Kortløsning - Københavns Kommune

KBH kommune logo

Københavns Kommune har indgået en aftale med Nordea om nedenstående betalingskort. Kortene er lavet specifikt til Københavns Kommune og vil derfor på nogle områder adskille sig fra Nordeas standard-kort. Ønsker du at ansøge om et eller flere af nedenstående kort (skal godkendes af nærmeste leder), skal du bruge de blanketter, der er her på siden.

Ved spørgsmål kontakt:

Koncernservice på 70 80 80 00 eller via Opgaveportalen

Firmadankort

Ønsker du et firmadankort skal du udfylde blanketterne Ansøgning, Fuldmagt og Opret firmadankort og sende dem til Koncernservice.

Firmadankort er for dem, der har behov for et kort, der kan bruges i detailhandelen og til småindkøb. Det kan fx være en børnehave, der har brug for et kort til indkøb af dagligvarer m.m.    

Anvendelsesmulighederne for firmadankort er de samme som for almindelige dankort.

Der gælder særlige kortholderregler for firmadankort. Du finder links til disse i højre side.

Firmadankort er et betalingskort, der kan bruges til betaling af varer og tjenester i Danmark og på danske hjemmesider. Kortet kan også bruges til at hæve af kontanter i danske pengeautomater.

Fordele med firmadankort:

  • Det koster ikke noget at betale med kortet i forretninger.
  • Både kontohavers og kortholders navn fremgår af kortet.
  • Et hæve- og betalingskort.

First Card Corporate

Alting bliver lidt lettere, når du rejser med First Card. Fra reservation og betaling til enkle rejseafregninger og refusion af dine udlæg, når du er kommet hjem. First Card er tilsluttet MasterCard, så du kan bruge dit kort flere end 30 mio. steder i mere end 200 lande. Du kan bruge kortet i butikker, banker og pengeautomater og på hoteller og restauranter.

Vær opmærksom på, at Københavns Kommune har fravalgt den rejseforsikring, der normalt er tilknyttet kortet.

Fordele med First Card:

  • First Card er tilsluttet MasterCard, så du kan bruge dit kort flere end 30 mio. steder i mere end 200 lande.
  • Selvbetjening via Mit Kort OnlineÅbner i nyt vindue - her er det muligt at se alle transaktioner samt lave rejseafregninger.
  • Markedets mest kompetente kundeservice, hvor alle medarbejdere kun arbejder med First Card.