Rejseforsikring på MasterCard Gold
Rejseforsikringen giver dig og din familie tryghed på rejsen, uanset hvorhen i verden turen går. Forsikringen dækker i op til 60 sammenhængende dage for kortholder og medrejsende ægtefælle/samlever og børn under 23 år.
Rejsen skal være betalt med kortet, for at forsikringen dækker.
Ny forsikringsleverandør på rejseforsikringen 1. januar 2009
Fra 1. januar 2009 overgår rejseforsikringen på MasterCard Gold
til Tryg.
Forsikringen dækker bl.a.:
- Sygdom/hjemtransport
- Sygeledsagelse
- Tilkaldelse
- Bagageforsinkelse
- Flyforsinkelse
- Afbestilling
- Erstatningsrejse
- Forsinket fremmøde
Se alle dækninger i skemaet i forsikringsbetingelserne.
Forhøjelse af afbestillingssummen
Der er mulighed for at forhøje afbestillingssummen. Kontakt Tryg på telefon 70 12 99 00. Prisen for forhøjelsen aftales med Tryg.
Forlængelse af rejseforsikringens varighed
Det er muligt at forlænge rejseforsikringens varighed i op til 18 måneder. Kontakt Tryg på telefon 70 12 99 00. Prisen for forlængelsen aftales med Tryg.
Forhåndsgodkendelse af bestående sygdom
Har du brug for en forhåndsgodkendelse, skal du kontakte Tryg på telefon 70 12 99 00
Har du spørgsmål eller skal du anmelde en skade, kan du kontakte Tryg på telefon 70 12 99 00
Når kortet bruges i forbindelse med fjernsalg og i udenlandske forretninger
Ved køb via internettet, postordre (fjernsalg) mv. og i udlandet kan forretningen kræve et beløb for serviceydelsen. Beløbet oplyses af forretningen og følger de regler, der gælder i det pågældende land og ved fjernsalg.