7. oktober 2009
Hvis bare vi kunne gøre folk mere interesserede i privatøkonomi, så blev vi hver især bedre til at styre egne finanser. Det er mit mantra. Og jeg er ikke den eneste. Min kollega i Sverige har skrevet en glimrende skolebog om privatøkonomi, og sammen med de andre svenske forbrugerøkonomer har hun mindst én gang rettet en skriftlig appel til regeringen om at sætte økonomi på skoleskemaet. Lignende ønsker har været nævnt i den danske presse flere gange.
Lad unge lære om økonomi i skolen, så skal vi nok få gjort gode privatøkonomer ud af dem, kunne man forledes til at tænke. Det er dog næppe helt så nemt, som det lyder. Nordeas nye undersøgelse af danskernes opsparingsadfærd sætter bl.a. fokus på læsning af økonomi i aviser, magasiner og på internettet. På plussiden er, at vi nu læser mere om økonomi end før nedturen, hvor Nordea stillede danskerne det samme spørgsmål. Da økonomien blomstrede i foråret 2006 var det omkring en ud af fire, der læste om økonomi hver uge eller oftere. Nu er det tal næsten fordoblet. Og andelen, der hurtigt bladrer videre og læser om noget andet, er halveret.
Dobbelt så mange mænd som kvinder er hyppige læsere, mens to ud af tre kvinder stadig er i den gruppe, der sjældent eller aldrig læser om emnet. Sådan var det også for tre år siden. Polariseringen er ikke blevet mindre, selvom flere læser med interesse.
Hvad har læsningen gjort ved os? Er vi blevet bedre til at bedømme den information, vi møder og til at træffe beslutninger? Nej. Vi er blevet mere i tvivl om, hvad vi skal regne med at få ud af vores opsparing. Før nedturen var hver tredje i tvivl om, hvor mange procenter de ville have i afkast på deres opsparing før de var tilfredse, og i mellemtiden er tallet bare steget. Nu er næsten hver anden i vildrede om afkastet.
Vi sparer mere op ved at parkere store kontante summer på vores bankkonto, selvom renten har været i frit fald siden jul. Hvad gør vi ved det? Ikke noget.
Mon det er fordi ganske mange af de artikler vi læser, handler om hvor herligt det er, at renten falder, hvis man eksempelvis bor i eget hus og har rentetilpasningslån? Måske. Og vi læser de mange regnestykker og ser sort på hvidt, hvad vi nu sparer på boligydelsen. Men det, der er godt nyt for boligejere med gæld, er faktisk dårlige nyheder for dem, der stakker penge sammen på opsparingskontoen – til faldende renter.
Interessen for økonomi er ikke i selv nok til at forvandle viden til handling. Nogle reagerer for lidt og andre reagerer for meget på det, de læser. For begge parter går tendensen i retning af, at informationerne gør dem rådvilde.
En del af dem, der bliver urolige, når de læser om finansmarkederne, burde sætte sig på hænderne, når de er færdige med avisen - i stedet for at ryste i bukserne på grund af høj søgang på aktiemarkederne. De skal huske at holde fast i deres tidshorisont og deres risikoprofil.
Hvad med en gylden middelvej, der får os til at handle, når det er til gavn for os og trække på skuldrene over resten? Læsning alene gør ikke tricket, og jeg tvivler på at skolen kan løfte opgaven på egen hånd. Derimod tror jeg på, at der skal et langt sejt træk til at få danskere til at handle på deres viden om økonomi. Det begynder i familien, når vi taler med vores børn om lommepenge og hvordan de skal prioritere dem. Og så skal vi udbygge dialogen om penge i takt med at vi bliver ældre, får flere behov og efterhånden får en professionel modpart i banken.
