Hvad er et afdragsfrit realkreditlån?

Et afdragsfrit realkreditlån betyder at du i en periode ikke betaler af på dit lån, men kun betaler renter og bidrag på lånet. 

Du har i de fleste tilfælde mulighed for at vælge én eller flere afdragsfrie perioder, når du optager et realkreditlån. Dette gælder både for realkreditlån til helårsbolig og sommerhus/fritidsbolig.

Vær opmærksom på, at når du vælger ikke at afdrage på dit realkreditlån, kan det have betydning for friværdien i din bolig, og de afdrag, du ikke betaler i perioden med afdragsfrihed, skal betales tilbage på et senere tidspunkt. 

Afdragsfrihed - Hvorfor?

Afdragsfrihed kan være en god idé i perioder til fx:

  • afvikling på dyrere gæld 
  • orlov
  • uddannelse
  • nedsparring
  • pensionsopsparing 

Før du optager realkreditlån med afdragsfrihed eller ønsker tilvalg af afdragsfrihed ved refinansiering, vil banken gennemgå din økonomi og din bolig skal vurderes, hvilket banken sørger for. 

Vores realkreditlån med mulighed for afdragsfrihed

  • På et Obligationslån eller Kort Rente lån, har du mulighed for en afdragsfri periode på op til 10 år. Den afdragsfrie periode starter ved udbetaling af lånet. 
  • Ved et Rentetilpasningslån har du mulighed for en afdragsfri periode på op til 10 år. Den afdragsfrie periode kan begynde ved lånets udbetaling eller i forbindelse med refinansiering. 
  • Ved Frihed30 Fast og Frihed30 Rentetilpasningslån har du mulighed for en afdragsfri periode på op til 30 år, hvis du kun har brug for at belåne din bolig med op til 60 pct. af boligens værdi.

Du kan læse mere om mulighederne for afdragsfrihed under de forskellige låntyper.

Hvad sker der efter perioder med afdragsfrihed?

De afdrag, du ikke betaler i perioden med afdragsfrihed, skal betales tilbage på et senere tidspunkt. Selvom du med afdragsfrihed vil komme til at sidde billigere her og nu, vil de samlede ydelser i resten af lånets løbetid blive højere, da du har kortere tid til at afvikle lånet.

Efter den afdragsfrie periode tilbagebetaler du lånet, indtil lånet er endeligt tilbagebetalt. Størrelsen af din ydelse afhænger af lånets resterende låneperiode, rente og bidrag på tidspunktet for udløb af afdragsfriheden. 

Læs mere om udløb af afdragsfrihed.

Fordele og ulemper ved afdragsfrihed

Fordele

Ulemper

Har du dyrere gæld, fx et banklån, kan det være en god ide at vælge afdragsfrihed på realkreditlånet og bruge besparelsen til at betale af på banklånet

Ved afdragsfrihed fra 11 år og op til 30 år i helårsbolig, er det ikke muligt at have yderligere realkredit- eller banklån ud over 60 pct. af boligens værdi. Ved udløb af perioden for afdragsfrihed skal lånets restgæld betales løbende frem til lånets udløb eller samlet i sidste termin.

Mulighed for afdragsfrihed fra 1 år og op til 10 år ved belåning af helårsbolig op til 80 pct. og for fritidsbolig op til 60 pct. af boligens værdi.

Er der valgt et 30-årigt lån med f.eks. 10 års afdragsfrihed, skal lånet som udgangspunkt afvikles over den resterende låneperiode på 20 år, når den afdragsfrie periode udløber. Bidraget er højere i den afdragsfrie periode.

 

Mulighed for afdragsfrihed fra 11 år og op til 30 år i helårsbolig ved samlet belåning under 60 pct. af boligens værdi.Den afdragsfri periode skal være i hele terminer og skal bestemmes på det tidspunkt lånetilbuddet udstedes.
Ved Rentetilpasningslån kan den afdragsfri periode vælges til og fra. Afdragsfriheden skal starte ved lånets udbetaling eller refinansiering, og slutter altid ved en refinansiering 1. april eller 1. oktober.Ved Obligationslån kræver en ændring af den afdragsfri periode en omlægning af lånet.

Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os, så vi kan vejlede og rådgive dig om fordele og ulemper ved de forskellige lånemuligheder med udgangspunkt i din egen økonomi samt anbefale de for dig bedst egnede lån. 

Hvis du ejer en andelsbolig, kan du læse mere om muligheden for afdragsfrihed med Nordea Andel.

Spørgsmål og svar om afdragsfrit realkreditlån