Nordea logotype

Udskrevet 2012.02.12

Boligsalgets faser

Sagsforløb i forbindelse med salg af bolig:

 

Sælgerrådgivning i Nordea
Til salg/DanBolig
Formidlingsaftale
Tilstandsrapport
Ejerskifteforsikring

 

Beslutning om salg:


Sælgerrådgiving i Nordea

Når boligen skal sælges, er der en række ting, der skal varetages, og normalt bliver en række professionelle rådgivere inddraget.
Vi hjælper dig med salget og eventuelmellemfinansiering.

Til salg hos DanBolig

Du skal beslutte, om du selv vil sælge boligen, eller om en ejendomsformidler skal sælge for dig. Det mest almindelige er at bruge en ejendomsmægler. Nordea samarbejder med DanBolig, der er en landsdækkende kæde af selvstændige ejendomsmæglere.

Vælger du en ejendomsmægler, bør du som minimum stille krav om, at mægleren er lokalkendt. Drøft forventninger til salgstiden. En urealistisk høj salgspris, kan betyde at boligen ikke bliver solgt eller salgsperioden bliver væsentlig længere end du forventede.  

Formidlingsaftale

Ejendomsmægleren laver en formidlingsaftale, som begge parter skal underskrive. Den indeholder alle betingelser for salget. En formidlingsaftale kan løbe i op til 6 måneder.
I forbindelse med udfærdigelsen af formidlingsaftalen opstiller ejendomsmægleren også et salgsbudget. Salgsbudgettet viser en specifikation over de forventede indtægter og udgifter ved salget så dit overskud/underskud ved handlen kan beregnes.

Indtægter i salgsbudget:

  • Den kontante udbetaling. Første del af udbetalingen deponeres normalt hos mægleren (primært til sikkerhed for salæret) og anden del af udbetalingen i banken.

  • Værdien af sælgerpantebrevet. Måske foretrækker du at sælge pantebrevet for at undgå risikoen for, at køber ikke kan betale ydelserne. Og ofte vil der ikke blive oprettet et sælgerpantebrev, fordi mange købere optager banklån i stedet.

  • Udbetaling af ejerskiftelån. I finansierede handler optager du som sælger et ejerskiftelån, der så overtages af køber. I kontante handler optager køber lånet.

Udgifter i salgsbudget:

  • Omkostninger til at indfri gamle lån. Medmindre køber overtager nogle af lånene, skal de indfries, før køber overtager boligen. Normalt er det banken, som hjælper dig med at indfri de gamle lån.

  • Omkostninger til ejendomsmægleren. Salæret er aftalt i formidlingsaftalen, men der kan også være udgifter til fx annoncering.

Der kan aftales salær efter regning eller afhængigt af salgsprisen, hvis ejendommen sælges.

Tilstandsrapport

Ansvaret for fejl og mangler ved boligen kan du begrænse ved at få udarbejdet en tilstandsrapport og sørge for, at køber får et tilbud på en ejerskifteforsikring med din erklæring om, at du vil betale halvdelen af præmien. Både tilstandsrapport, tilbud på ejerskifteforsikring og erklæring skal udleveres til køber, inden købsaftalen underskrives.

Ejerskifteforsikring

Sædvanligvis er det ejendomsmægleren, der indhenter tilbuddet om en ejerskifteforsikring.
Det er op til køber at tegne ejerskifteforsikringen. Køber kan indhente tilbud fra andre forsikringsselskaber, hvis han ønsker det.

Kontakt os, så hjælper vi dig med at få klarhed over fordele og ulemper.Åbner i nyt vindue