Livsforsikring som engangssum
Der er flere muligheder for at sikre dine efterladte økonomisk. Med en livsforsikring kan du sikre din ægtefælle eller din samlever, og med en børnerente kan du sikre dine børn.
Fakta om Livsforsikring
- Tegningsregler. Ved tegning skal du være mellem 18 og 59 år. Udløbsdatoen må tidligst være, når du fylder 60, og senest ved 75 år. Du skal afgive helbredsoplysninger ved tegning
- Dækning. Minimum 100.000 kr. Der er i princippet ingen øvre grænse
- Præmiefritagelse. Der skal ikke betales præmie til forsikringen, hvis din erhvervsevne er nedsat med mindst 2/3 af den fulde erhvervsevne i enhvert erhverv i mere end 3 måneder*
- Præmie og skat. Præmien er fradragsberettiget og kan enten betales fra din kapitalpension eller din lønkonto. Tegner du en forsikring, som udbetales uden at der skal betales afgift, er der ikke fradrag for præmien
-
Udbetaling. Forsikringen kommer til udbetaling som en engangssum, hvis du dør før den aftalte slutdato
Har du haft skattefradrag for præmien, eller er den betalt fra din kapitalpension, skal udbetalingen fratrækkes 40 pct. statsafgift. Udbetalingen er statsafgiftsfri, hvis du ikke har haft skattefradrag for præmien. Der skal eventuelt betales boafgift
*)Præmiefritagelsen begynder 3 mdr. efter din erhvervsevne er nedsat, og den fortsætter så længe erhvervsevnen er nedsat som nævnt. Dog længst til den aftalte slutdato for præmiebetaling eller din død forinden.