Købsforsikring på MasterCard Gold
Købsforsikring
Forsikringen dækker elektriske apparater og hårde hvidevarer, som er købt med kortet. Købsforsikringen indeholder dækningerne ”funktionsfejl” og ”pludselig skade i 90 dage”.
Fakta om købsforsikring
-
Dækker skader på fabriksnye elektriske apparater og hårde hvidevarer, som er købt med kortet
-
Dækker "funktionsfejl" fire år fra købsdatoen, dvs. to år længere end købeloven, fx hvis fladskærmen eller
vaskemaskinen går i stykker -
Dækker "pludselig skade i 90 dage" efter købsdatoen / modtagelsen af varen, fx hvis der spildes kaffe ned i den bærbare computer, eller du kommer til at vælte dit nye TV på gulvet
-
Der er en selvrisiko på 1.000 kr. ved enhver skade
-
Maksimalt erstatningsbeløb udgør 50.000 kr. pr. hovedkort pr. år
-
Kortet skal være gyldigt i hele forsikringsperioden
Når kortet bruges i forbindelse med fjernsalg og i udenlandske forretninger
Ved køb via internettet, postordre (fjernsalg) mv. og i udlandet kan forretningen kræve et beløb for serviceydelsen. Beløbet oplyses af forretningen og følger de regler, der gælder i det pågældende land og ved fjernsalg.