Afdragsfrihed
Skal lånet være afdragsfrit?
Det er muligt at få både banklån og realkreditlån med afdragsfrihed, så du kun betaler rente og evt. bidrag på lånet i en kortere eller længere periode.
Som udgangspunkt er det en god idé at spare op i sin bolig ved at afdrage på sit realkreditlån, men lån med afdragsfrihed giver muligheder for både nuværende og kommende boligejere.
Ved at vælge et lån med afdragsfrihed kan du:
- afdrage ekstra på anden gæld med højere rente
- få bedre råd, hvis du skal på orlov eller vil gå ned i arbejdstid
- spare yderligere op på en pensionsordning
- begynde at "spise af dine mursten"
- få bedre muligheder for at købe en bolig til dine børn.
Slip hurtigere af med anden dyre gæld
Renten på realkreditlån er typisk lavere end på andre lån. Lån med afdragsfrihed giver mulighed for at flytte afdraget fra realkreditlånet til anden dyrere gæld. Derved slipper du hurtigere af med den dyre gæld.
Hvorvidt det er fordelagtigt at omlægge anden gæld, afhænger af forskellen mellem renten på realkreditlånet og den anden gæld samt omkostningerne ved at optage et nyt lån.
Orlov eller nedsat tid
Har du børn, og overvejer du at gå på orlov eller nedsat tid i en periode?
Ønsker du at have mere tid sammen med dine børn, får et lån med afdragsfrihed økonomien til at hænge bedre sammen i perioden. Din indkomstnedgang kan nemlig kompenseres af en lavere ydelse på lånet.
Spare mere op til din alderdom
Har du endnu ikke fået sparet så meget op til din tilværelse som senior, eller vil du bare sikre dig endnu bedre?
Du kan vælge at betale mindre på dine lån i en periode, og i stedet sætte mere ind på en pensionsopsparing.
Pensionsopsparing har en række fordele i forhold til almindelig opsparing. Indskud kan trækkes fra i din skatteberegning. Jo mere du betaler i skat af din sidst tjente krone, desto større fradrag får du. Samtidig er beskatningen af dit afkast/rente på en pensionsordning typisk lavere end vedalmindelig opsparing.
Når din opsparing bliver udbetalt, skal du betale skat af det, du får udbetalt. Men mange betaler mindre i skat som pensionister, end de gør, mens de arbejder - så der vil ofte være en fordel ved at spare op på en pensionsordning.
Nedsparing eller ”spise af murstene”
Har du valgt at betale dine lån i din bolig tilbage eller din bolig er blevet mere værd som følge af prisstigninger, er din friværdi blevet større, og du får et valg, hvis du ønsker at blive boende en længere periode.
Du kan vælge at belåne din friværdi i boligen, og bruge af din boligformue. Det kaldes også nedsparing eller at spise sine mursten. Du skal selvfølgelig være opmærksom på, at din huspris kan falde, mens du nedsparer.
Din rådgiver i Nordea kan hjælpe dig med at vurdere dine muligheder, og finde den rigtige løsning for dig.
Køb en bolig, og lej den ud til dit barn
Forældrekøb benyttes typisk, når barnet starter på en videregående uddannelse i byer, hvor det er vanskeligt at finde et kollegieværelse eller en lejlighed. Forældre kan så hjælpe ved at købe en bolig og leje den ud til deres barn.
Lån med afdragsfrihed giver dig endnu bedre mulighed for at hjælpe dine børn med at få en god start, når de flytter hjemmefra.
Læs mere om forældrekøb
Hvad skal du være opmærksom på, hvis du vælger afdragsfrihed
Inden du vælger et lån med afdragsfrihed, bør du forholde dig til både hvad det giver af mulkighed, men også hvad det betyder af mulige risici.
Betydningen af valget indeholder nogle generelle ulemper, men også nogen, der er specifikke alt efter om du vælger lån med fast eller variabel rente.