Nordea logotype

Udskrevet 2012.02.11

Mere fakta

Hvad er Nordea Prioritet SDO?

Nordea Prioritet SDO består af et lån og en indlånskonto (Grundkonto). Ved oprettelse af lånet overføres hele beløbet til indlånskontoen. Det specielle er, at du får det samme i rente på dit indlån, som du betaler for lånet. Du betaler så reelt kun for det, du bruger.

Brug indlånskontoen som lønkonto - og spar renter

Du kan bruge indlånskontoen som lønkonto, og du kan få hævekort og overføre penge via Netbank og BetalingsService, ligesom du kan med en almindelig lønkonto. Fordelen ved at bruge kontoen som lønkonto er, at dine løbende lønindbetalinger reducerer forskellen mellem ind- og udlån og giver dig lavere renteudgift.

Med Nordea Prioritet SDO får du samme rente på lån og indlån

Nordea Prioritet SDO er en kombination af et pantebrevslån og en indlånskonto. Det unikke er, at du får det samme i rente på dit indlån, som du betaler for lånet. Så hvis du fx låner 300.000 kr. og lader dem stå på indlånskontoen, koster det dig reelt ikke noget, så længe der er balance mellem lånet og dit indestående.

Når du hæver på indlånskontoen, betaler du kun rente af forskellen mellem indlåns- og udlånssaldoen. Og du kan til enhver tid betale det hævede beløb helt eller delvist tilbage igen og minimere din renteudgift. Hvis du sætter mere ind på indlånskontoen, end du skylder på lånet, forrentes det overskydende beløb med samme rente som Nordeas Grundkonto. Rentesatsen er variabel og afhænger af din placering i Nordeas Fordelsprogram. Denne rente kan ændres af Nordea, jf. Generelle vilkår for privatkunder.

Værd at overveje, inden du vælger

Nordea Prioritet SDO har variabel rente. Inden du beslutter dig, bør du derfor overveje, om du vil have variabel rente. Det kan jo være, du foretrækker trygheden ved et realkreditlån med fast rente og de konverteringsmuligheder, der kan opstå.
Læs mere om lån med fast eller variabel rente

Rentetilpasningslån kan være et alternativ

Rentetilpasningslånet har typisk en lavere rente, men her betaler du rente af hele lånet. På Nordea Prioritet SDO betaler du kun rente af forskellen mellem lån og indlån. Rentetilpasningslånet vil derfor typisk være den billigste løsning, hvis du har en konstant lav saldo på indlånskontoen. Nordea Prioritet SDO derimod giver større fleksibilitet, hvis du fx blot vil låne i en kortere periode.
Læs mere om rentetilpasningslån

Sikkerhed for lånet

Vi skal have et pantebrev på lånets hovedstol. Pantebrevet skal have 1. prioritet inden for 80% af ejendommens værdi, dog inden for 75% hvis lånet er afdragsfrit. Ved sommerhuse skal pantebrevet være inden for 60%. Ved sommerhuse er der ikke mulighed for afdragsfrihed.

Oprettelsen af lånet koster 3,800,00 kr.  uanset lånets størrelse. Derudover kommer omkostninger til tinglysning og evt. omkostninger til rykning af realkreditlån. Det er muligt at overføre stempel ved omlægning fra realkreditlån eller andre lån med sikkerhed i boligen, ligesom stempel kan overføres, hvis Nordea Prioritet SDO senere omlægges til et realkreditlån.

Beregning af renten

Rentesatsen er variabel og afhænger af din placering i Nordeas Fordelsprogram. Rentesatsen kan ændres af Nordea, jf. Generelle vilkår for privatkunder.

Se de aktuelle rentesatser

Du bestemmer selv, hvordan du vil betale tilbage

Lånet kan løbe i op til 30 år, og når du opretter lånet, vælger du:

  • om lånet skal være afdragsfrit (op til 10 år)
  • om du vil afdrage på lånet med det samme
  • ved sommerhuse skal du afdrage på lånet med det samme