Nordea logotype

Udskrevet 2012.02.11

Indekskontrakt

Indekskontrakter har ikke kunnet oprettes siden 1971

Indekskontrakter er pensionsopsparing, som pristalsreguleres. Den årlige indbetaling reguleres, så købekraften pr. kontrakt ved udbetaling svarer til 500 kr.s værdi i 1956. Ud over renten yder staten et indekstillæg i udbetalingsperioden.

De kontrakter, som er oprettet, kan fortsætte uændrede. Du skal fortsætte indbetalingerne på indekskontrakterne frem til folkepensionsalderen, for at bevare retten til at få statens indekstillæg.

Fakta om indekskontrakter

  • Der er fuld fradragsret for den årlige indbetaling
  • Udbetaling starter, når du fylder 67 år
  • Fylder du 60 år efter 1. juli 1999, kan du vælge at fremrykke udbetalingsstart til 65 år. Den årlige udbetaling fra kontoen og statens indekstillæg vil så blive mindre
  • Indeksudbetalinger sker månedligt i en periode på mellem 10 og 15 år. Udbetalingsperioden er aftalt på oprettelsestidspunktet og kan ikke ændres
  • Udbetaling fra kontoen og statens indekstillæg beskattes som personlig indkomst. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag
  • Kontoen udbetales ved din død til boet, og det er ikke muligt at indsætte begunstigede
  • Det er muligt at ophæve indekskontrakterne på en gang, mod at betale afgift til staten. Samtidig mister man de fremtidige indekstillæg fra staten
  • Opsparingen kan placeres på kontantkonto med variabel eller fast rente.
    Der skal betales pensionsafkastskat af alle renter fra pensionsordninger. Den del af opsparingen, som er opsparet inden udgangen af 1982, er friholdt for pensionsafkastskat