Nets A/S børsnoteres

OPDATERING september 23: fordelingsnøgle og afregningskurs

Nets har fredag morgen (23. september) offentliggjort afregningskurs og fordelingsnøgle ved børsnoteringen. Første handelsdag på Nasdaq Copenhagen er i dag ved børsens åbningstid kl. 9.00.

Afregningskursen fastsættes til DKK 150 pr. aktie, franko. Aktierne blev udbudt i kursintervallet DKK 130 - DKK 160. Selskabets markedsværdi ved kurs DKK 150 bliver ca. 30 mia. kr.

For ordrer fra private investorer til og med DKK 3 mio. er der foretaget matematisk tildeling - og alle aktieantal er blevet nedrundet til nærmeste hele antal aktier som følger:

  • For ordrer op til og med 155 stk. aktier, svarende til DKK 23.250, er der sket fuld tildeling
  • For ordrer op til og med 3.333 stk. aktier, svarende til DKK 499.950, er der sket tildeling af 155 stk. aktier samt 20 pct. af den resterende ordre
  • For ordrer på mere end 3.333 stk. aktier er der sket tildeling af 790 stk. aktier samt 5 pct. af den resterende ordre
  • Ved ordrer over 3 mio. kr. sker der individuel tildeling af aktier

Ca. 42.000 nye investorer er blevet tildelt aktier i Nets. Ca. 11 pct. af de udbudte aktier er blevet tildelt private danske investorer, mens ca. 89 pct. er tildelt danske og internationale institutionelle investorer.

Kunder i Nordea, der har fået tildelt aktier, kan se de tildelte aktier i Nordea Investor som depotbeholdning og i Ordrestatus, når aktierne er bogført i depoterne, hvilket vil ske snarest muligt.

Den nuværende tildeling vil ske som såkaldte midlertidige købsbeviser, som kan handles fra i dag (23. september) med under symbolet ”NETS TEMP” og fondskoden (DK0060745453). 29. september forventes de midlertidige købsbeviser automatisk at blive ombyttet til et tilsvarende antal aktier i Nets, der leveres i den permanente fondskode (DK0060745370) og forventes optaget til handel og officiel notering under symbolet “NETS” 28. september 2016.

Betaling for og afvikling af de Udbudte Aktier forventes at finde sted omkring tirsdag den 27. september 2016

Se selskabets pressemeddelelse om afregningskursen og fordelingsnøglenÅbner i nyt vindue.


OPDATERING 22. september:
Udbuddet af aktier i Nets lukkede torsdag 22. september 2016 kl. 11.00. Nets har første handelsdag på Nasdaq Copenhagen fredag 23. september.


OPDATERING 21. september:
Udbuddet af aktier i Nets lukker torsdag 22. september 2016 kl. 11.00. 

Nets har onsdag meddelt, at udbuddet af aktier lukker torsdag formiddag 22. september 2016 kl.11.00. Samtidig meddeler selskabet, at første handelsdag på Nasdaq Copenhagen bliver 23. september 2016. 

Det endelige antal solgte aktier, den endelige udbudskurs samt tildelingen af aktier offentliggøres 23. september 2016 


Nets har søgt om optagelse til notering på Nasdaq Copenhagen, og i den forbindelse udbydes aktier i selskabet.

Aktierne udbydes i kursintervallet DKK 130 - DKK 160 i perioden 13. september - 26. september 2016 kl. 11.00. Vær opmærksom på, at udbuddet kan lukke allerede 22. september 2016 kl. 00.01.

Udbuddet sker efter bookbuilding-metoden. Det betyder, at ønsker du at købe aktier, skal du angive den kurs, du vil betale pr. aktie. Hvis du ikke angiver en limiteringskurs, vil din aktietildeling ske til den endelige afregningskurs, der fastsættes på baggrund af alle afgivne ordrer i emissionen.

Opret din ordre med fondskoden (ISIN) DK0060745453. Du finder en vejledning til indtastning af tegningsordrer her (pdf, 564 KB)Åbner i nyt vindue. Tegningsordrer kan jf. børsprospektet reduceres, og børsnoteringen kan helt annulleres.

Kort om Nets - en førende udbyder af betalingstjenester 

Nets er en førende udbyder i Norden af betalingstjenester og dertil hørende teknologiløsninger. Med en central placering i det digitale betalingssystem har Nets i årtier spillet en fremtrædende rolle i udviklingen af de moderne betalingsløsninger, vi bruger i dag med NemID, Betalingsservice og det kontaktløse Dankort som de mest kendte.

Nets formidler betalinger på tværs af alle større kanaler og alle udbredte korttyper, bl.a. indenlandske debetkort i Danmark og Norge, internationale debet-/kreditkort, alternative betalingsformer (fx mobile betalingsløsninger) og løsninger til tilbagevendende betalinger og kreditoverførsler.

Nets har hovedsæde i Danmark og opererer primært i Norden, hvor virksomheden har en førende position. Dertil kommer en voksende tilstedeværelse i Baltikum. I regnskabsåret 2015 havde Nets en omsætning efter interbankgebyrer og processing-gebyrer på 6,8 mia. kroner, og EBITDA før særlige poster udgjorde 2,25 mia. kroner.

Mere information

Nets’ hjemmesideÅbner i nyt vindue finder du en brochure med beskrivelse af selskabet og børsnoteringen, samt børsprospektet inkl. tegningsblanket.

Du kan også sende en mail til moc.aedron@ac.tkepsorp, eller ringe til os på 55 47 53 38Åbner i nyt vindue (hverdage mellem kl. 08.30 og 17.00) og få prospektet tilsendt.

Hvis du vil købe aktier

  • Er du kunde i Nordea og har adgang til Nordea Investor, kan du afgive din købsordre der.
  • Er du kunde i Nordea, men ikke har adgang til Nordea Investor, så kontakt en rådgiver i en af vores filialerÅbner i nyt vindue. Du kan også ringe til vores servicetelefon på 70 33 03 20Åbner i nyt vindue alle ugens dage fra kl. 8 til 20.

Nets er vært for to investormøder, som afholdes i Århus og København 15. september. Du kan læse mere og tilmelde dig møderne herÅbner i nyt vindue.

Nordeas relationer til Nets

Nordea er som Joint Global Co-Ordinator og Joint Bookrunner en af de ledende banker i børsnoteringen af Nets. Nordea har tidligere haft en ejerandel i Nets sammen med 185 andre banker. I 2014 solgte dette bankkonsortium deres aktier i Nets. Derudover solgte Nordea sin forretning inden for indløsningsydelser til Nets sidste år.

Før du køber aktier

Du bør læse børsprospektet, inden du eventuelt beslutter dig for at købe aktier i Nets. Du kan hente dette på nets.dkÅbner i nyt vindue.

Bemærk, at der ikke er fortrydelsesret ved handel med værdipapirer. Midler i virksomhedsskatteordningen kan ikke placeres i aktier. Du kan finde oplysninger om Nordeas betingelser for værdipapirhandel, ordreudførelsespolitik, depotbestemmelser mv. herÅbner i nyt vindue.

I forhold til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter er børsnoterede aktier risikomærket som et gult produkt. Du kan læse mere om risikomærkning herÅbner i nyt vindue.