Den 1. januar 2008 trådte en ny arvelov og nye regler for begunstigelse på livsforsikringer og pensionsordninger i kraft.
De væsentlige ændringer er, at:
- de nye regler tilgodeser ægtefælle
- du får mulighed for at bestemme over mere af din formue ved testamente
- du kan begrænse børns arv
- samlevende får mulighed for at arve hinanden, som var de ægtefæller, ved at oprette et særligt testamente
- samlever er omfattet af begunstigelsesbegrebet "nærmeste pårørende", når du ændrer begunstigelse eller opretter en ny pensionsordning eller livsforsikring med "nærmeste pårørende".
- generationsskifte tilgodeses.
Der sker ikke ændringer i selve arverækkefølgen, hvor tvangsarvinger stadig er ens ægtefælle og livsarvinger, dvs. børn, børnebørn mv.
Et testamente er vigtigt, når du selv vil bestemme, hvem der skal arve dig og med hvor meget. Du kan kalde det din "sidste vilje". Lovændringerne er en god grund til at sætte sig ind i de nye regler og forholde sig til ens egen situation.Her er blot nævnt nogle af de væsentlige ændringer i til inspiration.
Familien
Har du ægtefælle og børn, er ægtefællens tvangsarv forhøjet fra 1/3 til 1/2 af, hvad der falder i arv. Er der ingen livsarvinger, arver ægtefællen fortsat det hele.
Har I både fællesbørn og særbørn, kan et testamente sikre, at arven tilfalder dem, der har brug for pengene efter et dødsfald, og at midlerne ikke blot ender i et forvaltningsinstitut.
Den nye lov gør det muligt at begrænse arven til børn til 1 mio. kr. ved at bestemme det i et testamente. Reglen er relevant i større boer, fx ved generationsskifte af en familieejet virksomhed, hvor udredningen af en tvangsarv kunne skabe problemer for virksomhedens videre drift.
Tvangsarven til livsarvinger kan nu kun båndlægges, til barnets er 24 år, hvis det bestemmes i testamente.
Tvangsarv og friarv
De nye arveregler giver mulighed for, at du kan råde over 3/4 af det, der falder i arv, ved at oprette et testamente. Det kaldes friarven. Den sidste 1/4 er tvangsarven, som går til livsarvinger og/eller ægtefælle.
Har du ingen livsarvinger eller ægtefælle, kan du oprette et testamente og bestemme over hele din formue. Har du ikke oprettet et testamente, skal din formue fordeles i henhold til arveloven.
Samlevertestamente
En samlever har ikke automatisk arveret. Men samlevende har fået mulighed for at arve hinanden, næsten som var de gift. De kan dog ikke benytte reglerne om uskiftet bo. De nye regler gør det muligt for samlevende at oprette et udvidet samlevertestamente.
For at kunne oprette et udvidet samlevertestamente skal parret
• enten have levet sammen i et ægteskabslignende forhold i 2 år
• eller have fælles bopæl og vente, have eller have haft fælles barn.
Den mulighed bør langt de fleste af de ca. 300.000 papirløse par i Danmark benytte sig af. Det giver tryghed og mulighed for, at samlevende i langt højre grad kan blive i boligen og opretholde samme levestandard sammen med eventuelle børn.
Pensioner og livsforsikringer
Ændringerne i forsikringsaftaleloven og pensionsopsparingsloven har betydet, at samlevere er blevet omfattet af begunstigelsesbegrebet "nærmeste pårørende". Rækkefølgen for "nærmeste pårørende" er
- ægtefælle
- samlever
- børn
- i henhold til testamente
- arveloven.
Ved samlever forstås, at man har fælles bopæl og venter, har eller har haft fælles barn, eller man har levet sammen på den fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste 2 år før dødsfaldet.
Nærmeste pårørende indsættes automatisk på nye pensioner og livsforsikringer oprettet efter 1. januar 2008. Ønsker du at benytte den nye definition på dine øvrige ordninger, skal du kontakte din pensionsleverandør.
Begunstigelser, der indsættes efter 1. januar 2008, kan anfægtes af livsarvinger og ægtefælle. Anfægtelsen sker efter skønsprægede regler, hvis skifteretten vurderer, at begunstigelsen er urimelig i forhold til livsarvingen eller ægtefællen.
Rådgivning
De nye regler giver dig anledning til at få et servicetjek af, hvordan dine forhold ser ud. Du kan stille dig selv følgende spørgsmål:
• Hvordan ser den økonomiske situation ud, når jeg dør?
• Hvor meget efterlader jeg?
• Hvem skal arve mig?
• Hvem er indsat som begunstiget på mine pensioner og forsikringer?
• Skal arven efter mig være særeje for arvingen?
Hvad gør jeg nu, vil du sikkert spørge. Vi anbefaler, at du starter med at få et overblik over dine ønsker og behov, og derefter søger rådgivning.
Nordea har speciale i at rådgive om økonomiske sammenhænge. Hvis du har brug for rådgivning om familie- og arveret, opfordrer vi dig til at søge hjælp hos en advokat.
Hvis du benytter en advokat, skal du sikre dig, at advokaten har erfaring i at arbejde med familie- og arveret. Advokater er ofte specialister inden for få områder, så selvom en advokat er dygtig i erhvervsret, er det ikke det samme som at være god til at rådgive om arveret.
