Nordea logotype

Udskrevet 2012.02.12

ArkitektHjælpen

Er din bolig upraktisk, eller er den blevet for stor eller lille, kan du overveje, om løsningen er en om- eller tilbygning.

Du skal tage stilling til mange spørgsmål, hvis du vælger at bygge om eller til, og det er her, du kan bruge ArkitektHjælpen. Så er du fri for at sætte dig ind i bygningskonstruktioner mv. 

ArkitektHjælpen - en professionel boligløsning

ArkitektHjælpen er en uafhængig organisation, som formidler kontakt til arkitektfirmaer i hele Danmark.

Alle tilknyttede arkitekter er medlemmer af Akademisk Arkitektforening (MAA) og uddannet på arkitektskolen i Århus eller akademiet i København.

Hvad indeholder ArkitektHjælpen?

Arkitekten udarbejder et idéoplæg, så dine ønsker og behov kan omsættes til praksis. Idéoplægget består af en skitse, der illustrerer projektet, et prisoverslag og et estimat over tidsforbruget på projektet.

Fast pris

Arkitekten præsenterer sit idéoplæg for dig på tegnestuen, og det koster dig 8.200 kr. med moms.

Din økonomi

Inden du sætter gang i planerne, skal du vide, hvor mange penge du kan og vil bruge på om- eller tilbygningen.

Sammen med dig gennemgår vi dine økonomiske muligheder, så du kan få et overblik over, hvor meget projektet må koste, og hvordan det kan finansieres.

Når du mødes med arkitekten, fortæller du om dine planer, og arkitekten vurderer, om de er realistiske ud fra dine økonomiske rammer.

Dit videre arbejde med arkitekten

Med idéoplægget i hånden er du allerede kommet langt. Den videre projektering vil blive tilsvarende billigere, da du får refunderet udgiften til idéoplægget, hvis arkitekten gennemfører hele projektet for dig.

Nyttige links