Med et obligationslån har du god mulighed for at benytte dig af aktiv gældspleje.
Du udnytter bevægelserne i renteniveauet og kursen i lånets løbetid. Jo længere løbetid jo større chance for udsving.
Hvis renten stiger, falder kursen typisk på din obligation. Du har derfor mulighed for at opkonvertere, og reducere restgælden mod at betale en merydelse.
Hvis renten falder, stiger kursen på din obligation – men da obligationen er konverterbar, har du en indfrielsesret til kurs 100 uanset dagskurs. Det giver mulighed for en nedkonvertering, hvor din ydelse bliver billigere, mens restgælden stiger.
I Nordea kan du aftale en overvågning af dit obligationslån, så du bliver kontaktet, når det er interessant at omlægge lånet. Du bestemmer selv ved hvilken besparelse, du ønsker at blive kontaktet.