Indsigelse mod betaling på Visa/dankort

Oversigt over dine muligheder for at få tilbageført en betaling, der er gennemført med Visa-delen af dit Visa/dankort:

Som kortholder har du i en række situationer mulighed for at få tilbageført en betaling, der er gennemført med Visa-delen af dit Visa/dankort. Visa-delen af dit kort bruges til betaling i forretninger, som tager imod Visa-kort, men ikke dankort. Det fremgår af skiltning i butikken, hvilke kort forretningen tager imod.Hvis forretningen tager imod både dankort og Visa kort, vil betalingen blive gennemført som en dankortbetaling. Du kan se på din konto om en betaling er gennemført som en dankort eller Visa transaktion.

Dine muligheder for at få tilbageført en betaling gælder både, når kortet er brugt i en fysisk forretning, og når kortet er brugt til køb over internettet og ved post- og telefonordre.

Du skal oprette en indsigelse snarest muligt og så vidt muligt inden for 14 dage efter, at du er blevet opmærksom på, at du kan have et krav på tilbageførsel af en betaling. Du opretter indsigelsen ved at udfylde en indsigelsesblanket.

Indsigelse mod betalinger på kort 

Inden du opretter indsigelsen skal du altid selv søge at løse problemet med den forretning, du har handlet med. Det gælder dog ikke, hvis forretningen er gået konkurs.

Hvis forretningen ikke reagerer på din henvendelse eller ikke har bidraget til løsningen af problemet indenfor kort tid, skal du oprette en indsigelse snarest muligt efter du har konstateret, at det er tilfældet. Du skal være opmærksom på at der ikke går for lang tid, da du kan risikere at miste din indsigelsesmulighed. Du skal under alle omstændigheder oprette en indsigelse, hvis du ikke har fundet en løsning med forretningen inden for 1-2 måneder.

Når du opretter indsigelsen, skal du vedlægge dokumentation for dit krav. På blanketten finder du vejledning om hvilken dokumentation der er nødvendig.

Selvom du ikke har krav på en tilbageførsel af en betaling via Nordea, kan du stadig have et krav mod forretningen, og du har i den situation mulighed for at klage til Forbrugerklagenævnet.

Betalinger som du ikke har godkendt

Du kan i visse situationer også have mulighed for at få tilbageført en uautoriseret betaling, fx hvis forretningen har trukket et beløb som du ikke har godkendt, medvirket til eller foretaget. Du skal reagere hurtigst muligt efter du er blevet opmærksom på den uautoriserede betaling. Du skal under alle omstændigheder oprette en indsigelse senest 13 måneder efter transaktionen er trukket på din konto.

I skemaet herunder kan du se eksempler på en række typiske situationer:

Tilbagefør en Visa/dankort betaling
ProblemMulighed for tilbageførsel af betaling med Visa-kort
Forretningen har trukket et højere beløb, end der var aftalt.Du kan få tilbageført differencen mellem det aftalte og det hævede beløb via Nordea, hvis du kan dokumentere, at der er trukket et højere beløb end det, du har godkendt. Derudover skal de øvrige betingelser for tilbageførsel være opfyldt, fx at du snarest muligt har henvendt dig til Nordea.
Jeg har returneret en vare i henhold til en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret.

Bemærk, at der ikke gælder de samme begrænsninger som ved et dankort køb, da du ikke taber din ret til at gøre indsigelse selvom du modtager varen.
Fordi du har betalt med Visa-delen af dit kort kan du få tilbageført kortbetalingen via Nordea under forudsætning af, at du kan dokumentere, at betingelserne for udnyttelse af fortrydelsesretten er opfyldt.

Derudover skal øvrige krav for tilbageførsel være opfyldt, fx at du har henvendt dig snarest muligt til Nordea.

Du kan også få tilbageført betalingen, hvis du har fortrudt købet og har afbestilt varen inden den blev afsendt
Den leverede vare er mangelfuld, defekt eller ikke som beskrevet.

Fordi du har betalt med Visa-delen af dit kort kan du få tilbageført betalingen via Nordea, hvis du kan dokumentere, at varen afviger væsentligt fra det, du bestilte.

Herudover skal de øvrige betingelser for tilbageførsel være opfyldt, fx at varen er leveret tilbage til forretningen, og at du har henvendt dig snarest muligt til Nordea.

Bemærk, hvis du har modtaget noget helt andet end det ud har bestilt – fx et par sko i stedet for en kjole – er det det samme som ikke-leveret, og du kan få tilbageført betalingen via Nordea.

Forretningen har trukket et beløb på min konto, som jeg ikke har godkendt.Du kan få tilbageført betalingen via Nordea, hvis betingelserne herfor er opfyldt, fx at du har henvendt dig til Nordea snarest muligt og senest 13 måneder efter transaktionen er trukket på din konto.
Jeg har ikke fået den bestilte vare/tjenesteydelse leveretFordi du har betalt med Visa-delen af dit kort, kan du få tilbageført betalingen, hvis varen/tjenesteydelsen ikke leveres. 
Forretningen, som jeg har handlet med, er gået konkurs.1) Du kan få tilbageført betalingen via Nordea, hvis du ikke får leveret varen.

2) Fordi du har betalt med Visa-delen af dit kort kan du få tilbageført betalingen via Nordea, hvis du ikke får den forudbetalte flyrejse grundet konkurs. Det gælder også, hvis rejsen/flybilletterne er købt via en formidler, og formidleren ikke sørger for, at du kommer af sted på anden måde.

3) Fordi du har betalt med Visa-delen af dit kort, kan du få tilbageført betalingen via Nordea, hvis du ikke får den forudbetalte bordplade grundet konkurs

.Det er en betingelse for tilbageførsel af betalingen, at alle betingelserne herfor er opfyldt, fx at du kan dokumentere din indsigelse, og at du har henvendt dig snarest muligt til Nordea.
Jeg har bestilt en mærkevare, men forretningen har sendt en kopivare.Fordi du har betalt med Visa-delen af dit kort, kan du få tilbageført betalingen via Nordea under forudsætning af, at du kan dokumentere, at der er tale om en kopivare.Det kan dokumenteres på en af følgende måder:

1) Ejeren af rettighederne til varemærket eller dennes repræsentant har kontaktet dig og har krævet kopivaren udleveret.

2) SKAT har sendt et brev om at varen er stoppet i tolden, fordi der er tale om en kopivare.

3) En uafhængig ekspert eller sagkyndig har fastslået, at der er tale om en kopivare.

Derudover skal øvrige krav for tilbageførsel være opfyldt, fx at du har henvendt dig snarest muligt til Nordea.