løbet af disse 12 år. Hvordan har vi så valgt at fordele de større forbrugsmuligheder?
Der, hvor vi bogstaveligt talt har spændt livremmen ud, er på tøj og sko. Familierne bruger mere på børnetøj til poderne under 14 år nu end før. Det er børnenes garderobe, der har fået det største forbrugsløft i familien. Forældrene har til gengæld forkælet deres fødder og mere end fordoblet den del af budgettet. Ellers har vi brugt de ekstra forbrugsmuligheder på boligindretning, teleforbrug, fritid, underholdning og rejser. Noget hele familien har haft glæde af.
Visse faste udgifter vejer tungere f.eks. ”el og opvarmning”, der sluger omkring 50 pct. mere nu end før, men det er ikke fordi vi har lavet stuen om til et drivhus. Det er udtryk for energiprisen og de grønne afgifters udvikling. Udgiften til daginstitutioner i to-barnsfamilien vejer også omkring 55 pct. tungere nu end før, selvom åbningstiderne ikke er vokset.
Indblikket i familiens faktiske forbrug viser os, at det ikke kun er børnene, men hele familien, der har fået flere oplevelser, flere ting og i det hele taget et forbrugsløft i perioden. Det står næppe til diskussion, at familiens ferierejser, boligindretning og fritidsbeskæftigelse i sidste ende besluttes og betales af de voksne. Og teenagerne vil give mig ret i, at det også er de voksne, der endegyldigt fastlægger, hvor mange lommepenge, der bliver udbetalt hver måned.
Når teenagerne derfor vil vide, om deres forbrug er for højt, så kunne jeg svare, at spørgsmålet er forkert stillet. Men dét bliver der ingen skoleopgave ud af. De skulle logisk set spørge, om familiens forbrug er for højt, eller om vi har for meget velstand? Og hertil er svaret, at vi ikke har for meget velstand. Vi ønsker vækst i samfundet, så velstanden går fremad år for år, - ikke misvækst, så det går ned ad bakke og samfundet forarmes.
Hvordan vurderer teenagerne deres eget forbrug? Er deres spørgsmål udtryk for dårlig samvittighed? Måske. Er det tilfældet, må det være os voksne, der har givet dem det indtryk.
Jeg synes ikke, at det giver mening at se isoleret på teenagernes forbrug og dømme det for stort, når de er vokset op i skyggen af vores forbrugsvaner. Når hele samfundet bliver rigere, smitter det af på alle niveauer. Skælder vi teenagerne ud, er det os selv vi rammer. De lærer af os og spejler sig i os.
Tilbage til skoleopgaven. Jeg fortæller, at teenagere er gode til selv at tanke pungen op. Nordeas undersøgelse af deres økonomi og forbrug viser, at to ud af tre kroner i deres pung er penge, de selv har tjent. Deres forbrug er noget anderledes end vores, og det er ingen mærkeligt. De er ikke plaget af terminer og forsørgerbyrder endnu.
Faktisk mener jeg, at vi kan lære noget af teenagernes forbrug. Sammenlignet med os er de lysår fremme, når det handler om teknologisk forbrug. De gør nye tekniske platforme til deres, længe før vi hører om dem, og de er bedre end os til at bruge teknikken i mange sammenhænge.
Så på det punkt må jeg give teenagerne ret: De har et højt forbrug.
