Nordea logotype

Udskrevet 2010.09.09

Midlertidig udligningsskat på store pensionsordninger

Folketinget har netop vedtaget en lov, der vil medføre en ekstra skat på større pensionsudbetalinger. For nogle vil det være en fordel at udskyde pensionstidspunktet – eller forlænge udbetalingsperioden.

Rammes du af udligningsskatten?

  • Udelukkende pensionsopsparere født i 1959 eller tidligere rammes af udligningsskatten
  • Årlige pensionsudbetalinger under 362.900 kr. inkl. folkepension og ATP berøres ikke
  • Ved den rette pensionsplanlægning er det muligt at undgå/begrænse udligningsskatten.

Hovedpunkterne omkring udligningsskatten:

  • Udligningsskatten udgør 6 pct. med virkning fra 2011.
  • - Fra 2011 – 2014 er satsen 6 pct.
    - Fra 2015 – 2020 sænkes skatten med 1 procentenhed årligt. Udligningsskatten er dermed fuldt udfaset i 2020.

  • Udligningsskatten skal kun betales af samlede pensionsudbetalinger over et bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau) (inkl. Folkepension og ATP)
  • Beregningsgrundlaget kan ikke nedbringes ved indbetaling til pensionsordninger.
  • Udnytter den ene ægtefælle ikke sit bundfradrag, kan der overføres op til 121.000 kr. (2010-niveau) til den anden ægtefælle. Bundfradraget reduceres af anden personlig indkomst (pension, løn mv.). 

Eksempel:

Har en ægtefælle en indtægt fra en ratepension med årlig udbetaling på 40.000 kr., udover folkepensionens grundbeløb på 65.376 kr. og ATP på 24.200 kr. er den samlede indtægt på 129.576 kr. Herved overstiger den bundfradraget på 121.000 kr. og der er derfor ikke noget bundfradrag at overføre til den ægtefælle, der betaler udligningsskat.

Hvilke pensionsordninger er omfattet:

  • Følgende løbende pensionsudbetalinger er omfattet:  

     -Ratepensioner, livrenter, Indeksopsparing, Folkepensionens grundbeløb, ATP, Tjenestemandspensioner, samt andre tilsagnsordninger. Gælder både private og firmapensionsordninger.

      -Udbetaling af pensionsordninger til efterlevende ægtefæller/samlever og efterlevende barn.

  • Udligningsskatten pålægges ikke udbetalinger fra kapitalpensionsordninger, invalidepension samt efterløn.

Vil du undgå eller begrænse udligningsskatten, kan du:

  • Strække dine pensionsudbetalinger over en længere periode (10-25 år), så udbetalingerne udgør mindre end bundfradraget på 362.800 kr. (Inkl. Folkepension og ATP)
  • Overføre hele eller en del ad din ratepension til en livsvarig livrente (muligt også efter en del af din ratepension er påbegyndt)