Nordea logotype

Udskrevet 2012.02.09

Før du handler på nettet - ’Verified by Visa’ & ’MasterCard SecureCode’

Når du handler på internettet med dit Visa Electron, Visa/dankort eller MasterCard og møder ‘Verified by Visa’ eller ‘MasterCard SecureCode’, skal du oprette en kode, som du selv vælger. 

Du kan enten vælge at tilmelde dig nuÅbner i nyt vindue , eller første gang du handler med en forretning, der er tilmeldt ‘Verified by Visa’ eller ‘MasterCard SecureCode’. Hvis du har flere forskellige kort, skal du oprette en kode til hvert enkelt kort.

To ekstra trin - for en sikkerheds skyld

  1. Din Verified by Visa kode/MasterCard SecureCode, som du selv opretter. Koden sikrer, at kun du kan betale med dit kort, ligesom når du bruger din pinkode i en fysisk forretning. Du må ikke oplyse koden til andre.

    Når du bruger koden, mindskes risikoen for, at andre kan misbruge dit kort. Dermed øges den generelle sikkerhed ved handel på internettet.
  2. Din personlige oplysning, som du opretter samtidig med koden. Du ser din personlige oplysning, inden du skal indtaste din kode i forbindelse med et køb. Kun PBS har registreret din personlige oplysning.

    Bliver du bedt om at indtaste din kode på en hjemmeside, hvor din personlige oplysning ikke er gengivet korrekt, skal du lukke siden ned uden at afgive din kode.

www.pbs.dk/sikkernethandelÅbner i nyt vindue kan du også ændre din kode eller andre registrerede oplysninger.

Forretninger, som er tilmeldt den nye sikkerhedsløsning, vil bede dig indtaste din kode for at godkende købet. Herefter bliver betalingen gennemført som en almindelig kortbetaling på internettet.

De forretninger, der ikke bruger den nye sikkerhedsløsning, tager imod din betaling som hidtil.

Du kan se på forretningens hjemmeside, om den er tilmeldt den nye sikkerhedsløsning, ved at se efter logoer for ’Verified by Visa’ og ’MasterCard SecureCode’.