Når du handler på nettet - ’Verified by Visa’ & ’MasterCard SecureCode’

I november 2013 blev sikkerhedsløsningen for 'Verified by Visa' og 'MasterCard SecureCode' ændret.

Løsningen gør det både lettere og mere sikkert at handle på nettet

Det betyder, at du ikke længere behøver at huske på dit selvvalgte kodeord. Med den nye løsning modtager du en SMS med en engangskode, hver gang du handler med Visa-delen på dit Visa/dankort, Nordea Pay, Nordea kreditkort eller dit erhvervskort i en internetforretning, der er tilknyttet ordningen. På denne måde øges sikkerheden, samtidig med at du har en kode mindre, du skal huske.

Du kan tilmelde dig den nye løsning i boksen til højre. Alternativt bliver du ledt direkte til tilmeldingssiden, første gang du handler hos en internetforretning, der er tilmeldt Verified by Visa eller MasterCard SecureCode.

Når du tilmelder dig, skal du taste dit mobilnummer, dit kortnummer og bruge NemID. Har du flere betalingskort, skal du huske at tilmelde alle de kort, du ønsker at betale med på internettet, ligesom du skal tilmelde igen, når du får udskiftet dine kort eller ændrer dit mobilnummer.

Har du ikke NemID, kan du bestille det på nemid.nuÅbner i nyt vindue. Er du under 15 år, kan du kontakte din filial eller Telefonbanken på 70 33 33 33.

Forretninger, som er tilmeldt den nye sikkerhedsløsning, vil bede dig indtaste din SMS engangskode når du skal godkende dit køb. Herefter bliver betalingen gennemført som en almindelig kortbetaling på internettet.

De forretninger, der ikke bruger den nye sikkerhedsløsning, tager imod din betaling som hidtil.

Du kan se på forretningens hjemmeside, om den er tilmeldt den nye sikkerhedsløsning, ved at se efter logoer for ’Verified by Visa’ og ’MasterCard SecureCode’.