Sommertema: Globaliser din aktieportefølje

  Udskriv

Publiceret 25. juni 2012

Nyrige kinesere har en veludviklet appetit for europæiske luksusvarer som tøj, smykker, ure og champagne. Med en stadig stigende middeklasse i Kina er det en tendens, vi forventer vil fortsætte, og som de store luksusgodeselskaber vil nyde godt af.

Emerging Markets inklusive Kina er fundamentet for de langsigtede vækstmuligheder for de store kendte producenter af luksusgoder. Sektoren hører til i den cykliske del af aktiemarkedet, dvs. at salget følger de økonomiske konjunkturer. Et stærkt brand kan dog medvirke til, at selskaberne undgår prispres på deres varer i økonomiske nedgangstider. 

Kineserne har i stigende grad fået smag for europæisk luksus, og den stigende velstand i Kina (og resten af Emerging Markets) er som lyden af kasseapparater for de store mærker som Louis Vuitton, Chanel, Gucci og Burberry. For mens de producenter, der tilhører massemarkedet, møder konkurrence fra hjemlige kinesiske producenter, har det været helt anderledes for luksusgodeproducenterne. Indenfor Danmarks grænser har vi ikke deciderede luksusmærker, som nyder godt af dette, men kigger man lidt udenfor landets grænser, findes nogle af de største luksusgodeselskaber med kendte mærker som:


 
Potentialet i Kina er stadig massivt, så der er gode muligheder for yderligere vækst for luksusgodeselskaberne. Grafikken nedenfor viser, hvorledes fordelingen ser ud, hvis man sammenligner, hvor mange luksusforhandlere pr. 1 mio. indbygger, der findes i udvalgte lande i forhold til BNP pr. indbygger. Som det fremgår, er Kina stadig et godt stykke efter den vestlige verden. Vækstmulighederne er derfor gunstige taget i betragtning af kinesernes store appetit på europæisk luksus, som vil få flere til at købe luksusgoder i takt med stigende velstand. 
 
Luksusgodeselskaberne er naturligvis også opmærksomme på denne udvikling og har i stigende grad vendt fokus mod Kina og Emerging Markets. Den strategi koster en del investeringer og forudsætter en vis brandværdi for at blive eksekveret succesfuldt. Det har ovenstående selskaber, og de er godt i gang med at høste frugterne af udviklingen og vil også stå i første række i den fremtidige udvikling.

Nedenfor har vi vist selskabernes markedsværdi, hvor aktierne er noteret og selskabets eksponering mod Emerging Markets. 

Publiceret 22. juni 2012

De øldrikkende europæere er ikke længere nok for de store globale bryggerier, der i stigende grad satser på vækstmarkederne uden for USA og Europa. Kampen om de nye kunder er hård, og Carlsberg er oppe imod de helt tunge drenge. 

Det globale ølmarked domineres af fire store bryggerier, som står for ca. halvdelen af den globale ølproduktion. Carlsberg er langt det mindste af de fire store globale aktører. Det største er belgiske AB Inbev (Anheuser-Busch Inbev), dernæst kommer britisk/sydafrikanske SABMiller og hollandske Heineken.

Markedsværdi (USD mia.)

 
Du kender sandsynligvis Carlsberg og de mærker, som selskabet producerer i Danmark, men kender du også navnene på de mærker, som de andre bryggerier producerer? Her er en oversigt over de vigtigste ølmærker hos de fire største bryggerier i verden.                                      

Ud fra et investeringsmæssigt synspunkt er bryggeriaktierne et interessant segment. I den vestlige del af verden har øl opnået status af en relativ basal drikkevare, og efterspørgslen er derfor ikke voldsomt afhængig af konjunkturerne. Det betyder dog også, at markedet er mættet i den vestlige verden, men der er til gængæld en relativ høj grad af sikkerhed i størrelsen af det fremtidige salg. Det modsatte er tilfældet i Emerging Markets, hvor stigende velstand bidrager til at øge efterspørgslen. 

Ved investering i et eller flere af de fire bryggerier får man kombinationen af et relativt sikkert fundament i vesten samtidig med, at man får del i de gode vækstudsigter i Emerging Markets. Samlet set står Emerging Markets for omkring halvdelen af bryggerisektorens indtjening. Forbrugerne i Emerging Markets drikker dog fortsat væsentligt mindre end forbrugerne i vesten. Det betyder, at der fortsat er et stort uudnyttet potentiale i Emerging Markets og det sikrer, at bryggerierne i mange år fremover vil kunne fortsætte med at øge både omsætning og indtjening, hvilket i sidste ende vil komme aktionærerne til gode.

Der er en intens konkurrence blandt de fire store bryggerier på de vestlige markeder, men i grove træk har bryggerierne delt vækstmarkederne i Asien, Latinamerika og Østeuropa mellem sig.

Vil man gerne investere i væksten i Kina og Asien, så er SABMiller den mest oplagte kandidat. Godt en fjerdedel af SABMillers produktion sker i Asien, og sammen med China Resources Enterprise ejer selskabet ølmærket Snow, som på trods af, at det ude-lukkende sælges i Kina, er det ølmærke i verden der produceres flest liter af årligt.

Ønsker man derimod at eksponere sig til den østeuropæiske økonomi, er Carlsberg den mest oplagte kandidat. 40 pct. af Carlsbergs produktion sælges i Østeuropa. En investering i AB-Inbev giver en stor eksponering til det sydamerikanske marked, som aftager 30 pct. af produktionen. Vil man i stedet spille på lidt flere heste, så er Heineken et oplagt valg. Heineken har nemlig et væsentligt salg i Sydamerika, Afrika og Asien, og tilsammen udgør det over 50 pct. af bryggeriets samlede produktion.

Publiceret 20. juni 2012

Mens Europa kæmper med at få gang i hjulene, er den amerikanske økonomi i anderledes højt gear. Vi giver her et bud på en række selskaber, der nyder godt af en stigende økonomisk vækst i USA. 

Aktuelt står USA væsentligt stærkere end både Europa og Japan. De økonomiske nøgletal i USA peger i retning af en bedring (omend i et afmålt tempo). Det modsatte er tilfældet i Europa, hvor flere af landene er alvorligt tynget af høje renter på en allerede høj gældsbyrde. Selv om USA også har en stor gæld, er renten tæt på 0 pct. Både erhvervstillid og forbrugertillid er desuden markant højere end i Europa, hvilket understøtter forbruget i USA og dermed virksomhedernes indtjening.

Amerikansk og europæisk erhvervstillid

I en tid som denne, hvor Europa er trykket af den økonomiske krise, en tyngende gældsbyrde og udsigt til lav vækst, søger investorerne i stigende grad mod USA. Det understøtter både de amerikanske aktiekurser og dollaren (USD). Det seneste år har således vist en styrkelse af USD samtidig med, at de amerikanske aktier har klaret sig væsentligt bedre end verdensmarkedet som helhed.  Det ledende amerikanske S&P 500-aktieindeks har det seneste år givet 1% i afkast, mens verdensindekset MSCI World har givet et tab på 9%.

I den forbindelse er det interessant at se på de amerikanske selskaber, som har hovedparten af deres indtjening i USA. Dem finder man typisk i brancher, som er begrænset af geografien, som fx telefon- og forsyningssektoren. Dog er der også andre brancher, hvor amerikanske selskaber har valgt alene at fokusere på hjemmemarkedet.

Nedenfor finder du selskaber, som har en stor eksponering mod det amerikanske hjemmemarked, og som vi har et godt øje til pga. en attraktiv prisfastsættelse.

• Altria
  Altria er den største amerikanske tobaksproducent og står bag en lang række cigaretmærker, heriblandt Marlboro, som er det bedst sælgende cigaretmærke i verden. Altria tegner sig for ca. halvdelen af det amerikanske tobaksmarked. Det er en stabil forretning, og aktien giver et udbytte på over 5 pct.

• Target
  Selskabet er i dag, efter Wal-Mart, den næststørste amerikanske discount supermarkedskæde. Target består af mere end 1.700 forretninger spredt ud over hele USA. Target forventer de kommende 6-7 år en årlig vækst i indtjeningen på minimum 10-12 pct.
  
• AT&T
  AT&T er det gamle monopolistiske telefonselskab i USA, som vi kender det fra TDC herhjemme. Det er et af verdens største teleselskaber. AT&T er størst i USA på fast-nettelefoni og nr. 2 på mobiltrafik. Det var selve opfinderen af telefonen, Alexander Graham Bell, som stiftede forløberen til AT&T. Det er et veldrevet selskab, som udbetaler et årligt udbytte på over 5 pct.
• CVS Caremark
  CVS er en af de største detail/apoteks-kæder i USA, mens Caremark er blandt de største administratorer af sundheds-forsikringer. Stigende efterspørgsel efter medicin i USA grundet den demografiske udvikling med en større andel af ældre understøtter den fremtidige vækst og indtjening. Selskabet har stor fokus på at skabe værdi for aktionærerne via udbytter og tilbagekøb af egne aktier.
  
• NextEra Energy
  NextEra står til at nyde godt af sin position som førende elektricitetsudbyder i Florida, hvor befolkningsvæksten ventes at være højere end gennemsnittet i USA. Derudover vil regeringens planer om at begrænse CO2-udslippet gavne NextEras vækst, da selskabet, som USA’s førende udbyder af alternativ energi, har en stærk position i både forbrugernes og myndighedernes bevidsthed.
  

Publiceret 18. juni 2012

Vi har stolte traditioner inden for transportsektoren og skibsfart. Det globale marked er dog mange gange større, og vil man eksponere sig inden den voksende marked for transport og logistik, kan man fordel se ud over Danmarks grænser.

Transportsektoren er hjørnestenen i verdenshandlen. Som det fremgår af figuren nedenfor, oplevede verdenshandlen i 2009 et midlertidigt tilbageslag som følge af den globale recession, men er igen tilbage på den langsigtede opadgående trend.

Kilde: www.cbp.nl

Her i Danmark har vi stolte traditioner inden for logistik og transport af varer, og blandt andet har vi altid haft en stor handelsflåde. I dag er A.P. Møller-Mærsk med containerrederiet Maersk Line og transportlogistikfirmaet DSV således blandt sværvægterne i C20-indekset. Men de danske selskaber udgør kun en meget lille del af den globale transportsektor. Markedsværdien af de 20 største amerikanske transportaktier (DKK 1.397 mia.) er ca. 45 pct. større end værdien af hele C20-indekset.

Markedsværdi (mia. danske kroner)

Når man tager et kig ned over de amerikanske transportselskaber, støder man på flere store velkendte navne. Desuden er der jernbaneselskaber, som transporterer alt fra kul og kemikalier til biler – en branche som ikke er udbredt på disse breddegrader.

Vi har et godt øje til navnlig tre selskab, nemlig:

• FedEx
  FedEx er verdens største udbyder af garanteret eksprestransport. Selskabet transporterer ca. 3,6 mio. eksprespakker dagligt til mere end 220 lande og råder over 688 fly, hvilket gør FedEx til verdens største luftfartsselskab. Hertil kommer 90.000 køretøjer. FedEx lever om noget af globaliseringen og behovet for at flytte varer fra A til B. Selskabet tilbyder en bred vifte af transport, e-handel og serviceydelser gennem FedEx Express, FedEx Ground, FedEx Freight og FedEx Services. FedEx opererer med en høj operationel gearing, hvilket betyder, at et opsving i aktiviteten vil smitte kraftigt af på bundlinjen.
  
• UPS
  Fra sin grundlæggelse i 1907 har UPS vokset sig til at være verdens største pakketransportselskab og samtidig en ledende udbyder af logistikløsninger. Selskabet råder over 520 fly og 100.000 køretøjer. Flyene og de chokoladefarvede pakkepostbiler transporterer dagligt 16 mio. pakker til mere end 200 lande. USA er fortsat UPS´ klart største marked, med Europa på andenpladsen. Selskabet ser dog store vækstmuligheder i specielt Asien.
  
• Norfolk Southern Corp.
  Norfolk Southern Corp (NSC) er en af de største fragtoperatører på USAs østlige jernbanenet. Jernbanefragt er et oligopol i USA, hvor fire store operatører tilsammen står for 80% af omsætningen. Selskabet opererer omkring 32.000 km jernbanenet gennem 22 stater. NSC har et omfattende netværk til transport i ISO-containere, som kan bruges på mange slags transportmåder (jernbane, skib, lastbil) uden, at man skal have fat i selve godset under skift af transport-måde. Metoden forbedrer dermed sikkerheden og tillader hurtigere transport. Væksten inden for denne type fragt forventes at blive højere end traditionelle fragtmåder.
  

Publiceret 15. juni 2012

De senere år er værdien af de største mineselskaber næsten halveret i værdi, men vender konjunkturerne, kan mineaktier blive en rigtig god investering. Kurserne på mineaktier er faldet 30-50 pct. i løbet af det seneste år. Hvis det økonomiske opsving for alvor får bidt sig fast, kan der være et attraktivt potentiale gemt i mineselskaber. 

Mineselskaberne leverer råvarerne til verdens økonomiske vækst. Det drejer sig især om jernmalm og kul, som bliver brugt til at lave stål, og desuden bl.a. kobber og aluminium. Disse kaldes basismetaller, og de bliver anvendt i alt fra øl- og sodavandsdåser over biler til broer og andre store infrastrukturprojekter. Det er især de store projekter inden for infrastruktur og byggeri samt bilindustrien, som er aftagere af mineselskabernes varer.

Investeringer i nye store byggeprojekter og køb af ny bil følger typisk den overordnede økonomiske udvikling. Derfor er mineselskaberne meget følsomme over for konjunkturudsving. Det præger også mineselskabernes aktiekurser, som svinger mere end markedet som helhed (figur 1). I et økonomisk opsving giver råvareaktierne derfor typisk et godt afkast. Når råvarepriserne stiger, stiger indtjeningen hos mineselskaberne, og derfor følger kursen på mineaktierne metalpriserne, som det kan ses på figur 2.

Figur 1: Kursen på mineaktierne svinger mere end markedet som helhed

 Figur 2: Metalpriserne målt ved London Metal Exchange Index, aktieindekset er MSCI World Materials Index

Det er især Kina, som er storforbruger af mineselskabernes råvarer. I takt med at den kinesiske levestandard stiger, øges behovet for både infrastrukturprojekter, biler og forbrugerelektronik. Selv om Kinas vækst er på vej ned i fart, forventes den stadig at holde en pæn kadence omkring 8 pct. om året, hvilket er langt højere end noget land i den vestlige verden.

Nogle investorers frygt for, at den kinesiske vækst vil blive markant lavere end det, har ført til kursfald på råvareaktierne, som nu er prissat tæt på de laveste niveauer siden den globale recession i 2008. Hvis Kinas vækst falder markant, udgør dette en væsentlig risiko for en investering i råvareaktier, men hvis den nogenlunde holder niveauet, giver dagens lave prisfastsættelse et godt udgangspunkt for gode afkast fremadrettet.

Kurserne på mineaktier er faldet 30-50 pct. i løbet af det seneste år. Hvis det økonomiske opsving for alvor får bidt sig fast, kan der være et attraktivt potentiale gemt i nedenstående aktier fra tre af verdens største mineselskaber: 

• BHP Billiton
  er verdens største mineselskab med udvindingsaktiviteter over det meste af kloden. Selskabets vigtigste områder er jernmalm, kul og kobber ligesom BHP er en stor udvinder af olie og gas. Selskabet udvinder også andre basismetaller, diamanter samt produkter til brug i produktionen af rustfrit stål såsom nikkel. Aktien er noteret på børsen i London.

• Rio Tinto
  er verdens næststørste råvareselskab, og det er især aktivt inden for udvinding af jernmalm, som står for 44 pct. af indtægterne. Selskabet sælger især jernmalmen til Kina. Desuden opererer Rio Tinto inden for bl.a. kobber, aluminium og diamanter. Aktien er noteret på børsen i London.

• Freeport-McMoRan
  er et af verdens største kobbermineselskaber. 82% af indtjeningen stammer fra kobber, 12% fra guldminedrift og 6% fra molybdenum, som bliver brugt til at lave hærdet stål. Selskabet har især miner i Nord- og Sydamerika samt Indonesien. Aktien er noteret på børsen i New York.

Publiceret 13. juni 2012

Mens europæerne køber færre biler, så er både USA og i særdeleshed Emerging Markets i vækst. Det betyder, at trods den økonomiske usikkerhed, så forventes flere bilproducenter at kunne fremvise rekordsalg i 2012.

Bilbranchen er en cyklisk sektor. Det vil sige, at bilsalget generelt følger de økonomiske konjunkturer. Er der vækst, sælges der flere biler – og omvendt. Derfor skulle man også tro, at den nuværende økonomiske usikkerhed burde få salget hos bilproducenterne til at falde, men rent faktisk er flere bilproducenter på vej mod at sætte nye salgsrekorder i 2012. En væsentlig forklaring på dette er den stigende velstand i Emerging Markets og i særdelshed Kina.

Der har været en del konsolidering i sektoren i de sidste mange år, og det kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvilke bilmærker, der ejes af hvem. Det kan fx overraske nogle, at svenske selskaber som Volvo og Saab intet har med bilproduktion at gøre, men at de producerer hhv. lastbiler og militærudstyr og fly. Volvos bildivision (der var ejet af amerikanske Ford) blev i 2010 solgt til kinesiske Geely Automobile, og Saab Automobile blev sidste år erklæret konkurs efter en stribe redningsforsøg fra flere forskellige ejere.

Nedenfor er vist en oversigt over de største producenter og deres respektive bilmærker.

Som det fremgår af nedenstående grafik, har Europa oplevet stagnerende salg af nye biler, mens det amerikanske bilsalg har fået en stærk renæssance siden finanskrisen. Et stadigt større fokusområde for bilproducenterne er dog Kina, som i stigende grad er blevet en magtfaktor i den internationale økonomi. Kineserne er vilde med europæiske luksusbiler, og det nyder specielt de tyske producenter godt af. Det er især mærker som Audi, BMW og Mercedes, kineserne i stigende grad går efter, når de vil vise deres nye velstand. De tre producenter står alene for 75 pct. af nysalget i Kina indenfor luksussegmentet, og det er en væsentlig årsag til, at de tre selskaber er på vej mod nye salgsrekorder i 2012.

Hvilke producenter, der har formået at profitere af den stigende velstand i Emerging Markets (herunder i særdeleshed Kina), viser sig også i selskabernes profitabilitet (driftsmarginalen). Igen er det de tre tyske producenter, der udmærker sig, og forventer man, at denne udvikling vil fortsætte, er købet af de tre tyske bilproducenter en god eksponering mod væksten i bilsalget i Kina. De står som nævnt ovenfor for omkring 75% af nysalget i Kina i luksussegmentet.

Den aktie, vi er mest positive på for tiden, er BMW, som er den mest profitable af bilproducenterne. BMW satte salgsrekord i 2011, og selskabet er endnu engang på vej mod ny rekord i 2012 stærkt trukket af salget i Kina, som udgør alene 17 pct. af omsætningen. Tabellen nedenfor viser størrelsen, profitabiliteten og antal solgte biler hos de forskellige producenter og er rangeret efter markedsværdi. 

Publiceret 11. juni 2012

Mange investorer har en tendens til at negligere udbytter og kun fokusere på aktiekursen, når de vurderer en aktieinvestering. For mange aktier udgør udbyttet dog en væsentlig del af det samlede afkast.

I det danske OMX C20-indeks ligger gennemsnittet af de årlige udbyttebetalinger på ca. 2 pct. Det er selvfølgelig bedre end ingenting, men ser man ser ud over landets grænser, finder man mange interessante selskaber, der tilbyder langt højere udbytter.

For eksempel er aktiekursen i den amerikanske tobaksproducent Altria er steget med 500 pct. siden årtusindskiftet, men indregner man de udbytter, der løbende er blevet udbetalt til aktionærerne i perioden, så har man som investor faktisk opnået et afkast på hele 1.100 pct. siden 1. januar 2000 (svarende til en tiddobling af den initiale investering).

Siden 2000 er kursen på S&P 500-indekset faldet 9 pct., men når man indregner udbytter, så har investorerne opnået et samlet afkast på 13 pct. Ser man udelukkende på de aktier i S&P 500, som har været i stand til at hæve udbyttet i minimum 25 år i træk, så viser det sig, at de i gennemsnit har leveret en kursstigning på 85% og indregnet udbytter givet et samlet afkast på hele 158%. I de seneste 12 år har det derfor været rigtig fornuftigt at investere i solide selskaber, der løbende har været i stand til at hæve udbyttet. Det er en tendens, som vi forventer, vil fortsætte.

Samlet afkast siden 1. januar 2000
 

Listen nedenfor viser en række interessante kvalitetsselskaber, der historisk har udbetalt fornuftige udbytter, og hvor vi samtidig ser god mulighed for stigende udbytter i de kommende år.

• Altria (USA) – forventet udbytte: 5,4 pct. 
  Altria er den største amerikanske tobaksproducent og står bag en lang række cigaretmærker, heriblandt Marlboro, som er det bedst sælgende cigaretmærke i verden. Altria omsætter udelukkende på det amerikanske marked. Den internationale del af forret-ningen, Philip Morris International, blev solgt fra i 2008.
  
  
• BMW (Tyskland) – forventet udbytte: 4,3 pct.
  Selskabet producerer udover BMW også mærkerne Mini og Rolls Royce. BMW nyder godt af kinesernes nærmest umættelige appetit på luksusbiler, og det giver grobund for gode vækstudsigter og stigende udbytter.
  
• Centrica (England) – forventet udbytte: 5,3 pct.
  Centrica blev splittet ud fra British Gas i 1997, og står i dag for distribution og leve-ring af energi til mere end 30 mio. kunder i Storbritannien og USA. Centrica udvinder derudover både olie og gas, og har også aktiviteter inden for bl.a. vind- og kernekraft. Centrica har hævet udbyttet hvert eneste år siden 1999.
  
• Ericsson (Sverige)– forventet udbytte: 4,3 pct.
  Det svenske selskab har frasolgt sin produktion af mobiltelefoner til Sony og producerer nu udelukkende netværksløsninger. Ericsson har svimlende SEK 80 mia. i kontanter og værdipapirer, og der er rig mulighed for at hæve udbyttet i de kommende år.
  
• Nestlé (Schweiz) - forventet udbytte: 3,8 pct.
  Nestlé er verdens største fødevareproducent og står bag velkendte mærkevarer som Nespresso, Nestea og Perrier. Nestlés overskud i 2011 var på USD 11 mia., og det vil bl.a. blive brugt til at forhøje udbyttet, hvilket selskabet har gjort hvert eneste år siden 1995.
  
• Vodafone (UK) - forventet udbytte: 8,4 pct.
  Et af verdens største teleselskaber, som står med gode kort på hånden for at udbygge sin markedsledende position i Europa, Afrika og Indien. I modsætning til mange konkurrenter har Vodafone være i stand til at hæve udbyttet de senere år.
  
• Tele2 (Sverige) – forventet udbytte: 11,3 pct.
  Det svenske teleselskab er kendetegnet ved at udbetale meget høje udbytter. Kan udbytterne holdes fast på det nuværende niveau, så er hele investeringen betalt tilbage i form af udbytter efter bare 9 år.
  
• Sampo (Finland) - forventet udbytte: 6,7 pct.
  Den finske forsikringsselskab har en solid position på hjemmemarkedet og uddeler en væsentlig del af årets overskud til aktionærerne i form af attraktive udbytter.
  
• Total (Frankrig) - forventet udbytte: 6,8 pct.
  Total er et af verdens største olieselskaber, og de 97.000 medarbejdere gør forretning i mere end 130 lande. En stigende global efterspørgsel efter olie sikrer, at Total vil kunne fortsætte med at udbetale pæne udbytter til aktionærerne.
  
• Roche (Schweiz) - forventet udbytte: 4,8 pct.
  Roche er en af de største medicinalvirksomheder i verden. Selskabet råder over en lang række storsælgende medicinalprodukter, hvilket har gjort selskabet i stand til at hæve udbyttet hele 24 år i træk. Nye lægemidler under udvikling sikrer, at udbytterne også vil kunne stige i fremtiden.

Publiceret 8. juni 2012

En investering i energisektoren er en investering i fortsat global økonomisk vækst. Efterspørgslen efter energi stiger støt i takt med befolkningsvæksten og en øget levestandard i de hastigt voksende økonomier i bl.a. Asien.

Værdien af energiaktier udgør ca. 10 pct. af det globale aktiemarked, men der findes ingen energiaktier af betydning på det danske børsmarked (vi regner A.P. Møller – Mærsk som en shippingaktie/konglomerat). Olieprisen svinger i takt med den almindelige efterspørgsel og med risikoen for politisk uro i de olieproducerende lande (ikke mindst i Mellemøsten og Afrika). Udsving i olieprisen kan forklare hele 80-90 pct. af kursbevægelserne hos energiaktierne, der svinger lidt mere end markedet generelt.
 
Energiaktierne er opdelt i tre undersektorer: Service, produktion og integrerede olie- og gasselskaber, som er langt de største. Her beskriver vi, hvad der kendetegner de tre undersektorer og giver vores bud på et par attraktive investeringer i hver undersektor.
 
Serviceselskaber
Serviceselskaver beskæftiger sig med alt det, der sker rundt om selve produktionen af energi. Undersøgelser af jordbundsforholdene (seismik), gøre brønde produktionsklar (støbe huller osv.), føre rørledninger ind til land osv. Indtjeningen er i høj grad afhængig af de uafhængige producenters investeringsniveau, som igen følger olieprisen. Serviceaktierne er typisk de mest følsomme overfor olieprisen, så hvis man forventer en stigende oliepris, får man typisk mest for pengene i olieservicesektoren.

• Schlumberger 
  Verdens største olieserviceselskab målt på markedsværdi. Schlumberger er også det mest internationalt orienterede af de store olieserviceselskaber og er blandt de tekno-logisk førende, hvilket vi ser som en stor konkurrencemæssig fordel.
• Subsea 7
  En af de førende aktører på det globale dybtvandsmarked og leverandør af under-vandsprojekter fra entreprenørarbejde og indkøb til installation og færdiggørelse. Der-udover udfører selskabet vedligeholdelse for et bredt spektrum af olieaktiviteter på dybt vand. Subsea 7 har tre hovedmarkeder: Nordsøen, Sydamerika og Afrika.

Producenter
Opkøber områder, hvor der forventes at være olie i undergrunden, betaler serviceselskaberne for at gøre forberedelserne, og henter så olien op. Producenterne løber risikoen for at foretage store investeringer uden at finde olie i mængder, der er store nok til at gå i gang med en produktion. Indtjenings- og kursudsvingene er en smule mindre end i servicesektoren, men er stadig betragtelige.

• Apache Corp.
  Apache Corp. er et af verdens 10 største olieudforsknings- og produktionsselskaber. Selskabets produktion er spredt ud over USA (32%), Egypten (29%), Nordsøen (17%), Australien (13%), Argentina (4%) og Canada (5%). I forhold til konkurrenterne har Apache højere vækst, lavere omkostninger og bedre lønsomhed. Aktien handler dertil med en stor rabat, som vi forventer, vil blive indsnævret.
• Devon Energy
  Devon Energy er et olie- og gasselskab, som udelukkende er aktivt i Nordamerika. 30% af indtjeningen stammer fra Canada, resten fra USA. I forhold til Apache er De-von Energy mere aktivt inden for naturgas, som selskabet også transporterer, men sel-skabet er i gang med at mindske afhængigheden af gas. Gaspriserne i USA har været under pres de senere år på grund af et stort udbud.

Integrerede olie- og gasselskaber
Disse selskaber dækker hele paletten: Service, olie- og gasproduktion, raffinering, kemikalieproduktion og direkte salg på tankstationer. På grund af den brede eksponering mod de forskellige dele af værdikæden er indtjeningen og kursbevægelserne her lidt mere stabile end i de mere specialiserede dele af branchen. Hovedparten af omsætningen stammer fra salget på tankstationerne, men selskaberne tjener mest på selve olieproduktionen.

• ExxonMobil
  ExxonMobil er målt på markedsværdi et af verdens største børsnoterede selskaber. Selskabet har reserver på 25 mia. tønder olie, og det producerer det der svarer til 4,5 mio. tønder olie om dagen. Selskabets stærke cash flow finansierer en pipeline af store projekter, og det bruges også til at købe egne aktier tilbage.

• Chevron
  Chevron, som bl.a. driver Texaco-tankstationerne, er ca. halvt så stort som ExxonMo-bil, men  er stadig blandt verdens største energiselskaber.  Chevron vender strategien mere og mere over mod store olie– og gasprojekter med lang levetid, og drosler lidt ned på raffinering. Det ser vi positivt på, eftersom der er flere penge at tjene på olieproduktion.  

Global efterspørgsel efter olie, mio. tønder om dagen

  
Efterspørgslen efter olie har været støt stigende i mange år, og det understøtter indtjeningen hos selskaberne i energisektoren.

Energiaktier ift. verdensindekset

Energiaktierne har lidt større kursudsving end verdensindekset

Energiaktier følger udviklingen i olieprisen

 
Olieprisen er bestemmende for indtjeningen i energiselskaberne, og derfor også for kursudviklingen.

Publiceret 6. juni 2012

Det er en fordel at være stor, hvis du vil indtage resten af verden. Det har amerikanske restaurantkæder som McDonald’s, Pizza Hut og KFC bevist.

Der findes hjemlige eksempler på succesfulde kædekoncepter, der har satset på en niche og gjort det til en god forretning. Du kender måske Jysk, Sticks’n’Sushi og Joe & the Juice. Få har dog held til at vokse sig rigtig store uden for landets grænser. 

I et lille land som Danmark er det svært at opbygge de økonomiske muskler og stordriftsfordele, der er nødvendige for at ekspandere uden for landets grænser.

Tilsvarende amerikanske virksomheder nyder bl.a. fordel af landets størrelse. Desuden er lovgivning, befolkning og andre grundbetingelser for at drive forretning ret ens i de forskellige stater. Typisk starter kædeforretninger op i det små, udvider først i hjemstaten, og når børnesygdommene er overståede, rulles konceptet ud til alle de øvrige stater og hele befolkningen på over 300 mio. Hvis en kæde først er landsdækkende, har den en størrelse og organisering, som gør det nemt at udvide uden for landets grænser. Denne proces kan tage lidt tid, og det sikrer vækst i mange år. McDonald’s åbnede den første restaurant i 1940, og selskabet vokser stadig støt, nu selvfølgelig også uden for USA.

McDonald’s er ikke det eneste selskab, som har fundet ud af, at dette giver pote. Der er flere eksempler på succeshistorier, som har benyttet sig af de gode vækstmuligheder i den amerikanske forretningsmodel. De er alle noteret på børsen i New York.

Her nævner vi først tre ”gamle” kendinge, som er nået ud i alle afkroge af verden med butikker og restauranter i USA, Europa, Asien og Latinamerika.

• McDonald’s
  Startede i 1940, og væksten tog rigtig fart i 1950’erne, da Ray Kroc rullede forretningen ud i flere stater. McDonald’s er verdens førende fastfoodkæde med mere end 32.400 restauranter i over 100 lande. Omkring 80 pct. af restauranterne ejes af franchisetagere, som kontraktligt har forpligtet sig til at følge stramme retningslinjer, der sikrer forbrugerne præcis samme smagsoplevelse verden over. Satser især på vækst i Asien og Kina, hvor markedet langt fra er mættet.
  
  
• Starbucks
  Grundlagt i 1971 i Seattle. Starbucks er verdens største forhandler af specialkaffe med knap 17.000 caféer i 40 lande. Startede oprindeligt med at sælge kaffe en gros, men væksten tog rigtig fart i starten af ’90-erne, da selskabet begyndte at udvide med caféer i flere stater. Foreløbig eneste danske Starbucks findes i Københavns Lufthavn.
  
• Yum! Brands
  Selskabet bag kendte fastfood-restauranter som Kentucky Fried Chicken, Taco Bell og Pizza Hut. Pizza Hut, grundlagt i 1958, er i dag verdens største pizzakæde. Kentucky Fried Chicken er grundlagt i 1952 og udvidede hurtigt til flere stater. Et godt eksempel på, at væksten efter denne opskrift kan holde takten i flere årtier.

Og så til en relativt ny aktør, som har ambitioner om at blive landsdækkende i USA.

• Chipotle Mexican Grill
  Selskabet er grundlagt i 1993 og havde blot 16 restauranter i delstaten Colorado, da McDonald’s tilbage i 1998 investerede i selskabet. Kæden driver i dag 1.200 restauranter, der slår sig op på mexicanske burritos og tacos af høj kvalitet. McDonald’s solgte sin ejerandel ved børsnoteringen i 2006.

Den amerikanske vækstmodel for kædeforretninger virker

 
Kursen på aktierne hos amerikanske kædeforretninger er siden 2000 steget mange gange mere end markedet. Det er bl.a. resultatet af en særdeles succesfuld forretningsmodel baseret på stordriftsfordele.

Publiceret 3. juni 2012

De dele af teknologisektoren, der vokser mest, befinder sig uden for Danmarks grænser. Vil man have del i den vækst, skal man derfor se sig om efter selskaber noteret på børserne i eksempelvis New York eller London. 

Markedet for smartphones og tablets (små håndholdte computere) er et marked i rivende udvikling. Nokia og Research in Motion (producenten bag mobiltelefonen Blackberry) var tidligere de førende producenter af smartphones, men blev først indhentet og siden overhalet af producenter som Apple og konglomeratet Samsung. Nokia var tidligere den altdominerende markedsleder, og ser man blot tilbage til 3. kvartal 2010 stod Nokia (32 pct. markedsandel) og Research in Motion (15 pct. markedsandel) for 48 pct. af alle solgte smartphones. I dag er billedet et helt andet, idet Nokia sidder tilbage med en markedsandel på 12 pct. og Research in Motion 8 pct.

Samsung og Apple er i dag de to førende producenter, som kvartal for kvartal kæmper om at have den største markedsandel. Tilsammen har de nu ca. 45 pct. af markedet for smartphones. Nedenfor kan man se selskabernes størrelse.

Udviklingen på markedet for smartphones de senere år aflæses også på kursudviklingen i de fire selskaber:

Successen med iPads og iPhone har gjort Apple til verdens største selskab målt på markedsværdi. I 2002 havde selskabet en markedsværdi på USD 5,2 mia. og er i dag omkring USD 500 mia. værd. Samsung var USD 32 mia. værd i 2002 og er nu omkring USD 150 mia. værd. Omsætningen fra salget af Apples iPhone var i 2011 på USD 47,1 mia., hvilket svarer til fire gange omsætningen i Novo Nordisk. Apple er bestemt ikke den eneste, der nyder godt af den rivende udvikling inden for smartphones, hvor Samsung i 2011 havde en omsætning på USD 39 mia., men eksemplet viser blot, hvilken vækst dette marked er inde i, og som det kan ses af nedenstående grafik, er mulighederne langtfra udtømte.

Tablets er det seneste skud på stammen fra de to producenter Apple og Samsung, og begge har haft succes. På få kvartaler formåede Apple at skabe en omsætning fra den nye iPad, der er større end årsomsætningen i danske Bang & Olufsen. Tablets er, ligesom smartphones, et område, som ifølge det anerkendte it-analysehus Gartner absolut ikke har nået sit mætningspunkt. 

Publiceret 4. juni 2012

Fødevareselskaber har en række attraktive karakteristika, man som investor kan drage fordel af. For det meste har fødevareselskaber mindre kursudsving end de generelle aktiemarkeder, men afkastet har bestemt ikke været ringere af den grund.

Den hjemlige fødevareproduktion er i høj grad andelsejet (Arla, Danish Crown), så vil man som dansk investor eksponere sig mod fødevaresektoren, er man nødsaget til at se ud over landets grænser. Og vi mener, at der er flere gode argumenter for at placere en del af porteføljen i et eller flere af de store internationale fødevareselskaber.

For det første er fødevarer en vigtig del af den globale økonomi. Fødevarer vil altid udgøre et basalt behov i vores dagligdag, og gennem tiden har markedet for fødevarer udviklet sig til en milliardindustri, hvor de førende selskaber høster store overskud hvert eneste år.

Det er dog ikke lige meget, hvilke selskaber, man investerer i. Mærkevarer spiller en meget vigtig rolle for både producenter og forbrugere. Forbrugerne har typisk en tendens til at vælge varer, de allerede kender og er fortrolige med. Det er en svær og langsom proces, men en række af de store globale fødevareselskaber drager store fordele af have opnået forbrugernes fortrolighed.

Du vil sandsynligvis kunne nikke genkendende til, at man som forbruger køber de fødevarer, man kender i forvejen, og du vil højst sandsynligt være i stand til at genkende en lang række af de mærkevarer, som vi har opstillet i tabellen. Efterspørgslen efter mærkevareproducenternes varer i den vestlige verden er nogenlunde stabil. Men i Emerging Markets udgør den hastigt voksende middelklasse et stort vækstmarked for disse mærkevarer. Den stigende velstand i Emerging Markets betyder nemlig, at flere forbrugere får mulighed for at bruge lidt ekstra penge på bl.a. fødevarer. Det er i Emerging Markets, at fødevareselskaberne vil finde størstedelen af den fremtidige vækst.

På grund af den relativt stabile efterspørgsel på fødevarer, så udviser fødevareaktierne typisk mindre udsving end de fleste andre aktier. Tendensen til mindre udsving end det generelle aktiemarked er dog ikke ensbetydende med, at fødevareaktier er dårlige aktier, tværtimod. Inden for de seneste fem år er kursen på de fem største globale fødevareaktier i gennemsnit steget ca. 25 pct. - se figuren nedenfor. I den samme periode er det globale aktiemarked faldet 16 pct. Har man gennem de seneste fem år helt set bort fra investeringer i fødevareaktier, er man dermed gået glip af en solid kursstigning.



Uanset om der er finanskrise eller ej, vil der være et naturligt behov for fødevarer, og i takt med at middelklassen i udviklingslandende vokser hastigt, så vil markedet for attraktive mærkevarer vokse, og det står de omtalte selskaber i første række til at drage nytte af.

Der er intet, der tyder på, at de nævnte fem selskaber ikke vil fortsætte med at høste store overskud i mange år endnu. De fem selskaber tjente tilsammen USD 24 mia. i 2011, og aktiemarkedet forventer, at de dette øges til USD 30 mia. i 2014. Hvis man vil have del i denne forventede vækst, kan man overveje at blive aktionær i et eller flere af disse selskaber.

Publiceret 1. juni 2012

Danske investorer har en forkærlighed for danske aktier, men hvis man ikke også ser ud over landets grænser, risikerer man at snyde sig selv for muligheden for at investere i en lang række interessante selskaber og brancher.

Det danske aktiemarked fylder blot 0,4 pct.af verdens aktiemarkedet. For at opnå en neutral fordeling i porteføljen, skal danske aktier med andre ord repræsentere 40 øre for hver 100 kr., værdien af aktierne i depotet udgør. Den fordeling har de færreste investorer, og det er helt naturligt, at vi som danskere har en overvægt af de største danske selskaber som Novo Nordisk og Carlsberg.

Hvorfor overhovedet købe internationale aktier, når vi har rigelig med gode, solide selskaber i Danmark, vil nogle måske spørge. Historisk har danske aktier været en rigtig god investering, men på en række områder kommer det hjemlige aktiemarked til kort. 

Figur 1:

Det danske aktiemarked domineres af medicinalaktier med selskaberne Novo Nordisk, Lundbeck og Coloplast, mens sektorer som Energi, Forsyning og IT stort set er fraværende. Vil man investere i disse sektorer, skal man som investor uden for landets grænser. Danmark er altså rigt repræsenteret i Medicinal og Industri, men mangler attraktive muligheder inden for fx Energi, IT og fødevareproduktion – muligheder, der findes til overflod i Europa og USA.

Energiselskaber som Exxon og Shell er blandt verdens største selskaber, og begge nyder godt af en stigende efterspørgsel efter energi i takt med den globale befolkningsvækst og den øgede levestandard i bl.a. Asien og Latinamerika. Ligeledes savner det hjemlige børsmarked muligheder for at investere i de største vækstmarkeder inden for forbrugerelektronik og IT.

Det kunne bl.a. være Apple, hvis computere og telefoner har ændret dagligdagen for millioner af mennesker, eller Google, som i sin tid startede som en søgemaskine, men som nu favner styresystemer til mobiltelefoner og GPS-tjenester. Siden lanceringen af den første iPhone i 2007 er Apples indtjening 11-doblet, mens aktien er steget 350 pct. Et andet argument for at investere internationalt er, at det afkastmæssigt og risikomæssigt er en god idé at sprede sine investeringer ud på flere regioner, sektorer og selskaber.

Det ledende danske OMX C20-indeks er i høj grad styret af udviklingen i Novo Nordisk, som er en stor succes, og derfor snyder billedet af danske aktier lidt, når man blot ser på udviklingen i indekset. For at udligne risikoen begår nogen den fejl, at de køber yderligere op i de øvrige danske aktier. Men hvorfor lade sig begrænse af udvalget af aktier på børsen i København, når der ude i verden er masser af mindst lige så interessante vækstaktier som Novo Nordisk? Hvorfor ikke øge spredningen ved at investere i aktier uden for Danmark?

Figur 2:

Danmark: OMXC20, Europa: MSCI Europe, USA: S&P 500, Emerging Markets: MSCI Emerging Markets.

Figur 2 viser aktieafkastet i en række regioner fra 2007 og frem til i dag. Som det fremgår, svinger afkastet betydeligt fra år til år – både absolut og relativt regionerne imellem. 2010 var lidt af et jubelår for danske aktier, men det havde været mere gunstigt at eje amerikanske aktier i både 2008 og 2011. I 2007 gjorde de europæiske aktier det bedst af de vestlige markeder, mens Emerging Markets var højdespringeren på verdensmarkedet i både 2007 og 2009. Ved at investere i flere regioner opnår man en mere stabil udvikling i afkastet.