Har du ikke tid til at pleje din opsparing, eller synes du blot, at tiden kan bruges mere fornuftigt? Og kunne du tænke dig et større langsigtet afkast, end du kan opnå ved at placere pengene kontant? Så er porteføljepleje, hvor du overlader håndteringen af din opsparing til Nordea, måske den rigtige løsning.
Der er flere muligheder:
- Nordea Invest Basis 1, 2, 3 og 4 indeholder både aktier og obligationer, men med hver deres risikoprofil.
Med Basisafdelingerne får du en professionel pleje af din opsparing. Investeringerne i Basis tilpasses løbende vores forventninger til de finansielle markeder. Samtidig sikres, at investeringen hele tiden overholder de aftalte rammer for risiko. Basisafdelingerne kan anvendes til både pensionsmidler og frie midler.
- Som premiumkunde kan du også vælge Premium Portefølje, der er baseret på en aftale med Nordea, hvor Nordea løbende vurderer udviklingen på markederne og tilpasser porteføljens aktivfordeling med forventningerne til markedet. Premium Portefølje kan anvendes til både pensionsmidler og frie midler.
- En tredje mulighed er puljer i Bankvalg, som kan benyttes til pensionsmidler og til børneopsparing. Nordea vurderer også her løbende udviklingen på markederne og tilpasser porteføljens aktivfordeling med forventningerne til markedet.
Hvis du vil vide mere om dine muligheder inden for porteføljepleje i Nordea, er du velkommen til at kontakte din rådgiver.