Renteloft er et obligationslån med variabel rente og et loft over renten i op til 10 år. Lånets rente er kendt for et halvt år ad gangen. Renten fastsættes som et gennemsnit af fem dages CIBOR 6 måneder målt fra 8. sidste til 4. sidste bankdag før 1. januar og 1. juli. Hertil betales et tillæg som betaling for, at renten ikke kan overstige et bestemt niveau.
Er CIBOR 6 måneder højere i de 5 dage, renten for næste periode bliver bestemt, fastsættes renten til det aktuelle loft i næste periode.
Renten på lånet falder igen, såfremt CIBOR 6 måneder er under loftet i tillæg til rente (fx 5% -0,2%=4,8%) i de 5 dage, renten for kommende perioder bestemmes.
I obligationen er indbygget en option, som sikrer, at renten ikke kan overstige det aktuelle loft. Det betyder, at obligationen er kursfølsom. Kursfølsomheden er dog mindre end lån med fast rente, men højere end Rentetilpasningslån F1-5.
Lånets kursfølsomhed varierer. Kursfølsomheden afhænger af renteniveauet i forhold til renteloftet og hældningen på rentekurven