Når du har fundet helårsbolig
Valutakursrisiko
Når du køber bolig, bør du overveje, hvor og hvordan ejendommen skal finansieres. Der er tre forhold, som har betydning for, hvad du skal vælge:
- Fra hvilket land har du din indtægt?
- I hvilket land er/bliver du skattepligtig?
- I hvilket land skal du bo?
Lån i Danmark
Låner du i danske kroner og har din indtægt i danske kroner, vil værdien af din gæld ikke blive påvirket af ændringer i den svenske krone. Det betyder, at friværdien af boligen vil blive påvirket af ændringer. Dvs. når den svenske krone stiger, vil værdien stige, og når den svenske krone falder, vil værdien falde. Til gengæld har du ingen valutakursrisiko på de løbende ydelser på lånet, da ydelser og indkomst er i samme valuta.
Lån i Sverige
Låner du i svenske kroner og har din indtægt i danske kroner, vil værdien af din gæld ligesom ejendommens værdi svinge i takt med den svenske krone. Friværdien opgjort i svenske kroner vil ikke blive påvirket af ændringer i den svenske krone. Du har til gengæld en valutakursrisiko på de løbende ydelser på lånet, da ydelser og indkomst er i hver sin valuta. Du skal altså gøre op med dig selv, om du vil have valutakursrisikoen på de løbende ydelser eller på friværdien i boligen.
Finansiering af boligen
Danmark
I Danmark kan du finansiere helårsboligen enten via friværdien i din nuværende danske bolig eller ved at optage lån i den helårsbolig, du køber. Ønsker du at bruge friværdien i din nuværende bolig i Danmark til køb af helårsbolig, har du mulighed for at få et realkreditlån i din danske ejendom. Du kan ikke få realkreditlån med pant i din svenske helårsbolig, men et lån i banken. I banken kan du vælge mellem forskellige lån.
Du kan læse mere om de forskellige finansieringsmuligheder her.
Lånevilkår, rente, løbetid og etableringsomkostninger kan du få oplyst på Nordea.dk, eller du kan henvende dig i den nærmeste filial.
Sverige
I Sverige er finansiering af helårsbolig delt op i Bottenlån, Topplån og udbetaling. Typisk skal du selv have udbetalingen på 10 pct. af købesummen, når du vil have din ejendom finansieret i Sverige. Vi tager pant i helårsboligen til sikkerhed for lånet.
Du kan læse mere om de forskellige finansieringsmuligheder her.
Skat
Personbeskatning følger de regler, som er gældende i det land, hvor du er lønnet. Arbejder du i Danmark og bor i Sverige kan du se reglerne under SkatØresund – grænsegængercenter .
I Sverige betales kommunal afgift for helårsbolig. Derudover betales der ejendomsavanceskat ved salg af helårsbolig. Se information om de svenske skatteforhold under "Fastighetstaxering" .