Dine fordele med MobilePay

  • MobilePay har 4,5 millioner brugere.
  • MobilePay bruges i flere end 200.000 butikker og webshops.
  • MobilePay kan bruges af alle, uanset hvilken bank du er kunde i.

Ny app med opdaterede sikkerhedselementer

I foråret 2024 lancerer MobilePay en ny app med opdaterede sikkerhedselementer:

  •  Dit fulde juridiske navn vil fremgå i MobilePay, både når du overfører og modtager penge. Man kan ikke længere bruge et alias eller fiktivt navn. Det sker for at forhindre, at kriminelle gemmer sig bag opfundne navne, når de fx sælger fiktive varer.
  • Du kan blokere andre brugere. Det sker for at lukke ned for stalking og trusler, som nogle brugere har oplevet gennem kommentarer til betalinger.
  • Du kan kun være aktiv på MobilePay på en enhed ad gangen. Det sker for at minimere risikoen for misbrug af MobilePay. Når du logger ind på en ny enhed, skal du logge ind med MitID og SMS-kode (det er heldigvis meget nemt).

En anden nyhed er, at WeShare funktionen kommer tilbage og bliver en del af den nye app. Det betyder, at du igen nemt kan dele udgifter i en gruppe og holde regnskab på rejser og udflugter. Læs mere om WeShare funktionen her.

MobilePay er mere end overførsler

De fleste af os bruger MobilePay nærmest dagligt til at overføre penge til andre eller betale i butikker eller webshops. Men kender du disse funktioner i appen?
Du kan altid holde dig opdateret hos mobilepay.dkÅbner i nyt vindue

Giv gaver med Mobilepay

Giv din pengegave direkte med MobilePay eller som en gavekode, du skriver på et kort. Giveren behøver ikke besværet med at hæve kontanter, og modtageren kan nemt sætte pengegaven ind på sin konto.

Du kan også give et gavekort. I MobilePay finder du et univers af forskellige gavekort, som fx gavekort til Matas, Zalando eller Tivoli.

Du kan vælge mellem mange smarte digitale ”indpakninger”.

Indsamling af penge

Med MobilePay Box kan du nemt oprette et særligt nummer så du kan samle penge ind fra andre MobilePay brugere. 

Det kan være til klassekassen, ferieturen, gaven til kollegaen mm.

Pengene bliver sat ind i din MobilePay og bliver holdt separat fra din egen økonomi. Du kan nemt overskue, hvem der har betalt hvad, og det er nemt at distribuere pengene, når du skal bruge dem. 

Du finder Box i MobilePay app’en under menu.

Betal regninger...

... og opret betalingsaftaler

Betal regninger med MobilePay direkte fra din Nordea konto – også uden kort.

Du kan bl.a. betale abonnementer og regninger samt løbende betalinger til fx velgørenhed helt automatisk.

Du slipper for at flytte penge rundt mellem forskellige konti i din Netbank og kontoen udløber ikke som et kort. Du har altid det fulde overblik i MobilePay appen.

Børn fra 13 år kan få MobilePay

For at oprette sig som bruger hos MobilePay skal barnet have:

  • et dansk cpr-nummer
  • en smartphone med et dansk nummer og MobilePay app'en installeret
  • sit eget MitID
  • et betalingskort fx Nordea Pay 

Som forældre/værge skal du kontakte Nordea, for at oprette en konto, få MitID og et betalingskort til barnet. Det kan nemt gøres i fx chatfunktionen i Mobilbanken.

Du kan læse en guide herÅbner i nyt vindue eller kontakte MobilePay på 70 80 39 00. 

Teenage boys and girl using smart phone while sitting at park SMALL
Kom godt i gang med MobilePay
Sådan betaler du med MobilePay

Du kommer nemt i gang

  • Download MobilePay i App Store eller Google Play
  • Vælg 'Opret ny bruger' og følg anvisningerne. Du bliver bedt om at registrere dit betalingskort og din konto (det skal du kun gøre én gang)
  • Vælg en personlig kode på fire cifre, som du skal bruge, når du fremover åbner app’en

Det koster ikke noget at downloade og bruge MobilePay. Det eneste krav for gratis brug er, at du skal være over 13 år gammel, og at du kun bruger tjenesten som privatperson.
Du kan overføre op til 10.000 kr. pr. dag. Se mere på mobilepay.dkÅbner i nyt vindue

Se her hvordan

For at overføre penge med MobilePay skal du:

  • Åbne appen og logge ind med din firecifrede, selvvalgte kode. Du kan også logge ind med fingeraftryk.
  • Indtaste mobilnummeret på den person, der skal modtage penge. 
  • Vælge det beløb, du ønsker at overføre, og swipe for at sende pengene.  
  • Modtageren får pengene ind på sin konto med det samme.

 
Du kan også betale med MobilePay i fysiske butikker, i onlinebutikker og i apps.