Nordea logotype

Udskrevet 2010.07.30

Om pensionsberegneren

"Nå dit pensionsmål" er en beregner, der nemt og hurtigt giver dig overblik over din pension. Der er tale om en generel beregning, og da pensionsordninger er individuelle, vil vi anbefale dig at mødes med en af vores rådgivere for at tale om din pension og dine konkrete behov. Uanset om du allerede er kunde i Nordea eller ej, kan du bestille et møde med en af Nordeas rådgivere via "Kontakt mig nu" i pensionsberegneren.

Vi baserer beregningen på følgende:

Folkepension og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

  • Folkepensionens grundbeløb på 65.376 kr. årligt (i 2010)
  • Fuld ATP-ydelse på 27.300 kr. årligt (i 2010)

Afkast på investering

  • Ved beregning af "eksisterende pensionsopsparing", "årlig indbetaling til pension", "eksisterende anden opsparing" og "årlig indbetaling til anden opsparing" er det forudsat, at der investeres 55% i aktier og 45% i obligationer
  • Årligt afkast på aktier: 8,2% (ifølge Nordeas forventninger)
  • Årligt afkast på obligationer: 3,9% (ifølge Nordeas forventninger)

Inflation

  • Årlig inflation: 2,0% (standardforudsætning fra Finansrådet)

Belåning af bolig

  • Ved belåning af bolig med anvendes en årlig omkostningsprocent (ÅOP) på 6%. (Bemærk at ÅOP for Nordea Prioritet afhænger af placeringen i Nordeas Fordelsprogram)
  • Friværdien udbetales over den valgte udbetalingsperiode. For at omregne friværdien til et bruttobeløb anvendes en skattesats på 40%

Skat

  • Pensionsafkastskat (PAL-skat): 15%
  • Skattesats ved udbytte og kursgevinster: 28% (forudsætter at det samlede beløb ikke er højere end 48.300 kr. (i 2010)
  • Den anvendt skattesats på obligationer er 33%, (forudsætter negativ kapitalindkomst)
  • Til omregningen af "eksisterende anden opsparing" og "årlig indbetaling til anden opsparing" til et bruttobeløb anvendes en skattesats på 40%

Årlige omkostninger

  • Omkostningerne består af administrationsgebyr, depotgebyr, kurtage osv
  • Omkostninger ved obligationer på 0,75% af saldo
  • Omkostninger ved aktier på 1,25% af saldo
  • Omkostningerne trækkes fra afkastet

Pension

  • I beregneren kan man få folkepension som 65-årig, dog gælder der specielle regler, hvis man er født efter 01.01.1959. Se Social.dk - Vejledning om folkepension efter lov om social pension

Bolig

  • Boligens værdi stiger i takt med inflationen
  • Boliggælden forbliver uændret

Alle beløb afrundes og er i nutidsværdi, dvs. opgjort i en købekraft svarende til i dag.

En del af forudsætningerne afhænger af den fremtidige økonomiske udvikling, justeringer i skattesatser mv. og kan således vise sig ikke at holde stik. Andre forudsætninger afhænger af dine personlige økonomiske forhold, alder mv. og er således ikke nødvendigvis korrekte for dig. Hvis forudsætningerne viser sig ikke at være rigtige for dig eller ikke at holde stik, vil resultatet kunne afvige markant fra beregningen. Resultatet er derfor alene vejledende, og Nordea tager forbehold for fejl og mangler i beregningen. Kontakt os, hvis du ønsker et konkret tilbud.