Når afdragsfriheden udløber fortsætter dit lån, men med en højere ydelse, da du begynder at betale af på lånet. Du står derfor i en situation, hvor din ”husleje” vil stige.

Det er derfor vigtigt, at du lægger en plan for din gæld - uanset om din afdragsfrihed udløber nu eller om nogle år.

Kontakt os og aftal et møde, så vi sammen kan lægge en plan.
Vi sidder klar til at hjælpe dig døgnet rundt, alle dage.

Se også videoen med boligøkonom Lise Nytoft Bergmann der forklarer, hvad der sker, når afdragsfriheden udløber på dit lån, og hvad du skal være opmærksom på.   

Ups! Tillad Marketing cookies for at se indhold som dette fra Nordea

Dine muligheder

Dine muligheder afhænger af din samlede økonomi og din boligs værdi. Som udgangspunkt har du følgende muligheder: 

  1. Begynd at betale af på dit nuværende lån 
  2. Omlæg til nyt lån med op til 30 års løbetid 
  3. Omlæg til et nyt lån med ny afdragsfri periode 

Den rigtige løsning for dig afhænger af flere faktorer. Så kontakt os i god tid, så vi kan lægge en plan.

Gode råd til at planlægge din økonomi

Vi anbefaler, at du i god tid lægger en plan for din gæld og for hvordan du vil afdrage på din gæld når tiden er til det. 

Det, du skal gøre er:

  1. Hvis du ikke allerede ved det, kan vi hjælpe dig med at finde ud af, hvornår afdragsfriheden udløber og hvor meget din ydelse kommer til at stige. Hvis du stadig har din ydelsesplan fra da du optog lånet, kan du finde informationerne dér. 
  2. Overvej, om du skal sætte afdragsfriheden i bero nu og afdrage på din gæld mens renten er lav – umiddelbart anbefaler vi, at du afdrager på din boliggæld, da friværdien i din bolig øges i takt med, at din gæld reduceres. Det er særligt fordelagtigt, når renten er lav, da du afvikler lånet hurtigere. 
  3. Overvej dine muligheder nøje - hvilket lån og afdragsprofil der passer bedst til din samlede økonomi både nu og i fremtiden. 

Kontakt os og lad os sammen se på dine muligheder og lægge en plan for din gæld.

Uanset, hvad du vælger, er det vigtigt at du tjekker, at beløbet til rente og bidrag er korrekt forskudsregistreret. På denne måde undgår du ubehagelige overraskelser i form af eventuel restskat.

Se dine muligheder for et lån til sommerhus

Her kan du lave en beregning for finansiering af sommerhus