Andelsbolig
Hvad er en andelsbolig?
En andelsbolig er kendetegnet ved, at det er Andelsbolig-foreningen, som ejer og driver ejendommen. Andelshaverne ejer hver en andel af fællesformuen, og har brugsret til en bolig i ejendommen. Du deltager altså i et formuefællesskab, som ejer ejendommen og fastsætter retningslinierne for fællesskabet.
Hvem bestemmer hvad?
Andelsboligloven fastsætter de overordnede retningslinier for andelsboliger. Andelsboligforeningen har selv indflydelse på, hvordan vedtægterne skal være. I vedtægterne er der bl.a. regler for, hvordan Andelsboligforeningen skal ledes, og hvilke rettigheder og pligter den enkelte andelshaver har.
Øverste myndighed
Generalforsamlingen er den øverste myndighed. Her træffes beslutninger om Andelsboligforeningen. Det sker normalt ved simpelt flertal. Som andelshaver kan du derfor ikke være sikker på, at et ønske kan vedtages.
Husleje
"Huslejen" i en andelsbolig er en boligafgift, som dækker foreningens drift. Det kan fx være:
- ydelser på foreningens lån
- vedligeholdelse / renovering
- skatter
- vand m.m.
Huslejen kan derfor variere i takt med foreningens udgifter. Vedtager foreningen fx at renovere, kan boligafgiften stige. I de fleste foreninger er boligafgiften beregnet i forhold til boligens størrelse. Låner du penge til køb af andelen, skal du også betale renter og afdrag på lånet. Det beløb skal du lægge oven i boligafgiften for at se, hvad den månedlige boligudgift bliver.
Lån til andelen
Overvejer du at købe en andelsbolig, så få et lånebevis allerede nu. Med et lånebevis i hånden ved du, hvor meget du kan købe for - og du kan slå til med det samme, når drømmeboligen dukker op.
Nordea Prioritet - Andelsbolig kan du bruge når du skal købe en andelsbolig, eller bare ønsker at udnytte din friværdi til andre
formål.
Læs mere om Nordea Prioritet - Andelsbolig
Nybyggede andelsboliger
I de senere år er der ved siden af det traditionelle andelsboligmarkedet opstået et voksende marked for nybyggede andelsboliger. Nybyggede andelsboliger bliver udbudt, inden de bygges. Det kan også være ombygning af en eksisterende ejendom.
Hvad skal du være opmærksom på?
Overvejer du at købe en nybygget andelsbolig skal du være opmærksom på, at der kan være forskel på kvaliteten af udbudsmaterialet. Materialet kan være meget omfattende og nogen gange uoverskueligt. Nogen af de forhold, som er vigtig at få belyst er:
- Andelsboligforeningens finansiering af ejendommen
- Betingelser for frigivelse af købesummen
- Fortrydelsesretten
- Budget for foreningens drift og vedligeholdelse
- Vedtægter for foreningen
Brugerguide
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) har udgivet en brugerguide "Andelsboliger bygget uden støtte", som giver gode råd. Vi
anbefaler dig at læse brugerguiden, som findes på deres hjemmeside under "nybyggeri".
Til ABFs hjemmeside
Granskning
Vi anbefaler dig altid at benytte en advokat for at få individuel rådgivning. Alternativt kan du købe en granskning, som er en kortfattet
gennemgang af projektet. Granskningen kan købes på ABF´s hjemmeside.
Til ABFs hjemmeside
Fra andel til eje
Når du flytter, kan det være, fordi du ønsker at købe en ejerbolig. Du kan beregne, hvad du har råd til at købe for ud fra din nuværende husleje
og opsparing.
Til beregner