Sådan regner vi på, hvor meget du kan låne til bolig

Vi vil gerne sikre os, at du ikke låner mere end din økonomi kan holde til. Derfor har vi en tommelfingerregel om at yngre eller midaldrende boligkøbere helst ikke skal låne mere end 3,5 gang husstandens indkomst før skat - dette kaldes en gældsfaktor. 

Har din husstand fx en indkomst på 700.000 kr. og en samlet gæld på 3 mio. kr., har du en gældsfaktor på 4,3.  Du kan i princippet godt låne, hvis du har en gældsfaktor over 4, men så skal du have et "sikkert lån", fx et obligationslån med fast rente og afdrag, hvor der ikke er udsving i renten.

Der er også undtagelser. Fx kan du, hvis du er under uddannelse, have mulighed for at låne mere end andre boligkøbere med samme indkomst, da din indkomst stiger, når du er færdiguddannet. 

Læs mere om gældsfaktorÅbner i nyt vindue

Som regel, skal du spare minimum 5 pct. af boligens pris op til udbetalingen, og du skal have penge nok til at betale for købs- og flytteudgifter, der ikke finansieres, når bank- og realkreditlånet optages.  

Formålet er at sikre, at din økonomi er robust over for udsving i boligpriserne, og samtidig hjælper reglerne dig til at lære at spare op, inden du investerer i fast ejendom. 

Hvis du drømmer om at købe bolig, men ikke har til udbetaling, så tag en snak med os - så lægger vi en plan sammen.

Se hvilke omkostninger, der er når du køber ejerbolig

Dine månedlige udgifter skal gerne se fornuftige ud efter boligkøbet, så du har råd til at leve. Så vi anbefaler, at du lægger et budget for at få overblik over dine eksisterende udgifter og så kigger på, hvordan dit budget ændrer sig, når du køber en bolig. Hvis du har kig på en konkret bolig, kan du tage udgangspunkt i salgsopstillingen, hvor du skal regne med både ejerudgifter og pris på lånet. Det kan være en god ide at leve på boligkøbsbudgettet noget tid og så spare forskellen op - så kan du både få en fornemmelse for økonomien og få en større opsparing. 

Læs vores guide til at lægge et boligkøberbudget