Spørgsmål og svar om værdipapirhandel
Sortér efter: Seneste | Mest spurgte | Emner
Online Investering
Q

Hvad er en strakshandel?


Se svar >
A

Kurserne på værdipapirmarkederne ændrer sig i dagens løb, i takt med at der indløber nationale og internationale nyheder om politiske, økonomiske og værdipapirspecifikke forhold. Fordelen ved en strakshandel er, at du kan afslutte handlen med en præcis viden om, hvilken kurs, du har handlet til.

Ved strakshandel handler du mod bankens handelsbeholdning til kurser, der afspejler gældende  markedsvilkår og overholder reglerne for det pågældende handelssted.xxxxOnline Investering tilbyder strakshandel på de mest likvide obligationer, aktier og investeringsforeningsandele noteret på OMX København. Det beløb, der kan handles for, afhænger af, hvor likvidt værdipapiret er.

Se vores handelskategorier for strakshandel

Hvis der ikke er en kurs på OMX København, kan banken vælge selv at stille en strakskurs.

Banken ekspederer normalt strakshandler, så længe OMX København har åbent. Men med Online investering, kan du også handle uden for OMX Københavns åbningstid. I disse tilfælde er kurserne stillet af banken og svarer til slutkursen på OMX København, medmindre markedsforholdene ændrer sig.

For at du kan vælge strakshandel i Online Investering, skal du give dit samtykke, inden banken må udføre ordren. Det sker, når du underskriver en aftale om investering, fx aftale om depotoprettelse.
Hvis Nordea ikke kan tilbyde en strakshandel, kan ordren tages i kommission. Ordren ekspederes da efter bankens valg som en børshandel eller en gennemsnitshandel.


1630 Visninger
 Generelt 
Q

Hvad er et depot?


Se svar >
A
Et depot er en konto, hvor du opbevarer dine værdipapirer.

Der findes to former for depoter: Et til opbevaring af danske papirer og et til opbevaring af udenlandske papirer. 

999 Visninger
 Generelt 
Q

Hvad koster det at handle?


Se svar >
A
Det koster ikke noget at få Online Investering, men du betaler kurtage (handelsomkostninger), når du handler.

Prisen for at handle danske aktier er 0,10% - med en minimumskurtage på DKK 29,00. 

Læs mere om vores priser

2012 Visninger
 Generelt 
Q

Hvordan får jeg rådgivning fra Nordea?


Se svar >
A

Du kan skrive til os med dit konkrete spørgsmål. Husk at inkludere din adresse, så sørger vi for, at nærmeste Nordea-fillial kontakter dig. Du skriver til os her

Du kan også selv henvende dig til en Nordea-fillial i dit område. Find din fillial her


764 Visninger
 Om at få Online Investering 
Q

Kan jeg få Online Investering i USA?


Se svar >
A
Du kan ikke få Online Investering, hvis du befinder dig i USA eller et land under amerikansk lov.

På samme måde tillader amerikansk lov heller ikke, at du bruger Online Investering, når du befinder dig i USA eller et land under amerikansk lov.

509 Visninger
 Om at få Online Investering 
Q

Kan jeg få Online Investering hvis jeg bor i udlandet?


Se svar >
A
Ja, du kan sagtens få Online Investering, selvom du befinder dig i udlandet. 

Dog kan du ikke få Online Investering, hvis du befinder dig i USA (se nedenfor). 

319 Visninger
 Om at få Online Investering 
Q

Skal jeg være kunde i Nordea for at få Online Investering?


Se svar >
A
Nej, du behøver ikke at være kunde i forvejen for at få Online Investering. Når du bestiller Online Investering får du blot en konto og et depot, som du skal bruge til dine investeringer. 

551 Visninger
 Om at få Online Investering 
Q

Skal jeg have Netbank for at få Online Investering?


Se svar >
A

Nej, du behøver ikke have Netbank for at få Online Investering


547 Visninger
 Om at få Online Investering 
Q

Hvor gammel skal jeg være for at få Online Investering?


Se svar >
A
Du skal være 18 år gammel for at kunne få Online Investering. 

531 Visninger
 Om at få Online Investering 
Q

Kan jeg bruge sikkerhedsnøglen fra min pc på min Mac?


Se svar >
A
Ja, det er ikke noget problem.

348 Visninger
 Computer og teknik   Når du bruger Mac 
Q

Hvordan kopiere jeg min sikkerhedsnøgle?


Se svar >
A
Marker filen, vælg menuen filer i toppen af skærmen og vælg så kopiér.

237 Visninger
 Når du bruger Mac   Computer og teknik 
Q

Hvilken version af Java skal jeg bruge?


Se svar >
A
Download den seneste version til Mac fra: http://java.com/en/

313 Visninger
 Computer og teknik   Når du bruger Mac 
Q

Jeg er kommet til at fjerne Firefox fra min computer, hvad gør jeg?


Se svar >
A
Du installerer blot programmet igen. Hent Firefox 3.0 fra: http://www.mozilla-europe.org/da/firefox/

Du kan dog også bruge Online Investering fra Safari 3.0.

245 Visninger
 Computer og teknik   Når du bruger Mac 
Q

Jeg kan ikke logge på Online Investering fra min Mac?


Se svar >
A
Dobbelttjek at du har seneste version af Java til Mac (nordea.dk/nordeatest) og tjek, at alle sikkerhedsopdateringer er installeret.

Prøv også lige at bevæge musen en smule. Det kan godt sætte selve indlogningen i gang.

203 Visninger
 Når du bruger Mac   Computer og teknik 
Q

Jeg får en fejlkode, når jeg bruger Online Investering - Hvad betyder den?


Se svar >
A
Hvis du får en fejlmeddelelse i Online Investering, er der stor sandsynlighed for, at det er en af følgende:

- Fejl 106: Der er sket en fejl på vores server. Prøv igen.

- Fejl 300: Der er sket en fejl på vores server. Prøv igen.

- Fejl 1000: Der er sket en fejl i dataoverførslen. Prøv igen.

- Fejl 9999: Der er sket en fejl på vores server. Prøv igen.

- Fejl 10501: Forbindelsen til serveren blev afbrudt. Luk browseren og log på igen.

- Fejl 13629: Der er sket en fejl på vores server. Prøv igen.

- Fejl 14883: Du er enten ikke oprettet som kunde i Online Investering eller din oprettelse er endnu ikke aktiveret. Kontakt din bankrådgiver.

- Fejl 50001: Der er sket fejl ved log in. Prøv igen eller ring til Hotline på 33 33 63 00 (husk at have dit aftalenummer klar, når du ringer).

- Fejl 50008: Der skete en fejl på serveren. Ring til Hotline på 33 33 63 00 (husk at have dit aftalenummer klar, når du ringer).

- Fejl 50019: Forbindelsen til serveren blev afbrudt. Luk browseren og log på igen.

180 Visninger
 Computer og teknik 
Q

Kan jeg bruge Mozilla Firefox til Online Investering?


Se svar >
A

Ja, Online Investering fungerer med Mozilla Forefox 3.0.


200 Visninger
 Computer og teknik 
Q

Kan jeg bruge Online Investering på en iPad?


Se svar >
A

Nej, du kan ikke bruge Online Investering på en iPad, da iPad ikke understøtter Java, og Online Investering er udviklet i Java.

 


586 Visninger
 Computer og teknik 
Q

Kan jeg bruge Online Investering fra min Mac?


Se svar >
A
Ja, du kan sagtens bruge Online Investering fra en Mac.

Online Investering fungerer mest gnidningsfrit med browseren Safari 3.0, men vil også virke med Mozilla Firefox 3.0.  

203 Visninger
 Computer og teknik 
Q

Hvilket operativ system skal jeg have for at bruge Online Investering?


Se svar >
A
Online Investering er udviklet til Microsoft Windows. Vi kan derfor ikke garantere, at alle funktioner vil virke med styresystemer som Mac OS og Linux.

Men da online Investering dybest set kører på Sun Java-programmet, vil du sandsynligvis kunne bruge programmet fra alle computere, der kan køre denne type java.

224 Visninger
 Computer og teknik 
Q

Hvilken browser skal jeg bruge til Online Investering?


Se svar >
A
Online Investering kører bedst, hvis du har Internet Explorer 6.0 eller en senere version af Explorer.

Programmet er ikke optimeret til andre browsere, og vi kan derfor ikke garantere, at alle funktioner vil virke i browsere som Opera, Safari og Mozilla Firefox.

254 Visninger
 Computer og teknik 
Q

Hvad er Sun Java - og hvordan får jeg det?


Se svar >
A
Sun Java er det program, der får Online Investering til at køre på din computer. Det udvikles af den amerikanske IT-virksomhed Sun - og er helt gratis at downloade.

Hvis du vil læse mere om Sun Java, kan du tjekke spørgsmål og svar på Javas hjemmeside.

147 Visninger
 Computer og teknik 
Q

Hvordan indstiller jeg Internet Explorer til at køre Online Investering?


Se svar >
A

Måske er din computerallerede indstillet til Java. Ellers kan du se her, hvordan du gør.

 

1) I din Internet Explorer klikker du på Funktioner (Tools)

2) Og derefter på Internet indstillinger (Internet Options).

3) Så klikker du på fanebladet Avanceret (Advanced).

4) Under Settings finder du Java (Sun). Og her skal du sætte et flueben ud for:  Use J.R.E 1.6.0_03 for <applet>. 

Oprettelse af ny bruger

5) Når det er gjort, kan du klikke OK og genstarte browseren. Du kan nu logge på Online Investering


186 Visninger
 Computer og teknik 
Q

Hvordan får jeg en ny pinkode?


Se svar >
A
Hvis du ikke kan huske dit personlige kodeord, eller pinkoden er udløbet (det gør den efter 90 dage), kan du kontakte din filial og bestille en ny pinkode.

Når du har fået pinkoden med posten, skal du klikke på "Ny pinkode" under menuen "Kom godt i gang", hvis du har brugt Online Investering før.

Ellers skal du klikke på "Ny bruger". 


Indtast dernæst først dit nuværende kodeord og dernæst det du ønsker at skifte til.

Dit kodeord skal være på mindst 8 og højst 32 tegn. Vi anbefaler mindst 12 tegn. Du kan ikke bruge æ, ø og å samt andre specialtegn.

Bekræft dit nye kodeord, ved at indtaste det igen - og klik så på "Log på".

Dit kodeord er nu ændret.


101 Visninger
 Log på 
Q

Hvorfor kan jeg ikke længere bruge min pinkode?


Se svar >
A
Af sikkerhedsmæssige årsager kan pinkoden kun bruges, første gang, du logger på.

Hvis du ikke brugt pinkoden i løbet af 90 dage fra du modtager den, kan den heller ikke længere bruges.

Så skal du bestille en ny for at logge på første gang. Se længere nede på denne side, under  "Hvordan får jeg en ny pinkode?"

Hvis du ønsker at logge på Netbank fra en anden computer end den, du plejer, skal du kopiere din sikkerhedsnøgle over på en diskette eller USB-nøgle først.


60 Visninger
 Log på 
Q

Jeg har glemt mit kodeord, hvad gør jeg?


Se svar >
A
Hvis du ikke kan huske dit personlige kodeord, skal du kontakte din filial og få dem til at bestille en ny pinkode til dig.

Når du modtager pinkoden går du ind under menu-punktet "Kom i gang" og klikker på Ny pinkode.

Find telefonnummeret til din filial


50 Visninger
 Log på 
Q

Min sikkerhedsnøgle er blevet slettet, hvad gør jeg?


Se svar >
A

Er din sikkerhedsnøgle blevet slettet, skal du kontakte din filial for at få en ny pinkode.

Find telefonnummeret til din filial


45 Visninger
 Log på 
Q

Hvordan skifter jeg kodeord?


Se svar >
A

Klik på log ind og sæt flueben i firkanten ud for skift kodeord (som vist herunder).

Oprettelse af ny bruger

Indtast dernæst først dit nuværende kodeord og dernæst det du ønsker at skifte til.

Dit kodeord skal være på mindst 8 og højst 32 tegn. Vi anbefaler mindst 12 tegn. Du kan ikke bruge æ, ø og å samt andre specialtegn.

Bekræft dit nye kodeord, ved at indtaste det igen - og klik så på "Log på".

Dit kodeord er nu ændret.


35 Visninger
 Log på 
Q

Jeg får et spørgsmål, når jeg logger på. Hvad skal jeg svare?


Se svar >
A
Når du logger på Online investering, kommer der kun en meddelelsesboks frem, hvis din browser er indstillet til mellemste eller højeste sikkerhedszone.

Du skal klikke på "Ja" i boksen, hver gang du vil bruge Online investering. Men du kan også lade browseren huske det for dig. Det gør du ved at sætte flueben ved: "Hav altid tillid til Nordea A/S" (Always trust content from Nordea A/S).

Ønsker du sikkerhed for, at du kører det ægte program fra Nordea, skal du give tilladelse hver gang.

Hvis din browser sat op til at køre laveste sikkerhedszone, accepterer du automatisk installationen af Online investering, og der kommer ikke nogen meddelelsesboks frem på skærmen. Af sikkerhedshensyn bør du dog aldrig køre med den laveste sikkerhedszone, fordi uvedkommende kan installere programmer på din pc, uden at du præcis ved, hvor de kommer fra.


84 Visninger
 Log på 
Q

Jeg har allerede Netbank og skal logge på for første gang, hvad gør jeg?


Se svar >
A
Når du har Netbank, kommer du hurtigt i gang. Så skal du blot bruge den samme sikkerhedsnøgle og password, som du anvender, når du logger på Netbank.

Første gang du logger på, kan der godt gå et par minutter. 


122 Visninger
 Log på 
Q

Jeg skal logge på for første gang. Hvordan gør jeg?


Se svar >
A

1) Klik på "Opret mig" under menupunktet "Kom i gang"

2) Nu ser du følgende skærmbillede:
Oprettelse af ny bruger

3) Indtast dit aftalenummer. Det finder du øverst i højre hjørne på den aftale, du har underskrevet. Indtast aftalenummeret uden bindestreg.

4) Brugernavnet vælger du selv. Det er det, du efterfølgende vil blive kaldt i Online Investering,

5) Systemet laver en sikkerhedsnøgle til dig. Den vil blive gemt på c-drevet på din computer, men du kan også vælge at gemme den et andet sted, ved at klikke på Gennemse.

6) Indtast den pinkode, du har modtaget med posten

7) Dit personlige kodeord, skal du selv vælge. Det skal være på mindst 8 og højst 32 tegn. Vi anbefaler mindst 12 tegn. Du kan ikke bruge æ, ø og å samt andre specialtegn.

8) Indtast dit kodeord igen.

9) Nu kan du klikke på log på. Første gang, du logger på, kan der godt gå et par minutter.


83 Visninger
 Log på 
Q

Kan jeg løbende følge med i åbnings- eller lukkeauktionen?


Se svar >
A
Ja, du kan følge med i åbnings- eller lukkeauktionen via Online Investering. 

229 Visninger
 Åbnings- og lukkeauktion 
Q

Hvorfor ser bud / udbud skævt ud i auktionsperioderne?


Se svar >
A
I løbet af både åbnings- og lukkeauktionerne vil du kunne opleve, at der er ”krydsende kurser”, hvilket vil sige, at budkursen er højere end udbudskursen.

I princippet vil det sige, at man kunne sælge til en højere kurs end man kunne købe til. Det kan man naturligvis ikke, og de ”krydsende kurser” indikerer, at der er gang i enten åbnings- eller lukkeauktionen.

217 Visninger
 Åbnings- og lukkeauktion 
Q

Bliver min ordre handlet, hvis min limiteringskurs er lig med auktionskursen?


Se svar >
A
Hvis din ordre (køb eller salg) har en limiteringskurs lig med auktionskursen, så vil du muligvis få din ordre handlet, da ordrer med bedre limiteringskurser (jf. ovenstående svar) først vil blive handlet, hvorefter din ordre bliver handlet helt eller delvist, hvis din ordre er langt nok fremme i køen i ordrebogen.

300 Visninger
 Åbnings- og lukkeauktion 
Q

Har jeg garanti for at få handlet en ordre i en auktion?


Se svar >
A

Nej, du har ikke garanti for, at en limiteret børsordre vil blive handlet. Dog vil din ordre blive handlet, hvis du på en købsordre har en limiteringskurs, der er højere end auktionskursen (du er villig til at betale mere end auktionskursen). Her vil du få din ordre afregnet til auktionskursen.

Det modsatte er gældende for en salgsordre. Hvis du har en salgsordre, hvor limiteringskursen er lavere end auktionskursen (du er villig til at sælge til en lavere kurs end auktionskursen), så vil din ordre blive handlet til auktionskursen.


227 Visninger
 Åbnings- og lukkeauktion 
Q

Hvornår skal jeg indlægge ordren for, at den er med i lukkeauktionen?


Se svar >
A
Limiterede børsordrer er automatisk med i lukkeauktionen, hvis de ikke annulleres inden lukkeauktionen ”ruller”. I tidsrummet 16.55.00 til 16.59.30 er det muligt at indlægge nye limiterede børsordrer.

239 Visninger
 Åbnings- og lukkeauktion 
Q

I hvilket tidsrum forløber lukkeauktionen?


Se svar >
A
Lukkeauktionen starter kl. 16.55, og er slutter kl. 17.00. Fra kl. 16.59.30 til kl. 17.00.00 vil selve lukkeauktionen ”rulle” på et tilfældigt tidspunkt.

185 Visninger
 Åbnings- og lukkeauktion 
Q

Kan jeg indlægge ordre i lukkeauktionen?


Se svar >
A
Ja, du kan indlægge ordrer i lukkeauktionen fra kl. 16.55.00 til 16.59.30 ved at lave en limiteret børsordre.

Alle ordrer indlagt inden 16.59.30 deltager i lukkeauktionen.

126 Visninger
 Åbnings- og lukkeauktion 
Q

Hvornår skal jeg indlægge ordren for, at den er med i åbningsauktionen?


Se svar >
A
Limiterede børsordrer anlagt inden kl. 09.00 er med i åbningsauktionen.

For investeringsforeningsmarkedet skal børsordrer være anlagt inden kl. 09:45

188 Visninger
 Åbnings- og lukkeauktion 
Q

I hvilket tidsrum forløber åbningsauktionen?


Se svar >
A
Åbningsauktionen begynder kl. 08.45 og løber til 09.00

Kl. 09.00 åbnes alle ordrebøgerne på én gang, hvorved åbningskursen dannes.

Bemærk, auktionen på investeringsforeningsmarkedet starter kl. 09.30 og løber til 09.45.

152 Visninger
 Åbnings- og lukkeauktion 
Q

Kan jeg indlægge ordrer i åbningsauktionen?


Se svar >
A

Ja, du kan indlægge ordrer i åbningsauktionen ved at lave en limiteret børsordre.


92 Visninger
 Åbnings- og lukkeauktion 
Q

Hvor er der åbnings- og lukkeauktion?


Se svar >
A
NASDAQ OMX København har opereret med både åbnings- og lukkeauktioner i nogle år. 

Børsen indførte auktionerne som et led i en internationalisering af det danske aktiemarked og ud fra ønsket om at reducere aktiernes kursudsving, når børsen åbnede og lukkede.

Samtidig øger auktionerne den private investors mulighed for at få en skarp kurs samtidig med at de reducerer mulighederne for kursmanipulation.

176 Visninger
 Åbnings- og lukkeauktion 
Q

Hvorfor forsvinder priserne på et papir i Online Investering pludselig?


Se svar >
A

Når prisen på et værdipapir pludselig forsvinder fra Online Investering, er det fordi, en Circuit Breaker eller en Trading Safeguard fra OMX er trådt i kraft.

 

Begge funktioner har virket på børserne i Danmark, Sverige, Finland og Island siden juni 2008 - og skal være med til at skabe større tryghed i volatile perioder.

Circuit Breakers afbryder handlen, hvis kursændringen på baggrund af en ny ordre er relativ stor (det kaldes en dynamisk Circuit Breaker), eller hvis kursændringen over dagen er meget stor (det kaldes en statisk Circuit Breaker).

Trading Safeguards betyder, at du i børsens åbningstid ikke kan afgive børsordrer, der afviger mere end et bestemt antal procent fra den senest handlede kurs. Det gælder både for købs- og salgsordrer.

Her kan du se, ved hvilke kursændringer, de forskellige funktioner træder i kraft

Dynamiske Circuit Breakers Kursændring

Aktier på OMXC20, OMXH25 og OMXS30

+/- 3%

Aktier på OMXI15

+/- 3%

Investeringsforeninger

+/- 5%

Øvrige aktier, aktier på First North samt internationale aktier noteret i Sverige

+/- 5%

Penny shares* og illikvide aktier

+/- 10%

Referencekursen på dynamiske Circuit Breakers er den senest handlede kurs.
 

Statiske Circuit Breakers Kursændring

Aktier på OMXC20, OMXH25 og OMXS30 og alle investeringsforeninger

+/- 10 %

Øvrige aktier, aktier på Fi



Trading Safeguard Kursændring

Aktier

+/- 15 %

Penny shares* og illikvide aktier

+/- 50 %

*Penny shares er aktier handlet til en kurs under 5 DKK/SEK/ISK eller under 0,50 EUR.


194 Visninger
 Handler 
Q

Hvad er fordele og ulemper ved kommisionshandel?


Se svar >
A

Kommissionshandel har følgende fordele:
- Din ordre placeres på den markedsplads, hvor Nordea venter at få den bedste ordreudførelse.
- Hvis ordren videregives til en værdipapirhandler, vil denne være valgt ud fra sin evne til at opnå den bedst mulige ordreudførelse
- Det kræver ikke stor indsigt i værdipapirmarkedet
- Der er ingen kurstillæg/-fradrag

Kommissionshandel har følgende ulemper:
- Du har risiko for delafregning
- Handelskursen kendes ikke med det samme


206 Visninger
 Handler 
Q

Hvad er kommisionshandel?


Se svar >
A
Hvis du ikke har mulighed for at handle en obligation, aktie eller investeringsforeningsandel på OMX København, som strakshandel eller gennemsnitshandel. Og hvis du ikke ønsker at handle den som børshandel, kan ordren handles som en kommissionshandel.

Når Nordea tager en ordre i kommission, er det banken som beslutter, om den bedst handles som en børshandel, en strakshandel, en gennemsnitshandel eller en handel via en værdipapirhandler.

Hvis en ordre, som tages i kommission, handles via en udenlandsk værdipapirhandler, kan denne vælge at handle ordren på den aktuelle udenlandske børs.

Når en ordre tages i kommission, og handlen gennemføres som en børshandel, kan der forekomme selvindtræde. Det betyder, at Nordea bliver din handelsmodpart.

En ordre, som tages i kommission, kan blive delafregnet. Delafregning forekommer, hvis markedet ikke giver mulighed for at afregne den fulde ordre på én gang.

Når en ordre, der er taget i kommission, afregnes som en strakshandel, afspejler kursen gældende markedsvilkår og overholder reglerne for det pågældende handelssted.

En kommissionshandel er ikke en konkret ordretype, når der handles en obligation, aktie eller investeringsforeningsandel, der er noteret på OMX København. Men på en udenlandsk børs kan kommissionshandel være en konkret ordretype.

Ordrer, der gælder udenlandske aktier, som ikke handles som en børshandel, handles altid i kommission med mulighed for limitering.


297 Visninger
 Handler 
Q

Hvad er fordele og ulemper ved børshandel?


Se svar >
A
Børshandel har følgende fordele:
- Din ordre lægges "i markedet" på den ønskede kurs
- Limitering sker ud fra forventning til kursen
- Der er ingen kurstillæg/-fradrag

Børshandel har følgende ulemper:
- Nogle markeder, fx Oslo, har forskellige handelspost-størrelser
- Du har risiko for store kursbevægelser ved børspauser
- Du har også risiko for delafregning
- Børhandel kræver indsigt i markedet
- Der er ingen sikkerhed for, at din handel gennemføres.

284 Visninger
 Handler 
Q

Hvad er børshandel?


Se svar >
A

Når du vælger børshandel lægges din ordre (med limitering) direkte ud på børsen. Her bliver den afregnet, helt eller delvis, når der handles på limiteringskursen, og når eventuelt foranstående ordrer med samme limitering er handlet.

Når en ordre gennemføres som en børshandel, kan der forekomme såkaldt selvindtræde. Det betyder, at Nordea bliver din handelsmodpart.
Når du handler obligationer, kan handelsmodparten - uafhængigt af den limiterede kurs - frit vælge mellem ordrerne på OMX København. Statsobligationer og aktier handles i den rækkefølge, ordrerne er indgået, hvis kursen er den samme.

Der kan derfor forekomme handler, som matcher din ordre, uden at ordren bliver afregnet. Når du handler aktier og statsobligationer skyldes det, at ordren ikke er langt nok fremme i køen.  For andre obligationer er årsagen, at handelsmodparten har valgt en anden ordre, da sådanne obligationshandler på OMX København handles efter princippet "accept/match".

En børshandel kan gennemføres på en dansk eller udenlandsk fondsbørs, en dansk autoriseret markedsplads (reguleret marked) eller på en anden handelsplads, hvor det er muligt (multilateral handelsfacilitet).
 

Ved børshandel skal handlen limiteres, dvs. at du skal angive en kurs og en periode, hvori kursen skal gælde. Når der handles aktier og statsobligationer, accepterer du samtidig, at en ordre kan delafregnes. Handlen afregnes til den kurs, du selv har fastsat, når en handelsmodpart accepterer din ordre.

Når der handles andre obligationer end statsobligationer i Online investering, handles der efter alt-eller-intet-princippet. Hvis du ikke ønsker denne form for handel, kan du altid handle via din filial.

Hvis du en anlægger en børshandel eller en udenlandsk aktiehandel efter, at børsen er lukket, vil handlen ikke blive gennemført - med mindre du ændrer limiterings-datoen.
 

På fondsbørserne i København, Stockholm og Helsinki  er handelspoststørrelsen altid lig med én aktie eller ét investeringsforeningsbevis, når du handler limiteret. Det betyder, at du som investor kan risikere kun at få handlet ganske få aktier af den samlede mængde - faktisk helt ned til blot 1 stk. Når du handler mindre likvide papirer kan du altså komme til at stå i en situation, hvor du må forsøge at få dine papirer handlet af flere omgange.


288 Visninger
 Handler 
Q

Hvad er fordele og ulemper ved en gennemsnitshandel?


Se svar >
A

Gennemsnitshandel har følgende fordele:
- Du er mindre sårbarhed over for kursudsving inden for dagen.

Gennemsnitshandel har følgende ulemper:
- Kursværdien er ukendt.
- Handlen gennemføres kun, hvis værdipapireret omsættes.
- Der er kurstillæg/-fradrag
- Når der er ganske små kursudsving inden for dagen, vil andre ordretyper ofte bedre kunne betale sig


257 Visninger
 Handler 
Q

Hvad er en gennemsnitshandel?


Se svar >
A

Når vælger gennemsnitshandel, handler du mod bankens handelsbeholdning.  Afregning sker til den volumen-vægtede gennemsnitspris på OMX København i tidsrummet fra de enkelte delmarkeders åbningstider og indtil kl.17.00 med følgende kurstillæg/-fradrag:

  • +0,20 kurspoint ved køb af obligationer
  • –0,20 kurspoint ved salg af obligationer
  • +0,25 procent ved køb af aktier og investeringsforeninger
  • –0,25 procent ved salg af aktier og investeringsforeninger

Gennemsnitskursen er beregnet ud fra transaktioner, som omfatter børshandler og indberetninger på standardvilkår til OMX København.

Nordea tilbyder gennemsnitshandel på de mest likvide obligationer, aktier og investeringsforeningsandele noteret på OMX København.

Den beløbsstørrelse, du kan handle for, afhænger af, hvor likvidt værdipapiret er.

Se vores handelskategorier for gennemsnitshandel

Banken forbeholder sig ret til ikke at afregne en gennemsnitsordre, hvis værdipapiret ikke har været handlet på OMX København den pågældende dag.

Hvis du handler inden kl. 10.30, bliver ordren handlet samme dag, når markedet giver mulighed for det. Kommer din ordre senere bliver  handlen først gennemført dagen efter.

Hvis Nordea ikke kan tilbyde en gennemsnitshandel, kan ordren tages i kommission. Ordren ekspederes da efter bankens valg som børshandel eller strakshandel.


299 Visninger
 Handler 
Q

Hvad er fordele og ulemper ved strakshandel?


Se svar >
A

Strakshandel har følgende fordele:
- Du kender straks handelskursen.
- Du handler til gældende markedsvilkår.
- Du har sikkerhed for, at handlen gennemføres.
- Den beløbsstørrelse, som tilbydes, er ofte større end aktuel børsmængde.
- Der er ingen kurstillæg/-fradrag.

Strakshandel har følgende ulemper:
- Du skal selv tage stilling til kursforskellen mellem bud- og udbudsprisen.
- Den beløbsstørrelse, som tilbydes, kan være mindre end aktuel børsmængde.


318 Visninger
 Handler 
Q

Hvad er strakshandel?


Se svar >
A

Kurserne på værdipapirmarkederne ændrer sig i dagens løb, i takt med at der indløber nationale og internationale nyheder om politiske, økonomiske og værdipapirspecifikke forhold. Fordelen ved en strakshandel er, at du kan afslutte handlen med en præcis viden om, hvilken kurs, du har handlet til.

Ved strakshandel handler du mod bankens handelsbeholdning til kurser, der afspejler gældende  markedsvilkår og overholder reglerne for det pågældende handelssted.

Online Investering tilbyder strakshandel på de mest likvide obligationer, aktier og investeringsforeningsandele noteret på OMX København. Det beløb, der kan handles for, afhænger af, hvor likvidt værdipapiret er.

Se vores handelskategorier for strakshandel

Hvis der ikke er en kurs på OMX København, kan banken vælge selv at stille en strakskurs.

Banken ekspederer normalt strakshandler, så længe OMX København har åbent. Men med Online investering, kan du også handle uden for OMX Københavns åbningstid. I disse tilfælde er kurserne stillet af banken og svarer til slutkursen på OMX København, medmindre
markedsforholdene ændrer sig.

For at du kan vælge strakshandel i Online Investering, skal du give dit samtykke, inden banken må udføre ordren. Det sker, når du underskriver en aftale om investering, fx aftale om depotoprettelse.

Hvis Nordea ikke kan tilbyde en strakshandel, kan ordren tages i kommission. Ordren ekspederes da efter bankens valg som en børshandel eller en gennemsnitshandel.


262 Visninger
 Handler 
Q

Hvor meget kan jeg handle for?


Se svar >
A

Fra start kan du handle for 200.000 kr pr. dag, når du handler aktier. Og for 500.000 kr. pr. dag, når du handler obligationer.

Hvis du ønsker at ændre disse beløb, er du velkommen til at kontakte din rådgiver. Du finder kontakt-info her


359 Visninger
 Handler 
Q

Hvornår kan jeg handle?


Se svar >
A
Du kan handle via Online Investering fra 06.00 morgen til 02.00 nat. Hvis du handler i et tidsrum, hvor børsen er lukket, gemmer vi blot din ordre til børsen åbner.

Derudover kan du strakshandle fra 09.00 - 22.00 på det danske marked.

243 Visninger
 Handler 
Q

Hvordan kan jeg handle?


Se svar >
A
Du kan handle værdipapirer på flere måder via Online Investering.

Du har adgang til:
  • Strakshandel
  • Gennemsnitshandel
  • Børshandel
  • Kommissionshandel

251 Visninger
 Handler 
Q

Hvad koster det at veksle valuta for at handle udenlandske aktier?


Se svar >
Q

Hvad koster det at ændre pulje?


Se svar >
A

Det koster DKK 100,00 at ændre pulje.


106 Visninger
 Priser 
Q

Hvad koster det at abonnere på nyheder?


Se svar >
A
Det koster DKK 50,00 pr. md. at abonnere på danske Reuters nyheder. Hvis du ønsker europæiske Reuters nyheder (ekskl. Danmark) er prisen også DKK 50,00 pr. md. Amerikanske Reuters nyheder koster også DKK 50,00 pr. måned. Mens den samlede pakke af danske, europæiske og amerikankse Reuters nyheder koster DKK 120,00 pr. md.

100 Visninger
 Priser 
Q

Hvad koster det at abonnere på sms'er?


Se svar >
A
Det er gratis at modtage sms'er fra Online Investering

70 Visninger
 Priser 
Q

Hvad koster det at abonnere på realtid?


Se svar >
A

Hvis du abonnerer på realtid fra OMX koster det DKK 0,25 pr. klik. Realtid OMX i 1 niveau koster DKK 7,50 pr. md. Mens du betaler DKK 37,50 pr. md. for OMX i 5 niveauer.  (For virksomheder er prisen DKK 145,00 pr. md. for 1 niveau og DKK 400,00 pr. md. for 5 niveauer).

Realtid fra Oslo i 1 niveau koster DKK 15,00 pr. md. Mens Oslo-realtid i 5 niveauer koster DKK 120,00 pr. md. (for virksomheder er prisen for fem niveuer DKK 335,00 pr. md.).

Hvis du abonnerer på realtid fra Nasdaq i 1 niveau er prisen DKK 30,00 om måneden. Hvis du abonnerer på realtid fra Nasdaq Erhverv er prisen DKK 175,00 om måneden.
 

Prisen for NYSE Erhverv er  875,00 om måneden.


134 Visninger
 Priser 
Q

Hvad koster aktieværktøjet Trade Monitor?


Se svar >
A
TradeMonitor er gratis og følger automatisk med i pakken, når du bestiller Online Investering.

163 Visninger
 Priser 
Q

Hvad koster det at købe andele i en investeringforening?


Se svar >
A
Når du køber andele i Nordea Invest (Nordeas samarbejdspartner) koster det 0,10% i kurtage. Der er ingen minimumskurtage.

177 Visninger
 Priser 
Q

Hvad koster det at investere i obligationer?


Se svar >
A
Når du køber eller sælger en obligation, betaler du 0.10% i kurtage. Dog minimum 29 kr.

Hvis du handler obligationer til gennemsnitskurs skal du betale et kurstillæg ved køb og får så et kursfradrag ved salg.

Når du køber eller sælger en obligation mellem to terminer, betaler eller får du handelsrenter (såkaldte vedhængende renter). Når du køber, betaler du renter til sælger fra seneste termin. Til gengæld får du selv hele periodens rentebetaling ved næste termin..

184 Visninger
 Priser 
Q

Hvad koster det at investere i aktier?


Se svar >
A
Det koster 0,10% i kurtage, når du investerer i danske, svenske, norske eller finske aktier. Der er dog en mimimumskurtage på DKK 29,00. Når du køber aktier i Nordea, opkræver vi ikke minimumskurtage.

Vælger du amerikanske aktier er kurtagen på 0,50% med en minimumskurtage på DKK 100,00.  

Aktier fra Tyskland, England, Frankrig, Holland, Schweiz. Spanien, Belgien og Portugal koster det 0,60% i kurtage at investere i. Her er minimumskurtagen på DKK 150,00. Køber du engelske aktier, er der en børsafgift på 0,50% af kursværdien.

For at handle udenlandske aktier skal du have et depot hos os. Det er gratis at oprette, men koster 0,16% af den gennemsnitlige årlige kursværdi + moms.


312 Visninger
 Priser 
Q

Hvad koster det at få Online investering?


Se svar >
A
Det er gratis at få Online Investering. Du betaler kun, når du faktisk handler.

172 Visninger
 Priser 
Q

Hvad koster det?


Se svar >
A

Det koster 20 kr. at tilmelde sig aftale om udbyttebeviser. Når du ændrer din aftale, koster det 20 kr. Det koster ikke noget at få geninvesteret udbytte fra Nordea Invest. I andre investeringsforeninger koster det 20 kr. pr. gang pr. fondskode. Hvis der ikke betales udbytte i en fondskode, koster det ikke noget.


230 Visninger
 Automatisk geninvestering 
Q

Hvordan får jeg geninvesteret mit udbytte?


Se svar >
A

Geninvesteringen sker i forbindelse med udbetalingen af udbytte fra de investeringsforeninger, der tilbyder denne mulighed. For Nordea Invest vil det sige i forbindelse med generalforsamlingen i marts og acontoudbyttet i september.


227 Visninger
 Automatisk geninvestering 
Q

Hvilke løsninger kan jeg vælge?


Se svar >
A

Du kan have behov for at bruge en del af udbyttet som supplement til fx skattebetaling i pensionsregi og terminer. Derfor har du nogle muligheder. Du kan vælge automatisk geninvestering for hele depotet eller for udvalgte afdelinger. Du kan også vælge at få en del af udbyttet geninvesteret og få den resterende del udbetalt kontant. Du vælger den løsning, der passer dig bedst.


121 Visninger
 Automatisk geninvestering 
Q

Hvad får jeg ud af at vælge automatisk geninvestering?


Se svar >
A

Geninvestering af udbytte kan være afgørende for dit langsigtede afkast. Får du udbyttet udbetalt kontant, reducerer det din investerede formue i værdipapirer og dermed dine fremtidige afkastmuligheder. Så har du ikke behov for et kontant udbytte, kan automatisk geninvestering sikre en løbende geninvestering af dit udbytte. Det giver dig mulighed for et højere fremtidigt afkast.
Automatisk geninvestering er relevante både for frie midler og for pensionsmidler.


119 Visninger
 Automatisk geninvestering 
Q

Hvad er automatisk geninvestering?


Se svar >
A

Automatisk geninvestering er en nem og billig vej til geninvestering af dit udbytte fra en investeringsforening.

Du indgår en aftale med banken, som kurtagefrit geninvesterer udbyttet. Aftalen kaldes "aftale om udbyttebeviser"


98 Visninger
 Automatisk geninvestering 
Q

Hvad er skatten på syntetiske obligationer?


Se svar >
A

Syntetiske obligationer beskattes efter kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter. Finansielle kontrakter beskattes efter lagerprincippet.

Det betyder en løbende årlig beskatning, idet værdien hvert år skal opgøres ultimo året, så gevinst/tab i forhold til den forrige ultimoopgørelse indgår i indkomstopgørelsen.

Hvis obligationen er købt i løbet af året, indgår den i opgørelsen med købskursen. Ved salg eller indfrielse sker opgørelsen i forhold til den seneste ultimoopgørelse eller eventuelt til købskursen, hvis obligationen er købt inden for samme år som salget/indfrielsen.

Ved investering for frie midler betyder det, at gevinster beskattes som kapitalindkomst. Du kan trække tab fra gevinster på tilsvarende investeringer. Har du ingen gevinster, kan tabet modregnes i senere gevinster på den syntetiske obligation eller tilsvarende investeringer.

For pensionsmidler gælder, at der betales 15 pct. i skat efter princippet om lagerbeskatning.

Ændrede beskatningsregler for valutaindekserede obligationer, herunder syntetiske obligationer
Den 1. juni 2010 blev lovforslag L112 – ”Forslag til lov om ændring af Kursgevinstloven mv." - vedtaget.

Det bevirker, at syntetiske obligationer, købt den 27. januar 2010 eller senere, nu beskattes efter kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter, hvilket bl.a. medfører, at de beskattes efter lagerprincippet. Dette uanset skattereglerne på udstedelsestidspunktet.

Derimod gælder, at for syntetiske obligationer købt før den 27. januar 2010, at de fortsat beskattes efter realisationsprincippet.

Gevinst/tab på syntetiske obligationer købt før den 27. januar 2010 kan ikke anvendes til skattemæssig modregning i lagerbeskattede syntetiske obligationer.

(Bemærk, at oplysningerne i dette afsnit ikke kan betragtes som skatterådgivning, og at skattebehandlingen afhænger af den enkelte kundes individuelle situation og kan ændre sig fremover. Nordea anbefaler derfor, at kunderne søger rådgivning hos revisor eller lignende om den skattemæssige betydning for netop dem.)


111 Visninger
 Syntetiske obligationer 
Q

Hvad er omkostningerne ved syntetiske obligationer?


Se svar >
A
Du betaler provision på 1%, hvilket svarer til en årlig omkostning i procent (ÅOP) på 0,5% på en to-årig syntetisk obligation.

Når du handler en syntetisk obligation, betaler du kurtage til det pengeinstitut, der handler på dine vegne.

35 Visninger
 Syntetiske obligationer 
Q

Hvad er afkast og risiko?


Se svar >
A
Afkastet på obligationen vil afhænge af den effektive rente på købstidspunktet og udviklingen i valutakursen. Ved salg før udløb, vil afkastet også afhænge af renteudviklingen i det pågældende land. 

Obligationen vil udløbe i, hvad der svarer til kurs 100 i den lokale valuta, men set i danske kroner kan der blive tale om tab, hvis valutaen er svækket i forhold til investeringstidspunktet. Man har således fuld risiko for valutakursudsving på både hovedstol og kuponbetalinger, præcis som hvis man investerer direkte i udenlandske obligationer. 

141 Visninger
 Syntetiske obligationer 
Q

Hvordan fastsættes kursen?


Se svar >
A
Kursen på obligationerne bliver opgjort inklusiv valutakursudvikling og vedhængende rente.

På udstedelsesdagen fastsættes en start valutakurs, som kupon og hovedstol indekseres ud fra.

Obligationskursen vil dermed afhænge både af renteudviklingen og af valutaudviklingen i det pågældende land.

79 Visninger
 Syntetiske obligationer 
Q

Hvor tit kan jeg handle syntetiske obligationer?


Se svar >
A
Du kan til enhver tid sælge dine syntetiske obligationer, og Nordea stiller løbende priser.

Efter emissionsperiodens udløb kan vi ikke garantere, at du kan købe de syntetiske obligationer, men vi vil forsøge at forhøje udstedelser efter behov.

Der vil være en lidt større forskel mellem købs- og salgskurser end på almindelige udenlandske obligationer. Men det opvejes af besparelsen på valutavekslingen.

31 Visninger
 Syntetiske obligationer 
Q

Hvem udsteder obligationerne?


Se svar >
A
Nordea vælger udstedere med høj kreditværdighed til de syntetiske obligationer. Det kan være alt fra banker til statsgaranterede institutioner.

Det betyder, at du har stor sikkerhed for at få hovedstolen i udenlandsk valuta tilbage. Dermed kan du ved fx at købe en syntetisk brasiliansk obligation få en udsteder med en bedre kreditværdighed, end hvis du investerer i en brasiliansk statsobligation.

37 Visninger
 Syntetiske obligationer 
Q

Hvad er fordele og ulemper ved syntetiske obligationer?


Se svar >
A
Fordele:
- Nordeas syntetiske obligationer udstedes i danske kroner (DKK), og dermed slipper du for omkostninger til valutaveksling.

- Obligationerne noteres på Københavns Fondsbørs (OMXC) og kan opbevares i Værdipapircentralen, hvilket er billigere end et udenlandsk depot.

- Du kan handle de syntetiske obligationer via Online Investering.

- Du kan investere for mindre beløb. På enkelte udstedelser er der dog en minimum handelsenhed på nominelt 10.000 DKK. 

Ulemper:
- Efter udstedelsen er der ingen garanti for, at du kan købe den syntetiske obligation.

- Da kursen indeholder både valutakursudvikling og vedhængende rente, er det svært at sammenligne kursudviklingen med andre obligationer.

- Forskellen mellem købs- og salgskurs kan være større end på udenlandske obligationer.
 

35 Visninger
 Syntetiske obligationer 
Q

Hvad er en syntetisk obligation?


Se svar >
A
Når du investerer i udenlandske obligationer giver det dig mulighed for at investere til en attraktiv rente og samtidig opnå en valutakursgevinst. Derudover kan udenlandske obligationer sprede risikoen i en obligationsportefølje og forbedre forholdet mellem afkast og risiko.

Men omkostningerne ved at handle udenlandske obligationer kan imidlertid være ret store, og samtidig er det ikke alle markeder, der er nemt tilgængelige for den private investor.

I nogle lande kan der være særskilte skatteregler og/eller placeringsregler, der gør det mindre attraktivt at investere for en dansk investor.

De problemer har vi løst ved at lave syntetiske obligationer.

En syntetisk obligation er konstrueret sådan, at når du investerer i den, så svarer det til investering i en faktisk obligation i det pågældende land. Det vil sige, at du investerer til det lokale renteniveau, og at du er fuldt eksponeret over for udviklingen i landets valuta.
 

106 Visninger
 Syntetiske obligationer 
Q

Hvad er asian tail?


Se svar >
A
For nogle strukturerede obligationer fastsættes slut-indeksværdien ikke på en bestemt dato, men beregnes som et gennemsnit af observationer i slutningen af løbetiden, f.eks. månedlige observationer det sidste halve år.

Dette gennemsnit ved beregning af slutværdi kaldes asian tail. Asian tail anvendes oftest på strukturerede obligationer, hvor det underliggende aktiv er f.eks. aktier eller råvarer.

Fordelen ved at købe en struktureret obligation med asian tail er, at du ikke er så eksponeret overfor et enkelt uheldigt udsving i det underliggende aktiv til sidst i løbetiden. Til gengæld vil en lang gennemsnitsperiode reducere stigningspotentialet. Som investor vil du blive kompenseret for lavere stigningspotentiale i det underliggende aktiv ved at få en højere deltagelsesgrad

104 Visninger
 Strukturerede obligationer 
Q

Hvad betaler jeg i skat?


Se svar >
A

Strukturerede obligationer beskattes efter kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter. Finansielle kontrakter beskattes efter lagerprincippet.

Det betyder en løbende årlig beskatning, idet værdien hvert år skal opgøres ultimo året, så gevinst/tab i forhold til den forrige ultimoopgørelse indgår i indkomstopgørelsen.

Hvis obligationen er købt i løbet af året, indgår den i opgørelsen med købskursen. Ved salg eller indfrielse sker opgørelsen i forhold til den seneste ultimoopgørelse eller eventuelt til købskursen, hvis obligationen er købt inden for samme år som salget/indfrielsen.

Ved investering for frie midler betyder det, at gevinster beskattes som kapitalindkomst. Du kan trække tab fra gevinster på tilsvarende investeringer. Har du ingen gevinster, kan tabet modregnes i senere gevinster på den strukturerede obligation eller tilsvarende investeringer.

For pensionsmidler gælder, at der betales 15 pct. i skat efter princippet om lagerbeskatning.

Ændrede beskatningsregler for valutaindekserede obligationer
Den 1. juni 2010 blev lovforslag L112 – ”Forslag til lov om ændring af Kursgevinstloven mv." - vedtaget.

Det bevirker, at valutaindekserede obligationer, købt den 27. januar 2010 eller senere, nu beskattes efter kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter, hvilket bl.a. medfører, at de beskattes efter lagerprincippet. Dette uanset skattereglerne på udstedelsestidspunktet.

Derimod gælder, at for valutaindekserede obligationer købt før den 27. januar 2010, at de fortsat beskattes efter realisationsprincippet.

Gevinst/tab på valutaindekserede obligationer købt før den 27. januar 2010 kan ikke anvendes til skattemæssig modregning i lagerbeskattede strukturerede obligationer.

(Bemærk, at oplysningerne i dette afsnit ikke kan betragtes som skatterådgivning, og at skattebehandlingen afhænger af den enkelte kundes individuelle situation og kan ændre sig fremover. Nordea anbefaler derfor, at kunderne søger rådgivning hos revisor eller lignende om den skattemæssige betydning for netop dem).


357 Visninger
 Strukturerede obligationer 
Q

Hvad koster det at handle strukturerede obligationer?


Se svar >
A

Når du køber en struktureret obligation i emissionsperioden, køber du den uden kurtage. Til gengæld betaler du tegningsprovision til banken. Hos os afhænger tegningsprovisionen af løbetiden.

Løbetid i år Tegningsprovision ÅOP*
1 1%  1%
2 2%  1%
3 2,5%  ca. 0.83%
4 3%  0.75%
5 3%  0.60%

Når du handler en struktureret obligation efter emmissionsperioden, betaler du kurtage til det pengeinstitut, der handler på dine vegne. Kurtagen varierer fra pengeinstitut til pengeinstitut.
 


34 Visninger
 Strukturerede obligationer 
Q

Hvad påvirker kursen?


Se svar >
A
Kursen på den strukturerede obligation afhænger af værdien af de to delkomponenter, nemlig af kursen på nulkuponobligationen og værdien af optionen.

Kursfølsomheden og dermed risikoen på nulkuponobligationen afhænger af løbetiden. Jo længere løbetid, jo større kursfølsomhed. Og jo større kursfølsomhed, desto større påvirkning ved renteændringer.

For hver dag, der går, vil nulkuponobligationen bevæge sig mod 100. Stiger renten, vil nulkuponobligationen falde i kurs. Falder renten vil nulkuponobligationen stige i kurs. Ved udløb er kursen lig med 100.

Værdien af optionen afhænger af prisudviklingen på det underliggende aktiv, løbetiden på optionen og hvor store kursudsving aktivet har. En positiv udvikling i det underliggende aktiv vil øge optionens værdi. Når det gælder løbetiden, er det sådan, at jo længere tid, der er til udløb, jo større er sandsynligheden for, at kursen kan nå at udvikle sig positivt. Den sidste faktor er volatiliteten, det vil sige, hvor meget kursen på det underliggende aktiv svinger. Jo højere volatilitet, jo større er sandsynligheden for, at kursen kan udvikle sig gunstigt, og jo større værdi har optionen.

Du kan opleve, at prisen på den strukturerede obligation falder, selv om det underliggende aktiv stiger, hvis de andre komponenter udvikler sig mindre fordelagtigt. Et fald i prisen kan f.eks. skyldes, at værdien af nulkuponobligationen er faldet, hvis renten i mellemtiden er steget.

66 Visninger
 Strukturerede obligationer 
Q

Hvad er risikoen?


Se svar >
A
Der er to former for risiko ved strukturerede obligationer: Kreditrisiko og markedsrisiko.

Kreditrisiko betyder, at du løber en risiko for, at den strukturerede obligations udsteder ved obligationens udløb ikke kan tilbagebetale det nominelle beløb og eventuelt afkast.

Når du skal vurdere kreditrisikoen kan du med fordel se på kreditværdigheden på udstederen af de strukturerede obligationer. Med kreditværdighed menes evnen til løbende at honorere økonomiske forpligtelser.  Udstedere hos Nordea vil som hovedregel have en kreditværdighed på niveau med den danske stat, altså den højeste kreditværdighed. Dette betyder, at du løber en forholdvis lav kreditrisiko ved at investere i strukturede obligationer hos os.

Markedsrisikoen kan ses fra to vinkler. Der er likviditetsriskoen, som opstår, fordi den strukturerede obligation er karakteriseret ved, at den typisk købes ved emission og holdes til udløb. Likviditeten i markedet efter udstedelsen af denne type obligation er altså ikke stor. Samtidig betyder obligationens sammensætning (nulkuponobligation og option), at forskellen mellem købs- og salgspris er større end for almindelige obligationer.

En anden markedsrisiko er kursen på den strukturerede obligation. Kursen afhænger af to komponenter, dels af kursen på nulkuponobligationen og dels af værdien af optionen. Værdien af begge disse komponenter vil svinge i den strukturerede obligations løbetid. Derfor vil du kunne opleve, at obligationens værdi ligger under minimumsindfrielseskursen undervejs i obligationens løbetid.
 

47 Visninger
 Strukturerede obligationer 
Q

Hvor lang er løbetiden?


Se svar >
A
Løbetiden på en struktureret obligation varierer fra obligation til obligation. Aktieindekserede obligationer har som regel en løbetid på 3-5 år, mens valutaindekserede obligationer ofte løber i 1-2 år.

48 Visninger
 Strukturerede obligationer 
Q

Hvordan sker tilbagebetalingen?


Se svar >
A
På strukturerede obligationer sker tilbagebetalingen, når obligationen udløber.

Ved udløb udbetales hovedstolen, der er sikret via nulkuponobligationen, plus en evt. gevinst fra optionen, hvis prisudviklingen på det underliggende aktiv har været gunstig.

Indfrielseskursen beregnes på følgende måde:
Endelig indfrielseskurs = 100 + (100 x deltagelsesgrad i pct. x indeksstigning i pct.).

Hvis der ikke har været en stigning i det underliggende aktiv, vil den endelige indfrielseskurs være minimumsindfrielseskursen.

Normalt betaler strukturerede obligationer ikke kuponrente.

59 Visninger
 Strukturerede obligationer 
Q

Hvad er deltagelsesgrad?


Se svar >
A
Deltagelsesgraden er et udtryk for, hvor stor en andel du får i en evt. stigning i optionens underliggende aktiv. Størrelsen på deltagelsesgraden afhænger af prisen på optionen. Koster optionen f.eks. 8, og der er 10 at købe optioner for, så bliver deltagelsesgraden 10/8=125 pct.

37 Visninger
 Strukturerede obligationer 
Q

Hvordan fungerer en struktureret obligation?


Se svar >
A

En struktureret obligation kan med fordel deles op i to for at skabe overblik. Sikkerheden på den strukturerede obligation skabes i form af en nulkuponobligation, hvor udløbskursen er 100. En nulkuponobligation betaler ikke kuponrente i løbetiden, men købes til en kurs under 100, og betaler så 100 ved udløb.

Den anden del af den strukturerede obligation er en option på et underliggende aktiv.

En option er et finansielt instrument, der giver køber en ret, men ikke en pligt, mens sælger er forpligtet af aftalen. Afkastet på den strukturerede obligation afhænger dermed af udviklingen i værdien på optionens underliggende aktiv. I princippet er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan anvendes som underliggende aktiv, men i praksis er det nødvendigt, at der findes en vis omsætning i markedet for at kunne få fair priser på optionen.

 

Graf - struktureret obligation

 

I figuren her kan du se elementerne i en struktureret obligation, når den henholdsvis udstedes og udløber.

Nulkuponobligationens værdi stiger fra en værdi på 88 på udstedelsestidspunktet (søjle 1) til en værdi på 100 på udløbstidspunktet (søjle 2).

Optionsdelen giver mulighed for at opnå en gevinst, hvis udviklingen i det underliggende aktiv har været gunstig i obligationens løbetid, som vist i søjle 2.
 


44 Visninger
 Strukturerede obligationer 
Q

Hvordan ser afkastet ud i forhold til det underliggende aktiv?


Se svar >
A

Som du kan se på figuren, ligner strukturerede obligationer ”normale” obligationer ved kursfald (indeks under 100), mens de ved kursstigninger ligner det underliggende aktiv. 

Strukturerede obligationer udstedes som regel til en kurs lige over 100 og indfris til kurs 100.

Dermed vil risikoen for tab være begrænset til tab af overkursen samt det afkast, man kunne opnå på en alternativ placering.

 

Graf - struktureret obligation

 

Der findes mange forskellige typer strukturerede obligationer. Det er derfor vigtigt, at du som investor forholder dig til den enkelte obligations karakteristika.


40 Visninger
 Strukturerede obligationer 
Q

Hvad er en struktureret obligation?


Se svar >
A
Med strukturerede obligationer kan du investere i aktier, valutakurser, råvarer - ja, i princippet alt – med en begrænset risiko. Afkastet på en struktureret obligation følger udviklingen i et eller flere valgte underliggende aktiver. Hvis aktivet er steget i værdi, vil afkastet på den strukturerede obligation afspejle denne stigning. Hvis aktivet er faldet i værdi, vil obligationen udløbe i kurs 100.

Dermed køber du et produkt med en obligations sikkerhed kombineret med afkastmulighederne på et underliggende aktiv.

Obligationens afkast afhænger af et underliggende aktiv. Det kan f.eks. være et aktieindeks som S&P 500 eller Nikkei 225, udviklingen i en eller flere valutaer eller et indeks over prisen på en bestemt råvare som f.eks. olie eller guld.

39 Visninger
 Strukturerede obligationer 
Q

Hvordan finder jeg ud af hvilke virksomheder, der er med i en sektor?


Se svar >
A

STOXX ® Europe 600 rummer 600 europæiske virksomheder i forskellige sektorer. Det er disse sektorer, du kan investere i via vores certifikater.

Her kan du se de virksomheder (pdf), som er med.

 


29 Visninger
Q

Kan jeg handle certifikater for min pension?


Se svar >
A
Nej, du kan ikke handle certifikater for dit pensionsdepot.

56 Visninger
 Certifikater 
Q

Er certifikater noget for mig?


Se svar >
A
Certifikater er ikke en hensigtsmæssig investering for alle. Det kræver, at du her en god forståelse for den risiko, der er forbundet med en investering som sådan.

Hvis ikke du for nylig har handlet det, vi kalder komplekse produkter - som f.eks. en struktureret obligation - så vil vi stille dig en række spørgsmål for at vurdere din erfaring med denne type handel. Det gør vi for at sikre, at du har et godt kendskab til en investeringsform som denne.

86 Visninger
 Certifikater 
Q

Hvad er løbetiden på et certifikat?


Se svar >
A
Løbetiden på vores certifikateter kan i princippet variere fra 1 år og frem. De certifikater, du kan handle i dag, har alle en løbetid på 5 år.

48 Visninger
 Certifikater 
Q

Hvor meget må jeg handle for?


Se svar >
A
Der er principielt ikke nogen øvre grænse for, hvor meget du må handle certifikater for. Det afhænger ene og alene af dine midler. 

115 Visninger
 Certifikater 
Q

Hvad er forskellen på et certifikat og en future?


Se svar >
A
I bund og grund minder certifikater og futures meget om hinanden. De er begge designet til at følge udviklingen på et underliggende aktiv.

Men der er vigtige forskelle. På certifikater er der kontant afregning, ligesom vi kender det fra aktiehandel. På futures sker der derimod en daglig difference-afregning på gevinst eller tab. På futures skal du også stille en sikkerhed. Det gælder ikke for certifikater.

81 Visninger
 Certifikater 
Q

Hvordan beskattes gevinsten af et certifikat?


Se svar >
A
Det skal bemærkes, at oplysningerne i dette afsnit
ikke kan betragtes som skatterådgivning, og at skattebehandlingen
afhænger af din individuelle situation og kan ændre sig fremover. Vi anbefaler derfor, at du søger rådgivning hos revisor eller lignende,
om den skattemæssige betydning for dig. Certifikater beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter. Disse beskattes årligt efter lagerprincippet.

Personbeskattede
Investerer du for frie midler beskattes dine gevinster som kapitalindkomst. Tab på certifikater kan modregnes i samme eller tidligere års gevinster på finansielle kontrakter, andre certifikater og strukturerede obligationer. Overskydende tab kan modregnes i årets gevinster på regulerede aktier når certifikatet er baseret på aktier eller aktieindeks. Tab der ikke kan anvendes til modregning kan fremføres til modregning i senere år.

Selskabsbeskattede
Gevinster indgår i selskabsindkomsten og tab modregnes
i selskabsindkomsten i det år tabet konstateres. Der er ikke som for personer tabsbegrænsningsregler. 

67 Visninger
 Certifikater 
Q

Har jeg brug for en marginkonto?


Se svar >
A
Nej, du har ikke brug for en marginkonto - og der er heller ikke daglig afregning. Du køber et certifikat for et givent beløb, og sælger det den dag, du vil. Det er ligesom at handle med aktier.

60 Visninger
 Certifikater 
Q

Hvad er et Bear-certifikat?


Se svar >
A
Med certifikater kan du investere ud fra en forventning om et fald i værdien af et underliggende aktiv. Det gør du via et såkaldt Bear-certifikat. Mens et Bull-certifikat stiger i værdi, når værdien af det underliggende aktiv stiger, så stiger et Bear-certifikat i værdi, når værdien af det underliggende aktiv falder.

65 Visninger
 Certifikater 
Q

Hvad er risikoen?


Se svar >
A
Helt overordnet er risikoen ved handel med certifikater ikke større end ved handel med aktier. Og du kan aldrig tabe mere, end du har investeret.

Værdien af certifikater opgøres i danske kroner og følger udviklingen i værdien af et underliggende aktiv. Hvis det underliggende aktiv er opgjort i en anden valuta end danske kroner, så påvirkes værdien af certifikatet også af valutakursen på den valuta, som det underliggende aktiv opgøres i. Det betyder, at værdien af certifikatet påvirkes af værdien af det underliggende aktiv i den valuta, som aktivet opgøres i og af udsving i valutakursen imellem den valuta, som det underliggende aktiv opgøres i og danske kroner.

Desuden har certifikater med indbygget gearing en højere risiko end certifikater uden indbygget gearing 

Du får hverken rente eller udbytte af et certifikat, men det modsvarer den til enhver tid værende værdi i det underliggende aktiv. Ved investering i certifikater opnår du ikke det afkast - den alternative forrentning - som du kunne have opnået ved at investere i et andet investeringsprodukt end certifikater.

Certifikaterne udstedes af Nordea Bank AB. Ved køb af certifikater påtager du dig en kreditrisiko på modparten Nordea Bank AB. 

Det er vigtigt, at du læser reglerne for værdipapirhandel, så du forstår både risikoen og mulighederne, når du handler.

Er du usikker på, om certifikater er noget for dig, bør du søge rådgivning, før du investerer.

44 Visninger
 Certifikater 
Q

Er min risiko større, når jeg investere med gearing?


Se svar >
A
Risikoen for tab ved investering er den samme, uanset om der er tale om et gearet eller ugearet certifikat.

Men for certifikater med gearing gælder det dog, at jo større gearingsfaktoren er, jo større vil tabet være i forhold til ugearede certifikater. Viser det sig, at kursudviklingen på det underliggende aktiv går modsat dine forventninger, falder værdien af dit gearede certifikat, hvis det har gearingsfaktor 2, også dagligt dobbelt så hurtigt.

61 Visninger
 Certifikater 
Q

Hvad er et gearet certifikat?


Se svar >
A
Nogle certifikater har indbygget gearing. Gearing defineres i denne sammenhæng som forholdet mellem værdien af eksponeringen i det underliggende aktiv på den ene side og værdien af det investerede beløb – altså certifikatet – på den anden side.

Er certifikatets gearingsfaktor større end 1, opnås en større eksponering i det underliggende aktiv i forhold til det investerede beløb. Det betyder, at certifikatet har både større afkastmuligheder og risiko for større tab end et tilsvarende ugearet certifikat.

Kursudviklingen på gearede certifikater ændrer sig dagligt med kursudviklingen i det underliggende aktiv ganget med gearingsfaktoren. Da gearede certifikater følger den daglige kursudvikling ganget med gearingsfaktoren kan du opleve, at den samlede effekt af gearingen i en given periode kan være højere eller lavere end den givne gearingsfaktor på investeringstidspunktet.

50 Visninger
 Certifikater 
Q

Hvad koster et certifikat?


Se svar >
A
En af fordelene ved certifikater er, at de altid udbydes til lave priser. 
Et certifikat vil altid koste mindre end det aktiv, det følger. Det er nemlig ikke aktivet, du køber, men derimod et papir, som følger kursudviklingen i aktivet.

44 Visninger
 Certifikater 
Q

Hvordan kommer jeg igang med at handle?


Se svar >
A
Hvis du allerede har Nordea Online Investering kan du gå i gang med at handle nu. Log på - og så er du i gang.

Hvis du ikke Nordea-kunde eller ikke har Online Investering skal du bestille det her på hjemmesiden. Oprettelsen er gratis.

Du bestiller Online Investering her

97 Visninger
 Certifikater 
Q

Hvilke typer certifikater kan investere i hos Nordea?


Se svar >
A
Du kan investere i fire forskellige typer af certifikater:

Bull ugearet:
Værdien af certifikatet stiger, når værdien af det underliggende aktiv stiger. Certifikatets værdi bevæger sig i forholdet 1:1 til kursen på det underliggende aktiv.

Bull gearet:
Værdien af certifikatet stiger, når værdien af det underliggende aktiv stiger. Certifikatets værdi bevæger sig i forholdet 2:1 til den daglige kursudvikling på det underliggende aktiv.

Bear ugearet:
Værdien af certifikatet stiger, når værdien af det underliggende aktiv falder. Certifikatets værdi bevæger sig i forholdet -1:1 til kursen på det underliggende aktiv.

Bear gearet:
Værdien af certifikatet stiger, når værdien af det underliggende aktiv falder. Certifikatets værdi bevæger sig i forholdet -2:1 til den daglige kursudvikling på det underliggende aktiv.

49 Visninger
 Certifikater 
Q

Hvad er et certifikat?


Se svar >
A
Et certifikat er et værdipapir, der følger kursudviklingen i et aktieindeks eller en sektor.

Du handler et certifikat på børsen - på præcis samme måde, som du handler en aktie.

Hvis du køber et bull-certifikat, vil du nyde godt af en stigning i det underliggende aktiv. Og hvis du investerer i et bear-certifikat, vil du nyde godt, af et fald i det underliggende aktiv.

Du kan vælge at sætte fart på din investering ved at købe et gearet certifikat.

Når du investerer i certifikater, kan du aldrig tabe flere penge, end du har investeret.   

55 Visninger
 Certifikater 
Q

Hvor kan jeg få mere information?


Se svar >
A

Du kan se en oversigt over værdipapirerne her. Her kan du også tjekke vilkårene for værdipapirpuljer.

Har du allerede puljer, får du hver første kvartal et Nyhedsbrev, som fortæller om forløbet det foregående år. 

Når du har Online investering kan du se den daglige opgørelse af det foreløbige afkast, ligesom du kan se den aktuelle aktivfordeling i Bankvalg.


50 Visninger
 Puljer 
Q

Hvordan bliver jeg beskattet?


Se svar >
A
Afkastet i pensionspuljer beskattes med samme sats som anden pensionsopsparing, aktuelt med 15 %. 

Beskatningen følger kalenderåret og opkræves i januar det følgende år. 

160 Visninger
 Puljer 
Q

Kan jeg ændre den oprindelige investeringsaftale undervejs?


Se svar >
A
Du kan hver måned skifte pulje, hvis du fx ønsker færre danske aktier og flere udenlandske obligationer. Har du Bankvalg kan du skifte risikoniveau ligeledes hver måned. Ændringerne skal bestilles i Online investering eller hos din bankrådgiver senest 6. sidste bankdag i en måned for at få effekt den efterfølgende måned. Ændringerne sker mod betaling, 100 kroner i Online investering og 200 kroner, hvis du benytter din bankrådgiver.

32 Visninger
 Puljer 
Q

HVornår er bankvalg en god idé?


Se svar >
A

Erfaringen viser, at fordelingen mellem aktivtyper er den mest betydende investeringsbeslutning. Derfor er Bankvalg en god løsning, hvis du mangler tid og lyst til løbende at følge markederne og forventningerne til fremtiden.


70 Visninger
 Puljer 
Q

Hvad kan jeg overlade til Nordea?


Se svar >
A
Når du vælger opsparing i puljer, har du overladt de enkelte investeringer til Nordea.

Du kan gå et skridt videre og tilmelde dig Bankvalg. Med Bankvalg bestemmer du selv, om investeringerne skal være med lav, mellem eller høj risiko, og derefter sørger Nordea løbende for den bedst mulige fordeling mellem aktier og obligationer mm. Der bliver også taget hensyn til, hvornår pengene skal frigives i form af en automatisk nedtrapning af risikoen.

95 Visninger
 Puljer 
Q

Hvad skal jeg overveje, før jeg vælger puljeinvestering?


Se svar >
A

Der er ikke noget enkelt svar på, hvordan du bedst investerer din pensionsopsparing.

Men tænk fx på, om du lægger vægt på et sikkert og stabilt afkast frem for at løbe en vis risiko mod at få mulighed for et større afkast. Eller på, hvor stor indflydelse du i det daglige selv vil have på fordelingen mellem aktier, obligationer og kontant placering.


46 Visninger
 Puljer 
Q

Hvad koster det at deltage i pensionspuljer?


Se svar >
A

Du betaler provision, som beregnes hver måned af den del af den gennemsnitlige saldo på kontoen, som er placeret i værdipapirpuljer. Satsen afhænger af, hvilke puljer, der investeres i, hvor Korte obligationer har laveste sats og Unoterede aktier den højeste sats. Minimumssatsen er 10 kroner pr. måned pr. konto. Du kan få oplyst de aktuelle satser i banken. Desuden betales kurtage ved handler (gælder ikke puljen Unoterede aktier) samt – for udenlandske papirer – opbevaringsomkostninger.


57 Visninger
 Puljer 
Q

Hvilke puljer kan jeg vælge?


Se svar >
A
Du kan vælge mellem følgende puljer:

Indlån
Opsparingen investeres ikke i værdipapirer, men forrentes med en variabel kontantrente.

Korte obligationer
Opsparingen investeres fortrinsvis i danske stats- og realkreditobligationer med lav varighed, hvilket betyder, at kursudsvingene er relativt små. Den samlede varighed i puljen vil maksimalt være 3 år beregnet inklusive kontantbeholdningen. På langt sigt ventes afkastet at være stabilt, men også lavere end i de øvrige obligationspuljer.

Lange obligationer
Opsparingen investeres fortrinsvis i danske stats- og realkreditobligationer. Den samlede varighed i puljen vil minimum være 3 år beregnet inklusive kontantbeholdningen. Det betyder, at der kan være kursudsving på kort sigt. På langt sigt ventes afkastet at være stabilt og højere end afkastet på korte obligationer.

Indeksobligationer
Opsparingen investeres fortrinsvis i danske indeksobligationer, som eliminerer inflationsrisikoen. Da der sjældent handles i danske indeksobligationer kan der forekomme udsving i kurserne som er større end for ”normale” obligationer. På langt sigt ventes afkastet at svare til afkastet for lange obligationer.

Udenlandske obligationer
Opsparingen investeres fortrinsvis i obligationer udstedt af eller helt eller delvis garanteret af udenlandske stater. Den samlede varighed i puljen vil minimum være 2 år. Der kan være kursudsving på kort sigt ligesom ændringer i valutakurser kan påvirke afkastet. På langt sigt ventes afkastet at være stabilt og højere end afkastet på korte obligationer.

Højrenteobligationer
Opsparingen investeres fortrinsvis i udenlandske stats- og virksomhedsobligationer med lavere kreditvurdering. Statsobligationerne er fx fra Latinamerika, Asien og Østeuropa. Afkastet kan både på kort og langt sigt være udsat for store udsving, men på langt ventes det at være højere end for de øvrige obligationspuljer.

Danske aktier
Opsparingen investeres fortrinsvis i danske børsnoterede aktier, primært fra store selskaber fordelt på flere brancher. Afkastet kan både på kort og langt sigt være udsat for store udsving, men på langt ventes det at være højere end for obligationspuljer.

Udenlandske aktier
Opsparingen investeres fortrinsvis i udenlandske børsnoterede aktier, primært fra store selskaber fordelt på flere regioner, lande og brancher. Afkastet kan både på kort og langt sigt være udsat for store udsving, ligesom valutakursudsving kan påvirke afkastet. På langt ventes afkastet at være højere end for obligationspuljer, men ventes på langt sigt at være højere end for de øvrige aktie- og obligationspuljer.

Unoterede aktier
Opsparingen investeres direkte i aktier, som ikke er børsnoterede, eller i investeringsforeninger eller andet relateret til unoterede aktier. Afkastet kan både på kort og langt sigt være udsat for meget store udsving.

Fælles for alle værdipapirpuljer
Der kan investeres i finansielle instrumenter og/eller afdækkes risiko inden for lovgivningens rammer.

44 Visninger
 Puljer 
Q

Hvad er en pulje?


Se svar >
A
En pulje giver dig mulighed for at få din pensionsopsparing investeret i et bredt udvalg af værdipapirer. Den store spredning reducerer risikoen. Banken vælger værdipapirerne i puljen, og er også ejer af værdipapirerne.

Opsparingen sker på en indlånskonto, hvor forrentningen af de investerede midler svarer til afkastet fra værdipapirerne med fradrag af omkostninger. Afkastet består udover renter og udbytter af såvel realiserede som ikke-realiserede kursgevinster/kurstab. Den ikke-investerede del af opsparingen forrentes med en variabel rente.

33 Visninger
 Puljer 
Q

Hvad skal jeg betale i skat?


Se svar >
A
Som regel betaler du det samme i skat, som hvis du selv havde investeret direkte i de værdipapirer, der er i afdelingen.

 

Hvis du får udbytte fra obligationsbaserede afdelinger deles det op i en rentedel og en kursgevinstdel.

Når du betaler skat af udbytte fra blandede afdelinger, afhænger skatten af, hvilke papirer i afdelingens depot der bidrager til afkastet.


137 Visninger
 Investeringsforeninger 
Q

Hvad koster det at investere via en investeringsforening?


Se svar >
A
Det koster 0,10% i kurtage  at handle andele via Online Investering. Minimumskurtagen er på DKK 29, men du betaler aldrig minimumskurtage, når du køber andele i Nordea Invest.

Derudover varierer udgifterne fra afdeling til afdeling. Omkostningerne bestemmes bl.a. af den enkelte afdelings størrelse og investeringsområde.

Fx er behovet for overvågning og rådgivning væsentligt mindre for en bred obligationsafdeling end for en specialiseret aktieafdeling.

81 Visninger
 Investeringsforeninger 
Q

Hvad er automatisk geninvestering?


Se svar >
A
Automatisk geninvestering er en nem og billig vej til geninvestering af dit udbytte fra en investeringsforening - og kan være afgørende for dit langsigtede afkast.

Du indgår en aftale med banken, som kurtagefrit geninvesterer udbyttet. Aftalen kaldes "aftale om udbyttebeviser".

Du kan have behov for at bruge en del af udbyttet som supplement til fx skattebetaling i pensionsregi og terminer. Derfor har du nogle muligheder. Du kan vælge automatisk geninvestering for hele depotet eller for udvalgte afdelinger. Du kan også vælge at få en del af udbyttet geninvesteret og få den resterende del udbetalt kontant. Du vælger den løsning, der passer dig bedst.

Det koster ikke noget at få geninvesteret udbytte fra Nordea Invest. I andre investeringsforeninger koster det 40 kr. pr. gang pr. fondskode. Hvis der ikke betales udbytte i en fondskode, koster det ikke noget.


35 Visninger
 Investeringsforeninger 
Q

Hvad gør jeg hvis jeg vil sælge min andel?


Se svar >
A
Investeringsforeningen er forpligtet til på ethvert tidspunkt at købe din andel tilbage. Det sker til den indre værdi minus et fradrag, som dækker foreningens handelsomkostninger.

I perioder, hvor der bliver solgt flere andele, end der bliver købt, kan du ofte købe andele til kurser, der ligger
under den indre værdi.

79 Visninger
 Investeringsforeninger 
Q

Hvor meget er en andel værd?


Se svar >
A
Værdien af en andel fastsættes ud fra afdelingens indre værdi. Den indre værdi er afdelingens samlede formue.

Nordea Invest oplyser dagligt den indre værdi på de forskellige afdelinger til Københavns Fondsbørs.

53 Visninger
 Investeringsforeninger 
Q

Bør jeg følge med i udviklingen på aktier og obligationer?


Se svar >
A
Nej, det behøver du ikke. Det gør foreningens rådgivere for dig.

78 Visninger
 Investeringsforeninger 
Q

Hvilke slags afdelinger kan jeg vælge?


Se svar >
A
Overordnet er der to slags afdelinger: De akkumulerende og de udbyttebetalende. Den grundlæggende forskel på de to typer afdelinger er deres afkastprofil og beskatning.


En akkumulerende afdeling betaler ikke udbytte, men geninvesterer alle nettoindtægter efter skat. Afdelingen betaler 30 pct. i selskabsskat af nettoindtægter fra renter, udbytter fra aktier, realiserede kursgevinster på aktier ejet under 3 år og realiserede kursgevinster på obligationer. Realiserede gevinster på aktier ejet over 3 år er skattefri.

Ændringer i Pensionsafkastbeskatningsloven (PAL) har åbnet nye muligheder for at oprette akkumulerende afdelinger i investeringsforeninger, PAL-afdelinger. Modsat normale akkumulerende afdelinger er PAL-afdelinger ikke selvstændigt skattepligtige. Til gengæld må PAL-afdelinger kun købes for pensionsopsparing.

En udbyttebetalende afdeling udlodder udbytte mindst en gang om året.

Du kan investere i blandede afdelinger med både aktier og obligationer i porteføljen eller i afdelinger, der investerer rent i enten aktier eller obligationer.


42 Visninger
 Investeringsforeninger 
Q

Hvordan vælger jeg afdeling?


Se svar >
A
Du bør vælge afdeling efter din risikoprofil og investeringshorisont.
Det kan kombineres med dine interesser, og hvad du tror mest på. Det kan være obligationer med kort løbetid og aktier fra forskellige lande og brancher.

39 Visninger
 Investeringsforeninger 
Q

Hvad er fordelen ved at investere via en forening?


Se svar >
A
Du får en stor spredning af risikoen ved at købe andele i en investeringsforening, fordi hver afdeling investerer i en lang række værdipapirer.

Den reelle risiko på en andel afhænger selvfølgelig af, hvilken strategi den enkelte afdeling investerer efter.

En anden fordel ved Nordea Invest-afdelingerne er, at de styres af vores investeringsrådgivere. Dermed kommer du til at nyde godt at deres  ekspertise.


59 Visninger
 Investeringsforeninger 
Q

Hvem ejer foreningen?


Se svar >
A

Det gør medlemmerne. I praksis bliver man medlem ved at købe en andel i foreningen.

Hver andel udgør en del af foreningens samlede formue. Du kan købe andele i forskellige afdelinger, med hver deres investeringsramme. Hver afdeling består således af en lang række værdipapirer, som er sammensat på forskellig vis.

 


46 Visninger
 Investeringsforeninger 
Q

Hvad er en investeringsforening?


Se svar >
A
En investeringsforening er, som navnet antyder, en forening af medlemmer, der går sammen om at investere. 

Når mange investerer sammen, kan der købes aktier i flere forskellige selskaber, sektorer, lande og regioner samt obligationer med forskellige løbetider.

Det kan være et godt alternativ til selv at købe værdipapirer, fordi du får betydelig spredning af risikoen uanset hvor stort et beløb, du investerer for.

67 Visninger
 Investeringsforeninger 
Q

Hvad er forskellen på aktier og obligationer?


Se svar >
A
Aktiekurserne svinger normalt mere end kurserne på obligationer. Derfor løber du generelt en større risikiko, når du investere i aktier, end når du investerer i obligationer.

Til gengæld kan du også forvente, at aktier giver et afkast, der på langt sigt er højere end det, du får fra obligationer. men aktiekurserne kan selvfølgelig også falde, og så risikerer du at tabe penge.


80 Visninger
 Obligationer 
Q

Hvad koster det at investere i obligationer?


Se svar >
A
Når du køber eller sælger en obligation, betaler du 0.10% i kurtage. Dog minimum 29 kr.

Hvis du handler obligationer til gennemsnitskurs skal du betale et kurstillæg ved køb og får så et kursfradrag ved salg.

Når du køber eller sælger en obligation mellem to terminer, betaler eller får du handelsrenter (såkaldte vedhængende renter). Når du køber, betaler du renter til sælger fra seneste termin. Til gengæld får du selv hele periodens rentebetaling ved næste termin.


68 Visninger
 Obligationer 
Q

Hvor risikabelt er det at investere i obligationer?


Se svar >
A

Der er flere ting, der bestemmer, hvor risikabelt det er at investere i en obligation:

  • Omsætteligheden:
    Selvom kursen på en obligation virker attraktiv, er der en risiko ved at købe obligationen, når den ikke bliver handlet særlig tit. For måske vil ingen købe den, når du gerne vil sælge.
     
  • Mulighederne for geninvestering:
    Når obligationer er baseret på serie- og annuitetslån får du løbende udbetalt rente og udtrækninger. Ønsker du at geninvestere afkastet, vil du næppe få samme effektive forrentning, som da du købte obligationen. Renten kan fx i mellemtiden være faldet, og selvom du køber samme obligation, vil du få en lavere effektiv forrentning, fordi kursen på obligationen nu er højere. Det udbetalte beløb kan også være for lille til, at det kan betale sig at geninvestere det. Hvis du er tilfreds med en gang imellem at få udbetalt rente og udtrækninger, som fx kan bruges i det daglige eller til en ny vaskemaskine, har du naturligvis ikke noget behov for at geninvestere pengene.
     
  • Ekstraordinære udtrækninger:
    Hvis en obligation er konverterbar, betyder det, at de, der låner til køb af ejerbolig (låntagerne), kan indfri deres lån til kurs 100 på en hvilken som helst terminsdato. Falder det generelle renteniveau, stiger kursen på obligationen, og omvendt. Falder renteniveauet til
    under obligationens nominelle rente, stiger kursen til over 100. Sker det, kan låntagerne ofte med fordel indfri lånet til kurs 100 og optage et nyt lån med en lavere nominel rente. Det medfører ekstraordinære
    udtrækninger hos dem, der har købt obligationen, og betyder, at den effektive rente med stor sandsynlighed vil være en anden end den, man blev stillet i udsigt, da man købte obligationen.

    Ønsker du at undgå ekstraordinære udtrækninger, kan du investere i obligationer, som ikke kan indfries før tid. Oftest vil den effektive rente på disse obligationer være lavere end på konverterbare, da du i
    de fleste tilfælde får en merrente for at påtage dig risikoen for at få ekstraordinære udtrækninger. Til gengæld kan du opleve, at kursgevinsten er højere end på konverterbare obligationer i perioder med rentefald, hvor kurserne stiger.

    Når konverterbare obligationer kan indfries til kurs 100, betyder det, at der er grænser for, hvor meget en konverterbar obligation kan stige over kurs 100. Du skal især være opmærksom på risikoen for ekstraordinære udtrækninger, hvis du investerer i konverterbare obligationer omkring kurs 100 for frie midler, da du ikke har fradrag for et eventuelt kurstab.
     
  • Kursen:
    Når du vælger, hvilke obligationer du vil investere i, skal du være opmærksom på, hvor følsom kursen på den enkelte obligation er over for ændringer i renten. Kursfølsomheden og dermed risikoen afhænger af, om obligationen har en kort eller lang løbetid.
    Tidligere brugte man restløbetiden som målestok. Men da det ikke giver et korrekt billede, bruger man nu begrebet varighed (modificeret varighed) som et udtryk for, hvor meget kursen på en obligation ændrer sig i procent, hvis renten ændrer sig ét procentpoint. Varigheden giver et ganske nuanceret billede af,
    hvor følsom kursen er, fordi den - i modsætning til restløbetiden - tager højde for, hvordan det l&ari
    78 Visninger
     Obligationer 
Q

Hvem udsteder obligationer?


Se svar >
A
Staten udsteder hvert år obligationer med forskellig løbetid og rente for at finansiere underskuddet på statsfinanserne. Når det er staten der står bag, er risikoen for du mister dine penge lille.

Obligationer, der ikke er udstedt af staten, kaldes kreditobligationer og kan komme fra fra forskellige udstedere. Realkreditinstitutterne udsteder obligationer til at finansiere fast ejendom for private og virksomheder.
Løbetid, rente og vilkår for tilbagebetaling er forskellige fra obligation til obligation.

De fleste realkreditobligationer er konverterbare. Det vil sige, at boligejerne og virksomhederne kan indfri lånet, der ligger til grund for obligationerne, før obligationen udløber. 

Ikke alle realkreditobligationer er dog konverterbare. Når en boligejer vælger et rentetilpasningslån, sker finansieringen ved, at  realkreditinstituttet udsteder korte, ukonverterbare realkreditobligationer,
der typisk har en løbetid på 1-5 år.

Realkreditobligationer er næsten lige så sikre som statsobligationer fordi der stilles krav om store kapitalreserver hos realkreditinstitutterne. Desuden får du sikkerhed for lånet via realkreditinstituttets pant i de ejendomme, der er finansieret gennem obligationerne.

Endelig udsteder en række virksomheder såkaldte erhvervsobligationer. Når du køber en erhversvobligation afhænger risikoen af, hvem der udsteder obligationen, og hvilken kreditværdighed virksomheden har.

Erhvervsobligationer er ikke almindelige i Danmark.


40 Visninger
 Obligationer 
Q

Hvad er et annuitetslån, serielån, og stående lån?


Se svar >
A

Ved et annuitetslån ændrer forholdet mellem rente og afdrag sig gennem lånets løbetid, mens ydelsen er konstant. Typisk er det realkreditinstitutter, der udsteder annuitetslån. Afdragene stiger gennem lånets løbetid. Jo tættere obligationen er på udløbsdagen, jo større udtrækninger er der derfor hver termin.
 

Når der er tale om et serielån, er afdragene konstante, mens renten og dermed ydelsen gradvist falder. Når afdragene er konstante, betyder det, at udtrækningerne sker jævnt gennem obligationens løbetid. I dag udstedes der ikke særlig mange obligationer baseret på serielån. Men når det sker, er det typisk realkreditinstitutter, der udsteder dem.
 

Ved et stående lån bliver der ikke betalt afdrag i lånets løbetid. Det betyder, at ydelsen udelukkende består af rentebetalingen. Hele lånet bliver således indfriet på udløbsdagen, så der er ingen udtrækninger undervejs. Som regel er det staten og virksomheder, der udsteder obligationer baseret på stående lån. De realkreditobligationer, der udstedes på baggrund af rentetilpasningslån, er også stående lån.

Du kan vælge mellem obligationer med variabel rente og med fast rente. Er renten variabel, følger den det generelle renteniveau i samfundet. Er renten fast, kender du renten i hele obligationens løbetid.


70 Visninger
 Obligationer 
Q

Hvordan tjener jeg penge på en obligation?


Se svar >
A
Tilbagebetalingen sker gennem udtrækninger. Når en obligation bliver udtrukket, betyder det, at du får udbetalt en del af det beløb, du har investeret. Det sker, når fx boligejerne løbende afdrager på eller
indfrier lånet, der ligger bag obligationsudstedelsen.

Afkastet på en obligation består af rentebetalinger samt af en kursgevinst eller et kurstab ved et salg eller en udtrækning.

Både renter og udtrækninger falder på bestemte tidspunkter i obligationens løbetid. Hvordan og hvornår afhænger af, om lånet bag obligationen, betales tilbage som annuitetslån, serielån eller stående lån.


116 Visninger
 Obligationer 
Q

Hvad er en obligattion?


Se svar >
A
Når du køber en obligation, køber du en aftale om en række tilbagebetalinger. For det er faktisk sådan, at når der udstedes en obligation, ligger der altid et lån til grund for den. Køber du fx en statsobligation, giver du i teorien et lån til staten. Det betaler staten så dig en rente for.

 

Derudover får du tilbagebetalt et eller flere afdrag. Afdragene bliver enten betalt tilbage løbende i form af udtrækninger, eller du får hele obligationens pålydende værdi retur, når den udløber.


66 Visninger
 Obligationer 
Q

Hvordan får SKAT information om min investeringer?


Se svar >
A
Du skal selv oplyse dine gevinster og tab ved salg af aktier og investeringsforeningsbeviser til SKAT.

Hvis du løbende betaler skat af dine værdipapirer, selv om du ikke har solgt dem, skal du oplyse SKAT om gevinsten eller tabet. Du beskattes her efter lagerprincippet.

Læs mere om beskatning af dine investeringer hos SKAT


239 Visninger
 Aktier 
Q

Hvad koster det at handle aktier?


Se svar >
A
Du betaler kurtage til Nordea, når du handler aktier. Kurtagen på nordiske aktier er 0,10% af kursværdien. Dog minum 29 kr. Amerikanske aktier koster 0.50% i kurtage, minimum 100 kr. Mens aktier fra EU-lande koster 0,60% i kurtage, minimum 150 kr.

For at handle udenlandske værdipapirer i Nordea skal du have et udenlandsk depot. Det koster ikke noget at få oprettet et depot. Men du betaler gebyr af den gennemsnitlige kursværdi i depotet. Gebyret pr. år er på 0,16% af den gennemsnitlige kursværdi + moms.  Hvis depotet er tomt i opgørelsesperioden, betaler du intet gebyr.

Læs mere om priser


153 Visninger
 Aktier 
Q

Hvad skal jeg holde øje med, når jeg investerer?


Se svar >
A
Allerførst anbefaler vi, at du tager et møde med din bankrådgiver for at få klarlagt din investeringsprofil.


Når du så efterfølgende vælger dine aktier, er der flere forhold, du skal kigge på. Du skal først beslutte, hvor stor en andel af dine penge, du vil investere i aktier i forhold til obligationer. Derefter skal du tage stilling til, hvilken fordeling dine aktier skal have mht. sektorer og landefordeling. Først derefter skal du kigge på, hvilke aktier der er interessante.

Når du vælger den enkelte aktie, bør det ske ud fra forventninger til selskabets fremtidige drift og indtjening. Det vurderer du ved at se på virksomhedens styrker og svagheder og på de forretningsmæssige trusler og muligheder for virksomheden. Undersøg også de markedsmæssige forhold. Hvordan er konkurrencen i sektoren og levetiden for selskabets produkter? Og hvor afhængig er selskabet af sine vigtigste kunder og leverandører?

Endelig bør du se på, om selskabet arbejder i aktionærernes interesse. Det kaldes også "shareholder value", og betyder, at selskabet nøje overvejer, hvilke konsekvenser større beslutninger har for aktionærerne.

Shareholder value kan for eksempel være, når virksomheden:

  • Beslutter sig for at frasælge aktiviteter, der ikke bidrager med et positivt afkast tilaktionærerne
     
  • Udlodder ekstraordinært stort udbytte for at undgå at ligge inde med for store pengebeholdninger, der ikke skal bruges til at udvide aktiviteterne.

97 Visninger
 Aktier 
Q

Jeg ønsker at investere for et mindre beløb. Skal jeg vælge aktier?


Se svar >
A
Du kan naturligvis købe aktier uanset størrelsen på din formue. Men når du vil investere for mindre beløb, er det en fordel at købe en andel i en investeringsforening i stedet for enkelte aktier.

Fordelen ved investeringsforeninger er, at du får god spredning på din investering, og løbende overvågning af aktieporteføljen.

Læs mere om investering i investeringsforening


154 Visninger
 Aktier 
Q

Har Nordea nogle investeringsråd?


Se svar >
A
Der er to gode råd, som du bør følge, når du investerer i aktier.

De er:

  • Investér langsigtet:
    Fordelen ved at investere på langt sigt er, at kortsigtede kursudsving får mindre betydning for ditafkast. Samtidig viser den historiske kursudvikling, at når du investerer over en periode på mindst 3 år, vil afkastet med stor sandsynlighed være positivt.
     
  • Spred risikoen:
    Køb aktier i flere forskellige selskaber, flere forskellige sektorer og flere forskellige lande.

    Når du køber aktier i flere forskellige selskaber betyder det, at den samlede værdi af investeringen vil udvikle sig mere stabilt, dvs. uden de samme store kursudsving som kan opleves på en enkelt
    aktie. 

    Du skal også sprede dine dine investeringer over flere forskellige sektorer. Både for at mindske sektorrisikoen, men også fordi enkelte sektorer har en væsentlig højere risiko end andre. For eksempel er
    kursudsvingene i teknologisektoren meget større end sektoren "Stabilt forbrug".

    Endelig bør du også sørge for at investere i udenlandske aktier. Primært fordi den økonomiske udvikling oftest ikke er ens fra land til land. Specielt kan der være store forskelle mellem regioner, fx mellem
    Europa og Asien.

121 Visninger
 Aktier 
Q

Hvad er risikoen ved at investere i aktier?


Se svar >
A
Den risiko, du løber, ved at investere i aktier kan grundlæggende opdeles i selskabs- og markedsrisiko.

 

Selskabsrisikoen er en risiko, der er unik for det enkelte selskab. Eksempelvis kan et teknologiselskab blive udsat for, at en konkurrerende teknologi påvirker indtjeningen kraftigt i negativ retning. Eller det kan vise sig, at ledelsen i et selskab ikke har tilstrækkeligt styr på virksomhedens drift, og selskabet derfor kommer i problemer.

Markedsrisikoen er fælles for alle selskaber eller en gruppe af selskaber. Eksempelvis har de fleste virksomheder en højere indtjening i en højkonjunktur end i en lavkonjunktur, og samtidig er investorerne mere optimistiske i en højkonjunktur. Derfor vil en afmatning i den økonomiske aktivitet have en generel negativ indvirkning på aktiekursen i hovedparten af selskaberne.

Man kan underopdele markedsrisikoen på forskellige måder. Ofte bruges en opdeling i lande- og sektorrisiko.

Landerisikoen dækker over, at den økonomiske situation i de enkelte lande er forskellig. Eksempelvis kan et land i Asien godt være i økonomisk krise, mens et land i Europa er i fremgang. I det tilfælde vil et selskab med afsætning til det asiatiske land opleve en økonomisk nedgang på det marked, mens en anden virksomhed med afsætning til det europæiske marked ikke bliver berørt af nedgangen i Asien.

Sektorrisikoen er et udtryk for, at selskaber i samme sektor kan blive udsat for noget, der generelt reducerer indtjeningen i sektoren. Eksempelvis kan sundhedsmyndighederne forbyde et tilsætningsstof, som er en vigtig del af medicinalsektorens produkter. Den må så finde et andet middel, som måske gør produktionen dyrere. De højere omkostninger giver et fald i indtjeningen, hvilket kan resultere i lavere aktiekurser.


68 Visninger
 Aktier 
Q

Hvad er fordelen ved børsnoterede aktier?


Se svar >
A
Fordelen ved at investere i børsnoterede selskaber i stedet for unoterede selskaber er, at selskabets aktier kan købes og sælges, når du har behov for det. Den kurs, aktien bliver handlet til, er samtidig et udtryk for selskabets værdi på baggrund af forventningerne til selskabets fremtidige indtjening.

Når du investerer i et dansk børsnoteret selskab, kan du få aktierne noteret på navn. På den måde ved virksomheden, at du har aktier hos den, og du modtager automatisk regnskaber og anden information.


70 Visninger
 Aktier 
Q

Hvad er forskellen på aktier og obligationer?


Se svar >
A
Aktiekurserne svinger normalt mere end kurserne på obligationer. Derfor løber du generelt en større risikiko, når du investere i aktier, end når du investerer i obligationer.

Til gengæld kan du også forvente, at aktier giver et afkast, der på langt sigt er højere end det, du får fra obligationer. men aktiekurserne kan selvfølgelig også falde, og så risikerer du at tabe penge.


72 Visninger
 Aktier 
Q

Hvordan tjener jeg penge på aktier?


Se svar >
A
Afkastet på aktieinvesteringer kommer primært fra kursstigninger og sekundært fra udbytter. Det er især forventningerne om stigende aktiekurser, der får mange til at investere i aktier.

Normalt bliver der udloddet udbytte til aktionærerne. Udbyttets størrelse bliver hvert år bestemt på selskabets generalforsamling. Generalforsamlingen kan vedtage, at der ikke betales udbytte, hvis virksomheden fx har underskud eller brug for kapital til nye investeringer. Derfor betaler virksomheder i kraftig vækst ofte lavt eller intet udbytte.

Køber du mange forskellige aktier, vil der være stor forskel på afkastene fra de enkelte aktier, og selvom et enkelt selskab skulle falde kraftigt eller i værste fald gå konkurs, kan du stadig godt have et samlet
afkast, der er tilfredsstillende.


209 Visninger
 Aktier 
Q

Hvad er en aktie?


Se svar >
A
Når du køber en aktie, bliver du medejer af den virksomhed, du investerer i. Der findes både børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder. Som medejer kan du deltage i selskabets generalforsamling og derved gøre din indflydelse gældende, uanset om selskabet er børsnoteret eller ej. Udgangspunktet her er børsnoterede aktieselskaber, både danske og udenlandske.

119 Visninger
 Aktier