Hvilket realkreditlån skal man vælge?

Realkreditlån betales typisk tilbage over mange år, og som regel ligger løbetiden på et sted mellem 10-30 år. Der findes forskellige realkreditlån med hver deres fordele og ulemper der er værd at sætte sig ind i, hvis du overvejer at finansiere dit boligkøb med et realkreditlån. Du bør blandt andet overveje behovet for afdragsfrihed, og om du foretrækker et lån med en fast eller variabel rente. Faktorer som disse har nemlig direkte indflydelse på, hvilken lånetype der giver mest mening for dig at vælge.

Det er også en god idé at undersøge løbetider og rentesatser samt hvad det koster at oprette lånet (stiftelsesomkostninger). Alt sammen har betydning for, hvordan din bolig finansieres og i sidste ende størrelsen på lånets ydelse.

Først og fremmest skal du gøre det klart for dig selv, om du ønsker et lån, hvor renten er fast eller hvor renten varierer. Variabelt forrentede realkreditlån giver typisk mulighed for at få den laveste ydelse det første år, og ydelsen bliver automatisk mindre, hvis realkreditrenten falder. Til gengæld er der også risiko for, at ydelsen stiger i løbetiden, da ydelsen vil ændre sig hver gang renten på lånet tilpasses.

Hvis du vælger et variabelt forrentet realkreditlån skal du derfor tage højde for, hvor ofte renten tilpasses.
Ved realkreditlån med fast rente kender du renten i hele lånets løbetid, men omvendt er realkreditrenten som regel højere.

Realkredit beregneren – find et realkreditlån, der passer til dig 

Hvis du er i tvivl om, hvilket realkreditlån du skal vælge og gerne vil vide, hvad et realkreditlån koster for dig, kan du bruge Nordeas realkredit beregner "Beregn hvad det koster at låne?". Låneberegneren giver dig mulighed for at beregne realkreditlån, så du får en fornemmelse af, hvilket lån der passer til dit behov. Med realkreditlån beregneren indtaster du det beløb, du gerne vil låne. Du skal her huske på, at du maksimalt kan låne 60-80 % af boligens værdi. Herefter vælger du lånetype og løbetid. Du kan nemt sammenligne ydelser mellem de forskellige realkreditlån, for at finde frem til det bedste realkreditlån lige nu. Det betyder, at du med låneberegneren også kan finde ud af, hvad det billigste realkreditlån er for dig.

Ønsker du en mere nuanceret gennemgang af de forskellige lånetyper, der matcher dine behov, kan du med fordel prøve Nordeas egen låneguide til valg af realkreditlån. Låneguiden giver dig en anbefaling til, hvilken type lån, der passer til dine kriterier, så du ender med at vælge det realkreditlån der passer bedst til dig lige nu. Låneguiden supplerer ”Beregn hvad det koster at låne”-beregneren ved at tilbyde en mere detaljeret beregning på baggrund af dine indtastninger. Låneguiden viser også et alternativ til anbefalingen, men du kan ikke på samme måde sammenligne realkreditlån, som du har mulighed for i realkreditberegneren.

Nordeas medarbejdere står også klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til, hvad der er det bedste realkreditlån for dig lige nu, eller hvis du vil høre nærmere om dine muligheder for, hvor meget du kan låne i realkredit. Ring 70 33 33 33 - vi svarer hele døgnet rundt. 

Måske vil du også være interesseret i at læse om:

Hvad er et realkreditlån?

Renter og låntyper på realkreditlån

Afdrag og ydelse på realkreditlån

Kurser på realkreditlån

Hvad er bidragssats og hvordan beregnes den?

Hvad er kursskæring?