Nordea logotype

Udskrevet 2010.09.09

Rejse

Rådgivning om rejseforsikring BestilÅbner i nyt vindue

Tryghed på rejsen

Du har brug for mere end dit sygesikringsbevis, når du rejser på ferie i Europa. Den offentlige rejsesygesikring dækker, så du kan blive behandlet, hvis du bliver syg eller kommer til skade i ferien, men den dækker ikke længere hjemtransporten i forbindelse med sygdom og tilskadekomst. Den dækker heller ikke, hvis du bliver kaldt hjem til Danmark pga. sygdom hos familien derhjemme eller hvis du rejser uden for Europa.

En årsrejseforsikring er et godt supplement til den offentlige rejsesygesikring. Den dækker rejser af op til 60 dages varighed, og omfatter både dig og din husstand – uanset om I rejser sammen eller hver for sig.

Du vælger selv om årsrejseforsikringen skal dække i Europa eller i hele verden. Uanset hvad du vælger dækker forsikringen ferierejser, også i Danmark, ferie i forbindelse med firmarejser og studieophold, når du studerer i udlandet.

Fakta om årsrejseforsikring

Årsrejseforsikringen består af en grunddækning og 2 tilvalgsdækninger:

  • Årsrejse, som bl.a. dækker behandling af akut opstået sygdom og tilskadekomst, hjemtransport, hjemkaldelse, tilkaldelse og sygeledsagelse samt erstatning ved bagageforsinkelse. Den dækker også evakuering, eftersøgning og redning og mulighed for erstatning af rejseomkostninger ved fx sygdom eller hjemkaldelse.
  • Rejsegaranti er en tilvalgsdækning, som giver mulighed for erstatning af rejseomkostninger, hvis dit formål med ferien bliver ødelagt pga. knoglebrud, forvridninger og forstrækninger. Evt. udgifter til fx lejet udstyr, instruktør og udflugter dækkes også. Rejsegaranti er med på årsrejse Verden.
  • Afbestillingsforsikring er en tilvalgsdækning, som dækker dine rejseomkostninger, hvis du bliver forhindret i at rejse pga. fx akut sygdom, dødsfald, skilsmisse, afskedigelse, brand i egen bolig eller virksomhed. Hvis dit rejsemål bliver udsat for terrorisme, epidemier eller naturkatastrofer eller hvis rejsens formål aflyses. Det kan fx være en koncert, teaterforestilling eller besøg hos venner eller familie, der bliver alvorligt syge. Den dækker ligeledes afbestilling af ferierejser i Danmark.

Har du behov for yderligere dækning?

Skal du rejse i mere end 60 dage, eller skal du arbejde i udlandet – kan du købe særlige rejseforsikringer, der passer til disse behov. Kontakt din Nordea filial.

Særlige omstændigheder når du rejser

Ulykkesforsikring

Langt fra alle er ulykkesforsikret - er du? Forsikringen kan lette de økonomiske problemer, en ulykke kan medføre. Ulykkesforsikringen dækker både i Danmark og i udlandet.

  • Har du planer om på din ferie at leje scooter eller motorcykel, eller deltage i farlige sportsaktiviteter som fx. bjergbestigning, rafting mv. - skal du tjekke om din ulykkesforsikringen dækker. Har du tegnet Årsrejseforsikringen hos Tryg, dækker den ovenstående aktiviteter med en fastsat sum ved varigt mén.

Familiens Basisforsikring

  • Den indeholder en rejsegodsdækning, som dækker bl.a. tyveri af de ting du tager med på ferien. Det kan fx være mobiltelefonen eller kufferten. Forsikringen dækker også ansvarsskader, dvs. hvis du kommer til at gøre skade på andre eller andres ting. Dækningerne gælder i hele verden i op til 3 måneder.

Vær opmærksom på:

Hvis du skal leje bil, scooter, motorcykel, knallert, motorbåd, vandscooter eller lignende, så sørg for, at der er tegnet ansvars- og kaskoforsikring. Dine egne forsikringer dækker ikke, hvis der sker en skade.

< du hvis afrejsen, inden vurdering individuel en foretaget få derfor bør Du forsikringsdækning. din på indflydelse kan sygdom>

  • Har en bestående sygdom
  • Regelmæssigt tager lægeordineret medicin
  • For nylig har været hospitalsindlagt