Ægtepagter

Oprettelsen af en ægtepagt er specielt relevant, hvis du skal giftes. Men det kan også være klogt at overveje en ægtepagt, hvis du allerede er gift og kan nikke genkendende til en af de flg. situationer:

• Du eller din ægtefælle har børn fra tidligere ægteskab
• Der er en stor forskel i din og din ægtefælles positive formue
• Den ene af jer har en stor gæld
• Den ene eller begge er selvstændigt erhvervsdrivende
• Pensionsopsparing skal deles ved skilsmisse 
• I vil give hinanden store gaver

I ægteskabet

Når man gifter sig, er alt, hvad man medbringer og erhverver sig i ægteskabet i udgangspunktet fælleseje. Det får reelt først betydning den dag formuefællesskabet ophører som følge af bodeling ved separation, skilsmisse eller død.

I hverdagen råder hver ægtefælle over sine egne værdier fx løn og genstande, som man har købt for egne midler. Har man købt en cykel, er det i princippet kun én selv, der kan benytte den. Det er den dag formuefællesskabet ophører, at man skal dele de positive værdier med hinanden, så hver ægtefælle får halvdelen af fællesformuen.

Under ægteskabet har særejeformerne ikke den store betydning. Man råder over hver sit og hæfter for sin egen gæld.

Hvis man giver sin ægtefælle en særlig stor gave, bør man oprette en såkaldt gaveægtepagt, hvis værdien repræsenterer en væsentlig del af gavegiverens formue, fx dyre smykker, pelse eller fast ejendom. Gaveægtepagten er et bevis for, hvem der ejer hvad ægtefællerne imellem. Der kan blive brug for dette bevis, hvis fx gavegiverens kreditorer vil gøre udlæg i gavegiverens værdier.

Separation og skilsmisse

I tilfælde af separation og skilsmisse kan man sikre sig, at bestemte værdier skal følge én og ikke deles med den anden ægtefælle ved at lave skilsmissesæreje. Det betyder, at ægtefællen beholder de aftalte værdier, når boet skal deles. I tilfælde af død vil værdierne være fælleseje. Det vil være relevant, hvis man medbringer store værdier i ægteskabet og ikke ønsker, at den anden ægtefælle skal have del i dem ved skilsmisse, men hvor værdierne skal være fælleseje ved død.

En anden mulighed er at oprette fuldstændigtsæreje, der sikrer, at værdierne holdes udenfor bodelingen ved både skilsmisse og død uden at skulle dele med den anden. Det er relevant, hvis  man ønsker, at værdierne ikke skal deles med børn eller børnebørn ved sin ægtefælles død.

Pensionsordninger er et formuegode i ægteskabet, som efter de nye regler pr. 1. januar 2007 i hovedreglen ikke skal deles ved separation og skilsmisse. Ønsker ægtefællerne, at pensionsordningerne skal deles, skal det bestemmes i ægtepagten, at ordningerne er fælleseje. Dette er særligt relevant, når der tages lån i fast ejendom og pengene bliver skudt ind på den ene ægtefælles pensionsordning.

Værdierne i en selvstændig virksomhed er en del af den fællesformue og skal deles med ægtefællen ved skilsmisse. Ønsker man at sikre sig, at virksomheden kan videreføres uændret efter en skilsmisse, skal der oprettes skilsmissesæreje over disse værdier.

Dødsfald

Udover at oprette et testamente kan man også via en ægtepagt sørge for, at den længstlevende ægtefælle vil stå bedre økonomisk ved den ene ægtefælles død. Ægtefællerne kan bestemme, at værdierne skal være længstlevendes fuldstændige særeje. Kombinationssæreje er en kombination af de forskellige muligheder for særeje. Det kan fx være, at der skal være skilsmissesæreje under ægteskabet, mens der er fuldstændigt særeje for længstlevende ægtefælle ved den enes død.

Oprettelse af ægtepagt

En ægtepagt er en skriftlig aftale, der underskrives af begge ægtefæller. Ægtepagten skal tinglyses i ægtepagtregistret i personbogen i Århus, før den er gyldig.

Man kan selv udforme en ægtepagt, men det er i reglen en god idé at kontakte en advokat for at få rådgivning og vejledning. Det centrale i en ægtepagt er at få de forskellige værdier og ejerforhold identificeret korrekt og hvilke typer særeje, der skal knyttes til de enkelte genstande. Det vil derfor ofte være uhensigtsmæssigt at bruge standarddokumenter.

Tinglysningskontoret har ikke pligt til at kontrollere, at alt er gyldigt og ægtepagten skal ikke underskrives af vidner.

Hvad koster en ægtepagt?

Honoraret for oprettelse af en ægtepagt afhænger af, hvor kompliceret indholdet af ægtepagten er, og hvor meget tid advokaten skal bruge på sagen. Det er en god idé at spørge advokaten på forhånd, hvad honoraret vil blive. Honoraret starter typisk fra 1.500 kr.og opefter. Tinglysningsafgiften udgør 1.400 kr. til personbogen.

Når du alligevel er til møde med din advokat så husk at tale om dit behov for at oprette testamente – eller om dit gamle testamente trænger til at blive rettet til. Du kan læse mere om testamenter her.