Fakta om livrente
Du har mulighed for følgende kombinationer af livsvarig livrente:
Med garanti
Livrenten udbetales livsvarigt. Når du dør, og garantiperioden ikke allerede er udløbet, vil der ske udbetaling i garantiperioden til dine arvinger.
Med to liv
Er du gift eller samboende, kan du købe dækning til jer begge. Det betyder, at livrenten udbetales, så længe du eller din ægtefælle/samlever er i live.
Med to liv og garanti
Livrenten udbetales livsvarigt. Når både du og din ægtefælle/samlever dør, vil der ske udbetaling i garantiperioden, hvis ikke garantiperioden allerede er udløbet.