Vær især opmærksom på disse svindelmetoder

Vi oplever i øjeblikket, at der er flere falske telefonopkald, SMS'er og mails i omløb, hvor svindlere eksempelvis udgiver sig for at være fra Nordea. De forsøger at franarre dig personlige oplysninger, eller beder dig overføre penge. Svindlerne kan få det til at se ud som om, at de ringer fra bankens nummer og de kan endda få Nordeas navn og logo sat ind i mails og SMS’er, på en meget overbevisende måde. Husk at vi aldrig ringer og beder dig overføre penge, eller spørger efter personlige oplysninger i hverken mails eller på SMS.

Har du været udsat for svindel, så finder du her en tjekliste over de ting, du skal huske.

Vi har samlet fem enkle råd om, hvordan du undgår svindel

1. Lav aldrig en overførsel, fordi nogen forsøger at overtale dig til det - og udlever aldrig MitID eller kortoplysninger til en i telefonen.

2. Læs altid teksten i MitID app og SMS, inden du bekræfter.

3. Klik ikke på et link i en SMS eller e-mail, du ikke har bedt om.

4. Stol på din sunde skepsis og undersøg troværdigheden.

5. Tal med dine nærmeste om digital svindel og hold dig opdateret.

Del gerne rådene med dine børn, forældre, bedsteforældre og venner. Du kan hente og eventuelt printe de fem råd.Åbner i nyt vindue

En lille bog til at undgå svindel

I samarbejde med eksperter i svindelforebyggelse har vi lavet en lille bog, der beskriver de mest udbredte svindelnumre i Danmark. I bogen har vi også samlet vores bedste råd til at styre uden om svindlernes metoder, så du - eller en af dine kære - ikke bliver det næste offer.

Du kan hente bogen lige her.Åbner i nyt vindue

Digital fraud - 640x360

Sådan arbejder svindlerne

Kriminelle finder konstant nye måder at snyde på. Her kan du læse mere om metoderne.

Se her øvrige måder de kriminelle snyder på

'Spoofing'
Svindel med QR-koder
Svindel mod unge
Pirattaxasvindel

’Spoofing’

En udbredt metode som svindlerne bruger til at manipulere et offeret med, er ’spoofing’.

Det er en slags IP manipulation, hvor svindlerne får det til at se ud som om, at de ringer fra et troværdigt telefonnummer, selvom det i virkeligheden er et helt andet nummer, der ligger bag opkaldet. Derfor er det altid en god idé at smække røret på, hvis man er i tvivl om det, der bliver sagt i samtalen - og så herefter selv ringe op til den virksomhed, som vedkommende påstår at komme fra. På denne måde sikrer du dig at komme i kontakt med den rigtige virksomhed. 

Spoofing kan også forekomme i SMS’er og mails, hvor svindlerne opretter et falsk afsendernavn, som eksempelvis navnet på en kendt virksomhed. Vores smartphones sorterer og præsenterer ikke altid beskeder efter det nummer, de kommer fra, men efter det afsendernavn, de har. Derfor kan SMS'er fra svindlere, der bruger et falsk afsendernavn ende i den samme beskedtråd på din telefon, som en rigtig SMS fra det pågældende firma. 

Svindlere bliver også dygtigere til at efterligne den virksomhed, de udnytter. I dag er det almindeligt, at falske links fører til en hjemmeside, der er mere eller mindre identisk med den udnyttede virksomheds.

Svindel med QR-koder

QR står for Quick Response. Ofte bruges QR koder til at få dig dirigeret hurtigere til en bestemt hjemmeside. Det kan også øge sikkerheden - fx når du scanner en QR-kode for at bekræfte et online køb med MitID.

Men svindlerne kan også bruge QR-koder til at føre os til falske hjemmesider, der efterligner en ægte og troværdig side. Her forsøger de typisk at fiske efter dine personlige oplysninger. Så når du scanner en QR-kode, er det vigtigt, at du tjekker kilden til den hjemmeside, du er blevet sendt videre til, og tænker dig om, før du handler.

Mange er blevet opmærksomme på ikke at klikke på ukendte links, men nu skal vi også være opmærksomme på QR-koder, da de i princippet er en slags skjult link. Forskellen er bare, at vi med et synligt link hurtigere kan fastslå dets gyldighed, mens det med en QR-kode kan være vanskeligere. 

Du beskytter dig bedst ved at bruge din sunde skepsis og undersøge troværdigheden, når nogen uventet kontakter dig og beder dig foretage handlinger, som fx at scanne en QR kode. En god regel er at tænke over, hvem der er initiativtager. Hvis du fx vil logge ind på en hjemmeside eller bekræfte et køb, er QR-koder praktiske. Men hvis du uventet bliver præsenteret for en QR-kode og bedt om at handle, bør du være mistænksom og tænke dig om, før du scanner. Det kan være et forsøg på bedrageri. 

Svindel mod unge

I stadigt flere tilfælde forsøger kriminelle at rekruttere unge til at hvidvaske penge, der eksempelvis stammer fra et netbank-indbrud og anden økonomisk kriminalitet. De unge lokkes eller trues til at få overført penge til deres konto for derefter at hæve beløbet og give kontanterne til den kriminelle, som de ikke rigtigt kender – eller sende pengene videre til en tredje konto. Dermed kan den kriminelle ikke spores, fordi den unge har medvirket til at fjerne sporet.

Ofte får den unge en del af overførslen som betaling. I banksektoren kalder vi dem muldyr, fordi de hjælper den kriminelle med at transportere penge. Det er i sig selv kriminelt, og den unge risikerer en straf.

Du kan læse mere om muldyr-svindel her.

Tips:
  • Tal med dine børn eller unge om risikoen for at blive misbrugt som muldyr
  • Lad ikke andre bruge din konto til at indsætte og derefter hæve eller overføre penge
  • Vær mistænksom over for personer, der tilbyder dig hurtige og nemme penge
  • Udlever aldrig dine MitID oplysninger ud

Pirattaxasvindel

Den typiske fremgangsmåde for pirattaxasvindel er, at man søger et lift hjem i løbet af natten efter en bytur – ofte meget påvirket af alkohol. Ofret får et tilbud om at blive kørt hjem billigt. Tidligere gik svindel ud på, at man skulle betale for turen ved at købe noget på en tankstation på vejen, hvor chaufføren aflurer ens kode og til sidst stjæler kortet. Tendensen er dog nu, at der er installeret en falsk kortterminal i bilen, der kan aflæse koden, når den indtastes, og at ofrets kort bliver stjålet efterfølgende – måske efter en dans med chaufføren. Fælles for situationerne er dog, at man typisk vågner op dagen efter til en bankkonto, der enten er tømt eller reduceret væsentligt. 

Denne type svindel skiller sig særligt ud ved, at der sker fysisk tyveri af et kort, som potentiel kan udvikle sig til fysiske kontroverser. Så vær varsom når du skal hjem efter en fuld aften i byen.  

Gode råd

- Det er altid en god idé at bestille taxaen på forhånd ved at ringe til officiel udbyder eller bestille via en officel taxaapp

- Læg altid mærke til om det nu også er en rigtig taxa, du sætter dig ind 

- Hvis prisen er for god til at være sand, så er den det også

- Del aldrig din personlige pinkode eller betalingsoplysninger og hold godt øje med dit kort 

- Har du mistanke om, at du er blevet svindlet, så tag straks fat i din bank og politiet   

Hjælp os med at hjælpe andre

Hvis du ønsker at anmelde en falsk e-mail eller SMS, som giver sig ud for at komme fra Nordea, bedes du tage et skærmprint eller kopi og sende til

Husk ikke at tilføje personlige oplysninger i samme mail, men brug i stedet netbank eller mobilbank til dette.