Nordea logotype

Udskrevet 2012.02.13

Pensionsliv - hvornår og hvordan

8. april 2008

Knap hver anden af os vil på pension, inden vi fylder 65 år. Men når vi nærmer os pensionen, skifter vi ofte mening og arbejder lidt længere. Kvinder kvitter i høj grad jobbet, når partneren er på pension. Tanker om økonomien i seniortilværelsen gør over halvdelen urolige. Dog er det kun én ud af fire, der fortryder, at de ikke satte skub i deres opsparing lidt tidligere.

Livsstilen på pension vil mænd i højere grad end kvinder betale for ved at tære på opsparingen. Inden pensionen drømmer især kvinderne om en mere bekvem bolig. Flytter vi ikke i tide, bliver det dog ikke til noget. Det viser en undersøgelse gennemført af Synovate for Nordea. Læs hele undersøgelsenPDF.

Manden bestemmer, hvornår vi går på pension

Mange gør alvor af drømmen om at forlade jobbet, længe inden de fylder 65 år, fordi de har råd til det. Kvinder vil tidligere på pension end mænd, og en partner på pension får 4 ud af 10 kvinder til at kvitte jobbet. Pensionsplanerne ænder sig noget med alderen. Jo ældre vi bliver, jo mere villige er vi til at blive i arbejde. Er vi mellem 60-64 år, er det hver tredje kvinde og 2 ud af 5 mænd, der vil blive ved med at arbejde, så længe de kan. Økonomi er vigtig, men ikke den eneste grund til at vente med pensionen. Manglende fremtidsplaner, større bekymring eller stort ansvar får os til at holde fast i jobbet. Lav løn, mange år på arbejdsmarkedet eller mange fritidsplaner trækker os hjemad.

Privatøkonomien gør os urolige

Over halvdelen er urolige ved tanken om deres privatøkonomi i seniortilværelsen. Men uroen aftager, når det bliver alvor. Samtidig mener 3 ud af 4, at de vil kunne klare sig selv økonomisk, hvis det bliver nødvendigt. 2 ud af 3 mener, at de får råd til at betale for hjælp til rengøring, når de bliver ældre, og hver tredje mener, at der også bliver råd til at købe privat pleje, hvis det behov opstår.

Spar rigtigt op

Hver fjerde af os fortryder, at vi fik sparet for lidt op til pension eller ikke kom i gang i tide. Blandt lejere og personer med lav indkomst er det helt op til hver tredje. Men opsparing har mange former, og mænd er i højere grad end kvinder parate til at forsøde privatøkonomien i seniorårene ved at tære på opsparingen fx ved at ”spise af murstenene”.

Det stemmer godt med, at 9 ud af 10 mener, at det er bedre, at vi bruger penge på at opfylde egne behov og drømme, selv om vi dermed efterlader mindre eller slet ingen arv til familien. Og privatøkonomien er i det hele taget i forandring. 4 ud af 5 mener, at det er bedre at forære penge væk i levende live end at vente, og meget tyder på, at vi gør alvor af dette, idet en del af os faktisk giver penge til både børn og børnebørn hver eneste måned.

Flyt i tide

En bekvem bolig tæt ved servicemuligheder, det er især en drøm for kvinder og nordjyder. Men skifter vi ikke bolig i tide, er det sandsynligt, at det ikke bliver til noget. Med alderen vil vi nemlig helst blive boende der, hvor vi allerede bor, og mænd er sværere at flytte end kvinder.

Gode råd om livet på pension

  • Skaf overblik over din økonomiske fremtid ved at sætte tal på dine behov og mål
  • Start din opsparing i tide
  • Hold møde med bankens rådgiver, hvis du vil ændre din pension, eller der sker vigtige ændringer i dit liv

Nyttige links



 

-   Forbrugerråd   -
- - - - -
- -
-

Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen præsenterer undersøgelser og analyser om privatøkonomien til offentligheden og medier.


Kontakt:


Telefon 3333 6889
Mobil     6155 8181
Send en mail

 

-
-